Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Uenighed om cannabis

20. november 2008 kl. 15:40

I Holland kan man sælge cannabis ustraffet. Briterne overvejer at skærpe reglerne. Hvorfor er synet på cannabis så forskelligt?


 
(Illustrationsfoto: Colourbox )
(Illustrationsfoto: Colourbox ) 

For nyligt var ledende rusmiddel-forskere fra hele verden i Norge for at diskutere, hvad de ved om cannabis, og hvad, der videre skal ske på området.

Cannabis er en gruppe planter, som indeholder det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol.

Kun koffein, alkohol og nikotin er mere udbredte rusmidler end cannabis.

De almindeligste former er hash, marihuana og cannabisolie. Det forskerne har været mest optaget af i de seneste år, er skadevirkningerne af det narkotiske stof - for eksempel om stoffet kan udløse psykoser hos brugerne. Nogle forskere tvivler på dette, andre ikke.

En sammenhæng
»Der er en sammenhæng,« siger Helge Waal. Han er professor i psykiatri og leder af det norske 'Senter for rus- og avhengighetsforskning', SERAF.

Helge Waal er professor i psykiatri og leder af det norske 'Senteret for rus- og avhengighetsforskning'. (Foto: Seraf).
»Der er imidlertid nogle svagheder ved denne forskning. Det meste af forskningen om sammenhæng mellem brugen af cannabis og psykose, har sammenlignet et udvalg af mennesker som har brugt cannabis med et udvalg som ikke har gjort det.«

»Man har så registreret forekomsten af psykoser, især skizofreniformer for psykoser, i de to udvalg,« siger Waal.

Han fortæller, at en særlig kendt undersøgelse er svensk, hvor værnepligtige blev spurgt på session om de havde brugt cannabis.

»De blev senere fulgt. Dem som havde brugt stoffet, havde over dobbelt så stor chance for at udvikle skizofreni. Svagheden ved denne undersøgelse er, at disse personer kan have været sårbare for at udvikle skizofreni fra starten af.«

»Dette gør tolkningen usikker. Men nye tolkninger og nye undersøgelser er kommet til,« fortæller Waal.

En artikel i det medicinske tidsskrift 'The Lancet' i fjor opsummerer en række forskellige undersøgelser om sammenhængen mellem brugen af cannabis og psykoser. Artiklen konkluderer, at der er en sammenhæng. Men også efter dette stykke arbejde er der stadigvæk en vis usikkerhed.

»De fleste forskere mener, at det er personer der som udgangspunkt er sårbare, som udvikler psykoser. Vi mener, at nogle af disse ikke ville have udviklet en psykose uden at have brugt cannabis, og at psykosen desuden kommer tidligere, og derfor bliver mere destruktiv,« siger Waal.

Uldne forskningsresultater
Et vigtig rusforskningsland, Storbritannien, overvejer nu at opjustere alvorlighedsgraden på Cannabis fra en kategori C til kategori B, efter at have nedjusteret den for fire år siden - efter megen debat.

Opjusteringen kommer blandt andet efter at forskning har vist en sammenhæng mellem brugen af cannabis og skizofreni. Michael Gossop er professor i psykiatri ved 'National Addiction Centre' i England, og regnes som ledende indenfor feltet.

Gossop leverede et indlæg på den norske rusmiddel-konference, men han er en dem som mener der er blevet lagt for stor vægt på skizofreni-undersøgelserne.

»Forskningsresultaterne er ganske problematiske og er blevet overdrevet. Desuden viser de ikke altid det forskerne siger de viser. Forskningen er hovedsageligt blevet udført af skizofreni-forskere, og ikke af rusmiddel-forskere, men det er alligevel disse resultater som nu lægges til grund for 'tough on drugs'-politikken her til lands,« siger Gossop.

Willy Pedersen er professor på det norske 'Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi', ved Universitetet i Oslo.
Forskelligt syn på samme forskning
»De fleste forskere er enige om at stoffet kan udløse psykoser, og at det kan gøre dig farligere i trafikken,« siger sociolog og rusmiddel-forsker Willy Pedersen.

»Det som er påfaldende er, at forskere alligevel kan have forskellige holdninger til cannabis, og mener at det er mindre alvorligt eller meget alvorligt, til trods for at de har omtrent de samme resultater at forholde sig til,« siger han.

I en ny artikel i 'Tidsskrift for velferdsforskning' påpeger han at tre ledende rusmiddel-publikationer i en periode på kun tre år, nåede frem til vidt forskellige konklusioner ud fra den forskning som forelå.

