Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Computerspil gør ikke teenagere asociale

17. september 2008 kl. 11:20

Det er en myte, at teenagere som spiller computer er mere asociale end deres jævnaldrende. Det viser en ny stor amerikansk undersøgelse.


  
Computerspil kan være en social aktivitet i sig selv. Men også når skærmen er slukket, er unge der bruger tid på spil lige så sociale som deres kammerater. (Foto: Colourbox) 


Forældre behøver ikke at være urolige for, om deres børn udvikler sig til asociale særlinge af at spille computer.

En ny forskningsrapport fra 'Pew Internet & American Life Project' (PIALP) i USA viser nemlig, at computerspil sandsynligvis kan lære unge samfundssind, og at spillene ikke gør dem mere indadvendte end de af deres jævnaldrende kammerater, der spiller mindre.


»Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker. Enten online eller sammen fysisk. Og teenagere, der dagligt spiller computer, taler lige så meget i telefon, e-mailer og bruger tiden efter skole sammen med en ven ansigt til ansigt, som dem der bruger mindre tid på spil,« siger seniorforsker Amanda Lenhart, der står bag rapporten, til BBC.

Computerspil betyder socialt engagement
Undersøgelsen involverer 1102 teengere i alderen 12-17 år. Den viser, at 99 procent af drengene og 94 procent af pigerne, uanset social baggrund, spiller computerspil.

Og de tal behøver altså ikke at forurolige voksne. Noget tyder endda på, at computerspil kan medvirke til at give unge mennesker samfundssind. De spillere, som blev konfronteret med problemer i virtuelle communities, var for eksempel mere tilbøjelige til at give penge til godgørende formål, lave frivilligt arbejde, holde sig orienteret om den politiske udvikling og gå til demonstrationer.

Spillene, som engagerer teenagerne socialt, er både belærende spil som 'Food Force' og 'Dafur is Dying', såvel som populære, klassiske spil som 'Civilzation'.

Selvom Amanda Lehart ikke er sikker på, om det er spillene, der får teengaerne til at engagere sig, eller om det er engagerede teenagere, der spiller de engagerende spil, er det overraskende at se, hvor udbredt de samfundsengagerende spil faktisk er:

  • 52 procent af teenagerne spiller spil, hvor de skal tage stilling til moralske spørgsmål.
  • 47 procent spiller spil, hvor de tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere.
  • 40 procent spiller spil, hvor de lærer om sociale forhold.

Forældrene har stadig et ansvar
Men selvom computerspil kan være et positivt indslag i hverdagen, er ikke alle spil lige gode for unge at spille. Det er især de voldelige spil, som børnene bør undgå, mener Amanda Lenhart. Hun anbefaler derfor, at forældre involverer sig i, hvilke spil deres børn spiller. Et godt pejlemærke for hvad, der er OK til en vis aldersgruppe, er aldersmærkningen, som findes på spillene.

USAs mest populære spil

1. Guitarhero
2. Halo 3
3. Madden NFL
4. Solitaire
5. Dance Dance Revolution

Kilde: PIALP

»De spil som er vurderet til at være til store børn eller voksne indeholder generelt intens vold, blod og grumhed. Og så kan de indeholde voksen-humor og -sprog, nøgenhed eller seksuelle scener,« siger Amanda Lenhart.

Så hvis en mor vil have, at det positive, sociale potentiale, der sandsynligvis findes i computerspil, skal smitte af på hendes barn, skal hun være lidt på vagt.

»Vi siger til forældre, at de skal være opmærksomme på de spil, deres børn spiller. De skal holde øje med, hvad der foregår i spillene og forsøge købe deres børn spil, som giver mulighed for, at de gør sig samfundsmæssige erfaringer,« siger Amanda Lenhart.


