
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Wii giver kropsskader | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Wii giver kropsskader5. februar 2010 kl. 11:24
En 14-årig pige har brækket en knogle i foden under et spil på den populære konsol Wii. Hun føjer sig ifølge et lægetidsskrift til en liste med forvredne lemmer og alvorlige skader i brystkassen.
Senest har en 14-årig pige i England brækket en knogle i foden, da hun faldt ned af sin Wii Fit - et tilbehør til Wii, hvor man styrer figurernes bevægelser på skærmen ved hjælp af sine bevægelser på en plade på gulvet. Pigen skvattede ned af balancepladen og landede forkert på sin ankel, i øvrigt mens hun spillede et spil, der skulle skærpe balancen. Det fortæller den engelske læge, dr.med. Karen A. Eley i et indlæg i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine. Wiiitis og NintendinitisDet er ikke første gang, at ivrige Wii-ejere kommer til skade under ét af de populære spil. Ifølge Karen A. Eley kender lægerne til eksempler på forvredede led, hovedskader efter slag fra en begejstret makkers konsol og - i den mere alvorlige ende - blodansamlinger mellem lungerne, opstået efter et fald oven på en stump genstand. Skaderne bliver i lægekredse kaldt 'Wiiitis'. Det er en udvidelse af en tidligere diagnose, 'Nintendinitis', som blev opfundet i 1990, da en patient blev behandlet for smerter i tommelfingeren efter fem timers intensivt spil på hjemmecomputeren Nintendo. Skulderskade efter tennis
Det betyder f.eks., at man kan vågne op med heftige smerter i skulderen efter en nats tennisspil med mange gentagne bevægelser under de virtuelle server og returneringer. Det skete for et par år siden for en 29-årig spansk mand, der først fik diagnosen 'Nintendinitis', som senere blev ændret til 'akut Wiiitis'. »Behandlingen bestod af ibuprofen i en uge, parret med total afholdenhed fra Wii-spil. Patienten kom sig fuldstændig,« skriver den spanske læge Julio Bonis i en artikel i New England Journal of Medicine fra 2007. Bruges til behandlingWii tilbyder et væld af aktive spil som golf, baseball og boksning, som kan betyde, at især voksne pludselig laver mange bevæger med muskler, de ellers ikke bruger normalt. Konsollen giver i få tilfælde skader, men er samtidig blevet rost for at aktivere unge og voksne. Spillene bliver ifølge Karen A. Eley også brugt visse steder til genoptræning efter knoglebrud. Andre skader og ulykker i forbindelse med Wii:
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|