Pedersen tror ikke, at dette kun skyldes, at de læser forskningsresultaterne forskelligt, men at forskernes holdninger kan hænge sammen med deres personlige forhold til cannabis.

»Cannabisrygning er tæt knyttet til bestemte værdier. Mange præges af den subkulturelt funderede sympati, som mange havde da stoffet kom frem i 60erne. Holdningen til cannabis formes også af at flere og flere har prøvet stoffet, ikke mindst grupper med højt uddannede, og mennesker som er centrale i den offentlige debat,« skriver han i artiklen.

1 procent kører med cannabis
Et faktum norske forskerne ikke strides om, er at cirka halvdelen af bilister og motorcyklister, som er indblandet i dødsulykker, er påvirket af et eller andet stof - ofte cannabis.

Jørg Mørland, forsker og direktør ved det norske 'Divisjon for rettstoksikologi og rusmiddelforskning, Folkehelseinstituttet'. (Foto: FHI).
Derfor ville forskere gerne finde ud af mere, om hvor mange som kører bil efter for eksempel at have røget hash. En af disse forskere er Jørg Mørland fra det norske Folkehelseinstituttet.

»Vi har foretaget 'vejkantsundersøgelser', ved at vi har stoppet tilfældige bilister i trafikken og taget prøver på dem. I disse undersøgelser fandt vi, at i underkanten af en procent havde brugt cannabis i løbet af de seneste timer,« siger Jørg Mørland fra Folkehelseinstituttet, som skal præsentere et indlæg om fundene på den kommende konference.

Sagt på en lidt anden måde, er det altså sådan at hvis du kører forbi 100 biler i trafikken, kan du regne med at omkring en af bilisterne du ser omkring dig, har røget hash før han eller hun satte sig bag rattet.

»Hvad dette betyder og hvor risikabelt det er, er vanskelig at sige. Risikoen for at havne i en ulykke vokser afhængig af hvor meget du har brugt og hvor længe det er siden. Akkurat som ved alkoholindtagelse.«

»Konklusionen er vel, at man ikke kan sige at cannabis er farligere end alkohol i trafikken eller omvendt, men at trafikrisikoen afhænger af mængden, hvad enten du har drukket øl eller røget hash,« siger Mørland.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Link

Læs også på videnskab.dk:

Hashpsykoser fører til skizofreni



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 4 kommentarer!
 
Af: Tom Keller 22. november 2008 kl. 13:57
En velskrevet artikel der dog ikke giver et helt billede af hvad overskriften lægger op til. Det er et kendt faktum at de amerikanske myndigheder har lagt et stærkt pres på mange regeringer for at få forbudt salg og indtagelse af cannabisprodukter verden over, specielt Indien har været et eksempel til afskrækkelse da mange brugere gik direkte videre til at indtage andre "hårdere" stoffer. Da England historisk set er meget tættere forbundet med Usa end Holland vil der også være en påvirkning at finde i den sammenhæng. I danmark blev forbudet indført også efter amerikansk pres, i 1950'erne, før det blev "trendy" i 60'erne at bruge det nu ulovlige rusmiddel, indtil da havde man kunne købe det på apoteket i håndkøb. Desuden mangler der forskning på området i blandings (mis)brug, hvilke stoffer har en forstærket virkning hvis de bruges sammen med hvilke andre stoffer, vi bliver i dagligdagen påvirket af en mængde stoffer som påvisligt virker hormonforstyrrende, søvnforstyrrende og helbredspåvirkende. En stor del af befolkningen er på en eller anden form for medicin, hvor bivirkningerne i bedste fald er kendte, i værste fald overhovedet ikke undersøgt, og i næsten alle tilfælde stort set er ukendte i forhold til blanding med anden medicin eller stoffer. Er der en sammenhæng i mængden af tilfælde af skizofreni hvis deltagerne bor i en by ( større mængde forurening og stress ) end hvis de bor på landet? Hvilke stoffer fra for eksempel møbler ( mange møbler fremstillet af spånplader/krydsfiner afgiver giftige dampe ) har deltagerne været dagligt omgivet af? Hvilken shampoo, rengøringsmiddel, parfume, vaskepulver, skyllemiddel ( mange indeholder hormonforstyrrende stoffer) osv. har personerne været dagligt påvirkede af? Alt i alt, masser af forskning mangler endnu før billedet af hvilke negative virkninger der kan forventes ved brug af euforiserende stoffer er afklaret. Det kan være meget svært at gætte det samlede billede i puslespillet ved at kun kigge på en enkelt brik. At nogen så vælger frivilligt at sætte deres helbred over styr ved at forsøge at indtage stoffer med ukendte virkninger, må være op til deres eget valg, så længe det ikke går ud over andre. Derfor mener jeg at det burde være standard at tage en blodprøve fra alle involverede i trafikuheld, for på den måde at samle et bedre billede af hvilke stoffer folk var påvirkede af i uheldsøjeblikket. Denne statestik vil kunne vise et bedre billede i fremtiden af hvilke stoffer der bør forbydes/undgåes ved færden i trafikken. Indtil da vil vi nok se mange modstridende undersøgelser der har kigget på hver sin brik og ikke forsøgt at samle et overblik over det samlede billede. For meget af noget som helst er dårligt, uanset hvad man indtager.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+13
-3
fin artikel, men ingen nyheder i det 
Af: Nikolaj Hansen 14. august 2009 kl. 18:02

