10. oktober 2008 kl. 11:20
|
|
I mange koncertsale bliver lyden ofte meget mudret, fordi de dybe baslyde har en alt for lang efterklang, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)
|
|
Mens han var trommeslager i det populære rockband "Die Herren", funderede Niels Werner Larsen over, hvorfor nogle sale havde god koncertlyd, mens andre havde dårlig.
Så da han som specialestuderende skulle vælge afgangsprojekt på Institut for Akustisk Teknologi, DTU i 2005, greb han endelig chancen. Som den første forsker i verden lavede han en videnskabelig undersøgelse af, hvad der skal til, for at få en god akustik i sale til rockmusik.
Igennem et år lavede han et væld af akustiske målinger af 20 forskellige sale til pop og rock rundt om i Danmark - derudover interviewede han et utal af musikere og lydteknikere, der havde erfaringer med at bruge salene.
Og ved at sammenligne hans egne objektive målinger med de subjektive vurderinger, er det nu lykkedes ham at finde en signifikant forskel mellem de gode og de dårlige sale. De bedste sale havde meget korte efterklangstider i de lave frekvenser mellem 63 og 150 Hz - de dårlige sale derimod havde lange.
|
|
|
Hidtil har akustikere kun koncentreret sig om koncertlyd med en frekvens på 125 Hz og opefter. Den lyd, som Niels Werner Larsen har studeret, har en frekvens på 125 Kz og nedefter.
|
»Når efterklangen er lang for de dybe toner, er bastonerne ganske enkelt ikke distinkte nok. Hver bastone varer i rigtigt lang tid, og inden den er færdig med at klinge ud, kommer der et væld af andre baslyde, der mudrer sammen med den første. Står du et stykke fra højtalerne vil du derfor opleve, at det hele runger, og det er til stor gene for både musikere og publikum,« siger Niels Werner Larsen, der netop har fået offentliggjort sit forskningsresultat i en anerkendt videnskabelig publikation (se boks).
Akustisk rullegardin sluger lyden
Niels Werner Larsen bryder sig ikke om problemer så længe der ikke er en løsning på dem, og derfor har han efterfølgende udviklet forskellige akustiske absorbenter, der er designet til at opfange de dybe baslyde, så deres efterklangstid bliver kortere.
»En af absorbenterne er en slags luftmadras af plastik, der puster sig lidt op. Det hænger ned fra loftet, som et meget langt rullegardin. Når bassen spiller, vil den vibrere. Det er en slags omvendt højtaler, der i stedet for at lave lyd, æder lyd. Herefter laver den lyden om til mekanisk energi og varme,« siger han.
|
|
Den nye absorbant skal hænge frit ned langs væggene (blåt tæppe), så det kan vibrere. (Foto: Flexac)
|
|
Der er ikke langt fra tanke til handling, og Niels Werner Larsen har allerede fået patent på den nye absorbent. Så sent som i går er han vendt hjem fra en forskningsinstitution i Tyskland, hvor han har målt absorbentens absorptionskoefficient.
»Det var ikke muligt at lave målingerne i Danmark, for luftmadrassen er fem meter lang, og det kræver et sted med meget højt til loftet at kunne lave undersøgelserne,« siger han og pointerer at målingerne var særdeles tilfredsstillende, og at det hele tegner meget godt.
Perspektiverne er store, for når han spiller i en sal med meget dårlig akustik, så er han og de andre musikere i bandet rigtigt trætte. Samtidigt er de ærgelige over, at koncertoplevelsen ikke var optimal.
»Det kræver stor koncentration at skulle holde tonerne ude fra hinanden, og man bliver let forvirret, og jeg er sikker på at denne absorbent vil komme musikere såvel som publikum til undsætning,« siger han og slutter:
»Min motivation i starten var, at vi skal lave nogle gode koncertsale, når vi nu bruger en masse skattepenge på at lave spillesteder, så gælder det om at lave noget, der giver en god oplevelse for alle. Så min opfordring er, at man fremover sørger for at bygge koncertsale, der i sig selv dæmper efterklangstiden for de dybe bastoner.«
Har man lyst til at se den nye akustiske madras, kan man smutte forbi spillestedet Viften i Rødovre, hvor absorbenterne er taget i brug i et pilotprojekt.