Reference og links

Amanda Lenharts rapport om computerspil og teenagere fra 'Pew Internet & Amarican Life Project' (på engelsk) (pdf)

Læs også på videnskab.dk:

TEMA: Computerspil

Computerspil er bedre end matematiklærer

Computerspil sparker liv i læringen

Medievold svækker næstekærligheden

Sådan reagerer din krop på computerspil

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 4 kommentarer!
 
Af: Kim Michelsen 17. september 2008 kl. 12:56
De konstaterer »Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker.«, det er da glædeligt, men også forventeligt, men hvordan står det så til med de resterende? Indsat i en normalfordeling, er det et meget stort tal, hvor der burde være nogle kraftige ekstremer. Det kunne være interessant at vide hvordan de følgende tal er fordelt: * 52 procent af teenagerne spiller spil, hvor de skal tage stilling til moralske spørgsmål. * 47 procent spiller spil, hvor de tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere. * 40 procent spiller spil, hvor de lærer om sociale forhold. Et gæt kunne være at det er den samme gruppe der bevæger sig inden for disse spil, mens Warcraft entusiaster bevæger sig i et andet segment. Kan et og samme spil være klassificeret i mere end en gruppe? Er der en vurdering af kvaliteten i disse spil? En anden ting er, kan vi stole på de svar undersøgelsen bygger på? Børn er ikke dumme og er særdeles dygtige til at give de svar de ved de voksne er mest glade for, hvilket er en af årsagerne til at det kan være svært at være 'opdrager'. Findes der en videnskabelig undersøgelse der følger børn senere i livet? Er der nogen forklaring på det relativt nye fænomen hvor unge mennesker dræber sine klassekammerater og lærere?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1
 
Af: Kim Michelsen 17. september 2008 kl. 17:44
Umiddelbart er der intet i "Summary of Findings at a Glance" der siger at teenagere ikke bliver asociale. Undersøgelsen giver nogle iagttagelser, som at voldsspil og lavindskomst hænger sammen, men der er ikke nogen egentlig bevisførelse for at computerspil ikke påvirker grupper af børn i negativ retning.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
 
Af: erik christensen 29. oktober 2008 kl. 22:26
Det er dig der mener at computerspil påvirker unge, ligger bevisførelsen så ikke hos dig?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
 
Af: Kim Michelsen 13. november 2008 kl. 22:06
@erik, Jeg skal ikke bevise noget, jeg gør kun opmærksom på at der ikke er dækning for artiklens overskrifter i indholdet af artiklen eller forskningsrapporten. Jeg er gået lidt i dybden med de oprindelige dokumenter her: http://kimmmichelsen.wordpress.com/2008/10/09/computerspil-g%C3%B8r-ikke-teenagere-asociale/ . Min konklusion er: Ud fra artiklen, der fortæller at forældre skal sikre sig at spillene er ok, må vi konkludere at Hvis børnene kun spiller de pædagogisk rigtige spil, tager de ikke skade. Siden det er nødvendigt at forældrene skal vælge spillene ud må vi konkludere at Børnene kan tage skade af de pædagogisk uforsvarlige spil.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Styret af lyset

Styret af lyset

Forskere har fundet ud af, at vi har brug for ekstra lys midt på dagen for at holde os vågne.

Læs: Lyset styrer din døgnrytme

Seneste debat

Grønlands første befolkni...
SV:Inuit eller Kalaallit (36 minutter siden )
Af: Heðin Abrahamsen
Danskhed er en moderne op...
Den rigtige definition (2 timer siden )
Af: Peter Ole Kvint
Børn af skizofrene bliver...
Der stilles utallige fejl diagnoser ved skizofreni diagnoser (2 timer siden )
Af: Flemming Kibsgaard
Til debatforsiden

Omdiskuteret klimateori

Omdiskuteret klimateori

Nye studier fra professor Henrik Svensmark viser en stærk forbindelse mellem variationer i Solens aktivitet og skyernes dannelse.

Læs: Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
14. marts 2010 kl. 06:00
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00
12. marts 2010 kl. 11:20
9. marts 2010 kl. 10:28