Jeg er en fyr der nærmer mig de 30 år. Jeg lider af PTSD (post traumatisk stress syndrom) og derved følgende social fobi, depresion, panik angst etc. efter en meget voldsom volds episode hvor jeg var holdt fange og dagligt torturere i en periode på ca 7 månderer. Bare et eksempel, det gik så vidt at jeg til sidst inviligede i at prøve at skære en af mine egne fingre af, bare for at få fred i nogle timer.


Jeg er stor tiltaler af medicinsk cannabis for flere grunde, og delvist modstander af fri hash som mange gerne vil have. Dette vil jeg gerne uddybe her.


Hvad det danske system kan tilbyde mig er anti depresive og anti psykotiske produkter fra cipralix over zyprexa til oxazypamp (mere kendt some alopamp).

Disse produkter virker for så vidt, er dog ikke tilstrækkelige og har de meget store bivirkninger, som for eksempel delvis eller hel impotens, absolut ingen mætheds fornæmelse, konstant sulten (sidste 2 sammen er en meget dårlig kombination) og konstant træthed. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget længere en ca 30sekunder af gangen.

Dette er delvis min sygdom (det med koncentrationen), men hovedsageligt pga. medicinen.


Jeg har fået tilbudt at trappe ud af min medicin og ind i noget andet - men der er ingen garanti for at det verken vil virke eller have mindre bivirkninger på mig.

I løbet at 1 år gik jeg fra en bukse størelse på 31 som passede til 38 som strammede efter at komme på denne medicin.


Som "ung" har jeg haft meget erfaring med intagelse af hash. Jeg ved defra at min krop og min psyke kan klare det så længe det bliver gjordt med måde. Så jeg valgte mod min læges råd at trappe ud af min medicin på egen hånd og starte på at ryge hash igen.

Jeg er på ingen måde rask endnu, hash er ikke noget vidunder medicin, og hvis jeg nogensinde bliver det, kommer det til at tage mange mange år.


Men faktum er, jeg har det bedre en nogensinde før. Efter bare 5 måneder har jeg klaret at tabe mig 15kilo igen. Jeg er mere åben og modtagelig og har det generelt bedre. Jeg kan begynde at koncentrere mig om en ting længere tid af gangen. Jeg har ingen natlige mareridt længere (kunne nemt være 3-4 gange om natten hvor jeg vågnede med et skrig og var badet i sved, samtidig med at jeg ikke vidste om jeg stadig var i den situation eller i sikkerhed)



Men man skal altid huske, cannabis er et euforiserende stof som har de samme effekter som andre. Du bliver sløv/nedsat reaktionstid og kan påvirke din virkligheds sans. Og som artiklen så fint siger, det kan udløse psykoser og skitsofreni ved folk der har anlæg for dette.

Men igen er det som alle andre stoffer - alt med måde. Så længe du ikke sider og ryger dagen lang fra du står op til du går i seng, kan det fint gå. Du ville jo heller ikke drikke alkohol på samme måde, vel?

Det er også grunden til at jeg ikke går ind for fri hash. Men så længe der hvertår dør mange hundrede mennesker til følge af alkohol, og der i hele verdens historien ikke er et eneste dødstilfælde der skyldes kan føres tilbage til brugen af hash, kan jeg ikke forstå danmarks politik på dette område.

-----

Men jeg har nogle problemer med at skulle ryge det.

For det første skal jeg bevæge mig i omgangs kredse hvor andre stoffer findes, hårde stoffer som jeg ikke vil have noget med at gøre. Jeg kriminalisere mig selv med det pga. den danske lov, som er uretfærdig hård på dette område.

