Konfirmandundervisning kvæler troen

Ved konfirmationen bekræfter de unge deres kristne tro - men konfirmationsforberedelsen gør dem ikke mere religiøse - tværtimod. (Foto: Colourbox)

Hvert eneste år møder hovedparten af danske 7. klasse elever op hos deres lokale præst - klar til et halvt års konfirmationsforberedelse. Med det formål på selve konfirmationsdagen at bekræfte den kristne tro, som de blev døbt på.

Men en stor international undersøgelse har vist, at troen har trange kår i konfirmationsstuen - danske unge bliver simpelthen ikke mere troende af et halvt års konfirmationsforberedelse.

»Nej, de bliver ikke mere religiøse. Tværtimod,« siger Leise Christensen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center TPC og leder af den danske del af undersøgelsen.

1.150 unge har fået udleveret et spørgeskema, der går på deres viden og tro om kristendommen ved konfirmationsforberedelsens start og igen ved afslutningen. Det er resultaterne fra disse skemaer, der indikerer, at præsterne ikke får troen til at vokse hos de 13-14-årige. Særligt spørgsmålet om, hvem Jesus er, påkalder sig opmærksomhed.

»Mange mener ved konfirmationsforberedelsens start, at Jesus er Kristus - altså Guds søn. Når de har gået til præst, mener de fleste, at han er en historisk person. En bevægelse hvor Jesus går fra guddommelig status til blot at være menneskelig,« forklarer Leise Christensen.

Hun mener, at mange unge møder op i konfirmandstuen med en ureflekteret barnetro, som bliver pillet i stykker, når præsten konfronterer dem med en kritisk tilgang til kristendommen.

Viden og ikke tro

Mens mange præster ganske givet vil finde resultaterne af undersøgelsen nedslående, kan de til gengæld glæde sig over, at de unge generelt opnår en stor viden om kristendommen i løbet af konfirmationsforberedelsen.

»De unge ved efter endt konfirmationsforberedelse en masse om, hvad de kristne tror på. Præsterne er lykkedes med vidensformidlingen, men undervisningen har altså ikke gjort de unge mere troende på det personlige plan,« fremhæver Leise Christensen. Hun har selv en fortid som sognepræst og er ret sikker på, at der også er en stor gruppe af præster, der vil løfte armene i triumf over undersøgelsens resultater.

»I den danske folkekirke er der mange præster, som mener at konfirmationsforberedelse skal handle om kritisk vidensformidling, hvor den enkelte selv kan tage stilling. De vil for alt i verden ikke medvirke til trosopbyggelse af frygt for at befamle uberørte sjæle,« siger Leise Christensen.

Hun understreger dog, at der også er en anden gruppe af præster, der finder undersøgelsens resultater begrædelige. De ønsker netop, at konfirmandundervisningen skal give de unge en indgang til troen.

Religionsforsker Marie Vejrup Nielsen, ph.d. og adjunkt ved Religionsvidenskab, Aarhus Universitet, finder den nye undersøgelse højst interessant. Og hun har en mulig forklaring på, at konfirmandundervisningen ikke skaber tro hos de unge.

»Mange præster har nok den indstilling, at konfirmationsundervisningen skal være informerende frem for at føre til personlig inderliggørelse. Præsterne har selv en uddannelsesbaggrund i den kritiske teologiske tradition, og derfor mener de også, at det er den, de unge skal møde,« siger Marie Vejrup Nielsen.

Da jeg selv var præst spurgte en konfirmand, hvad jeg bad om i min morgenbøn. Det var et meget konkret spørgsmål. Her kan det ikke hjælpe noget, at vi kommer med indviklede teoretiske svar

- Lektor Leise Christensen

Unge vil have svar

Leise Christensen mener imidlertid, at de unge rent faktisk ønsker, at præsten møder dem i deres åndelige søgen.

»Da jeg selv var præst spurgte en konfirmand, hvad jeg bad om i min morgenbøn. Det var et meget konkret spørgsmål. Her kan det ikke hjælpe noget, at vi kommer med indviklede teoretiske svar. Men vi er blufærdige og bliver varme i kinderne, når vi skal forholde os personligt til troen,« siger Leise Christensen.

Ifølge hendes vurdering bekræfter undersøgelsen blandt konfirmander, at der er brug for i højere grad at gå nye pædagogiske veje for præsterne. I undersøgelsen har man således også spurgt landets præster om deres oplevelse af konfirmandundervisningen, og her viser det sig meget tydeligt, at hovedparten af præster trives bedst med noget, der ligner forelæsning - stik mod de unges ønske.

»For præsterne er det meget velment, men det kan være svært at se forskel på konfirmandstuen og juridisk auditorium,« siger Leise Christensen og understreger vigtigheden af, at man som præst tør kaste sig ud i alternative undervisningsformer.

»Leg, interpersonel eller fysisk indlæring. Som præst skal man turde gå nye veje og gøre troen personlig og konkret. For de unge er det lige så vigtigt som, at de opnår viden om kristendommen,« siger Leise Christensen.

Også oprør

Religionsforsker Marie Vejrup Nielsen er enig i, at mange unge kan have en forventning om, at præsten formår at møde dem i deres åndelige søgen.

»Men undersøgelsen peger på, at præsterne tilsyneladende ikke lægger vægt på en åndelig omvendelse, men i stedet vil tilbyde unge en dannelse i, hvad kristendom er,« lyder det fra Marie Vejrup Nielsen.

Når undersøgelsen samtidig viser, at hovedparten mister troen i konfirmandstuen, så skyldes det ifølge religionsforskeren ikke udelukkende, at præsterne ikke formår at give de unge de svar, de søger.

»I teenage- årene er man generelt skeptisk overfor autoriteter, og derfor er der også en tendens til, at man tager afstand fra den kristne tro som overordnet forklaringsramme. Man vil skabe sin egen identitet,« siger Marie Vejrup Nielsen.