For det andet skal jeg ryge det, det skader jeg mine lunger og slimhinder ved.

For det tredje, bliver jeg taget med det, koster det mig minumum en bøde på 2000 kroner (mange tak Venstre)

-----

Hvis medicinsk cannabis som for eksempel Marinol ville være tilgængeligt for mig i danmark (som der er i mange andre lande efterhånden), kunne jeg undgå disse ting. Jeg kunne leve som den ellers lovlydige borger jeg er og samtidig have det psykisk godt.

En anden fordel ved den medicinske hahs frem for den du køber på gaden, er at du altid er sikker på den samme kvalitet og styrke. Derved kan du meget nemmere afveje hvornår du er så ædru igen at du kan bevæge dig i trafikken på lige fod med andre.


En løsning som i Californien (usa) ville også være en idee. Der kan du med læge attest købe dig til hash preperater lige fra det rene stof over al slags mad til hash olie. Der er rigtig mange i ca samme situation som mig der har stor glæde af det der og kan berette om nøgagtig den samme effekt som jeg har af det.

Selv i Tyskland kan du som PTSD patient få kompensation og få piller der indeholder THC. Men nej, ikke i danmark. Jo det er da hvis du har aids eller langt udviklet kræft, så kan du søge om det.

-----

En anden ting som jeg hader at høre er "hash er et begyndelses stof, hvis du ryger det kommer du også til at tage hårde stoffer."
For nogen er det måske sådan, men det er der en meget god grund til. Det er fordi det er forbudt. Ok, det skal uddybes lidt.

Det kan ikke lovligt købe hash nogen steder, det vil sige at jeg skal omgås med pushere og deres omgangs kreds for at få min medicin. Og det er i disse kredse at folk for tilbudt alt fra ekstacy til morfin, kokain etc.
Hvis jeg kunne gå ned på apoteket og få min hash i stedet, ville jeg aldrig nogensinde komme i kontakt med disse andre stoffer og ville ej heller blive fristet af dem.
Jeg skal så lige tilføge, jeg har aldrig taget hårdere stoffer end alkohol i mit liv (ja, jeg kategoriserer alkohol værre end hash).

En anden ting er at den daske stat har hash på "Liste 1" som direkte siger "at det ingen medicinsk virkning har". Dette er en komplet og direkte løgn. Det er vist gang på gang af store anerkendte universiteter og forsknings institutioner at det har en medicinsk effect. Bare google det. Den sidste jeg selv har læst er fra University of Edinburgh i skotland der har vist at det har en effekt mod osteoporosis ved ældre mennesker. Dette er bare en ting. Det er også bevist på molekular basis, at delta-9-tetrahydrocannabinol (hashens virkstof) kan have store medicinske fordele.


-----
Til sidst vil jeg sige tak for at du gad og læse alt dette, og hvis det virker lidt usammenhængende til tider, så er det pga min sygdom. Men mens jeg var på læge ordineret medicin ville jeg ikke været kommet videre end den første sætning.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+16
0
Guld kakao 
Af: H B 7. september 2009 kl. 02:04

Dette er en kommentar til Nicolajs meget gribende historie. Jeg forstår godt din holdning til medicinsk cannabis. Jeg bor i USA og der er virkeligt en debat kørende her omkring det.

Jeg har læst et læserbrev med svar på http://nyhederne.tv2.dk/krimi/brevkasse/article.php/id-24381259.html Hvor en overlæge forklarer en ung mand hvordan han trapper ud af sit hash-misbrug, men det er jeg udemærket klar over ikke er dit ærinde.

Han forklarer dog hvordan man laver guldkakao - og det vil jeg mene kunne gavne dog, så du ikke får de skadelige virkninger af rygningen, som hash kan medføre.

...Den måde du f.eks. kan trappe ud af hashen på er ved at lave en guldkakao, som du fremstiller på følgende måde. Tag f.eks. fire gram hash. Kom lidt rapsolie i en lille gryde. Findel hashklumpen som du lægger ned i olien. Varm forsigtigt op så cannabinol-olie blander sig med rapsolien. Filtrer plantedelene fra og hæld nu en kvart kaffefløde i gryden som du varmer forsigtigt op - den må ikke koge. Mens fløden varmer op tager du noget mørk chokolade som du smelter over vandbad. Når chokoladen er smeltet rører du den lidt af gangen ned i den varme kaffefløde. Det næst du nu gør er at blande så meget kaffefløde den i gryden du står med et volumen guldkakao på 400 milliliter. Fordi du bruger kaffefløde og chokolade så kan du få cannabinol olien til at blande sig fuldstændigt med den færdige kakao. Det betyder at der i hver 100 milliliter er 1 gram hash. Du kan nu bruge denne blanding til at trappe ned på.

Er du f.eks. vant til at ryge 1gram hash i en joint skal du nu indtage 50 milliliter guldkakao fordi ca. halvdeling af din hash går til spilde når du ryger. Når du spiser din hash bliver al cannabinol optaget....

Jeg håber at det måske kan hjælpe dig en smule indtil den danske regering forstår at flere medicinske problemer kan hjælpes med medicinks cannabis.

mvh Heidi

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
0
Det er ikke kun psykose-problemet som er vigtigt 
Af: Thomas Z. Ramsøy 7. september 2009 kl. 07:31

Hej alle,

Det er en ting som er kedeligt ved denne artikel: den er for ensidigt fokuseret på psykose-problemet. Her er netop fundene lidt forskellige og besværliggjort af lidt forskellige metoder i undersøgelserne.

Men der er et andet problem som nok er meget vigtigere, og som nævnes mere sjældent. Det viser sig ret entydigt, at cannabis medfører kognitive og emotionelle ændringer, også når man ikke er direkte påvirket. Det vil sige, at folk som ruser sig i weekenden, godt kan have nedsat opmærksomhed og hukommelse senere på ugen. Ikke mindst kan det medføre længere reaktionstid såvel som dårligere motor kontrol. Dette sidste vil specielt have betydning for f.eks. trafiksikkerhed.

Jeg håber debatten ikke ensidigt kommer til at fokusere på psykoser, men også andre helsemæssige konsekvenser.

Jeg akn godt sætte mig ind i, at folk med div. lidelser kan have behov for en eller flere af de effekter som cannabis giver. Den bedste løsning vil dog være, at finde frem til det eller de substanser i cannabis, som giver denne effekt, og rendyrke dette. Som alle andre naturligt forekommende præparater, er der enormt mange unødvendige stoffer i, som enten ikke har nogen effekt, eller som har uønskede effekter.

Mvh Thomas Z. Ramsøy, hjerneforsker

 

Nogle referencer:

Cognitive and psychomotor effects in males after smoking a combination of tobacco and cannabis containing up to 69 mg delta-9-tetrahydrocannabinol (THC).Hunault CC, Mensinga TT, Böcker KB, Schipper CM, Kruidenier M, Leenders ME, de Vries I, Meulenbelt J
Effects of THC on behavioral measures of impulsivity in humans.McDonald J, Schleifer L, Richards JB, de Wit H
The effect of cannabis compared with alcohol on driving.
Sewell RA, Poling J, Sofuoglu M
Am J Addict. 2009 May-Jun ; 18(3): 185-93
Real-world memory and executive processes in cannabis users and non-users.
Fisk JE, Montgomery C
J Psychopharmacol. 2008 Sep ; 22(7): 727-36

Cognitive and psychomotor effects in males after smoking a combination of tobacco and cannabis containing up to 69 mg delta-9-tetrahydrocannabinol (THC). Hunault CC, Mensinga TT, Böcker KB, Schipper CM, Kruidenier M, Leenders ME, de Vries I, Meulenbelt J

Effects of THC on behavioral measures of impulsivity in humans. McDonald J, Schleifer L, Richards JB, de Wit H  Neuropsychopharmacology. 2003 Jul ; 28(7): 1356-65

The effect of cannabis compared with alcohol on driving. Sewell RA, Poling J, Sofuoglu M  Am J Addict. 2009 May-Jun ; 18(3): 185-93

Real-world memory and executive processes in cannabis users and non-users. Fisk JE, Montgomery C  J Psychopharmacol. 2008 Sep ; 22(7): 727-36

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-3

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

MEST LÆSTE

14. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25
18. marts 2010 kl. 09:45
15. marts 2010 kl. 14:07
15. marts 2010 kl. 04:00
14. marts 2010 kl. 13:03

Selvtillid i naturfag

Selvtillid i naturfag

Lærerne forventer, at drenge er bedst til naturvidenskabelige fag. De manglende forventninger får pigerne til at miste troen på sig selv

Læs: "Piger mangler selvtillid i naturfag"

Scanner efter skammen

Scanner efter skammen

Britiske hjerneforskere har kortlagt områderne for skyld og skam i hjernen. Det skal gøre os klogere på depressioner.

Læs artiklen: "Hjerner skannes for skyld og skam"