Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Tvivl om antidepressiv medicin

21. september 2009 kl. 15:08

En kritisk artikel i det højt ansete, videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine har sat spørgsmålstegn ved effekten af 'lykkepiller'.

Videnskabelige resultater, der viser, at antidepressiv medicin ingen effekt har, bliver ikke offentliggjort, viser ny undersøgelse. (Foto: Colourbox.dk) 

Medicinalindustriens påstande vedrørende effekten af antidepressiv medicin af den art, som ofte går under den misvisende betegnelse 'lykkepiller', er blevet underkastet et kritisk lys.  

En kritisk artikel i det højt ansete, videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine har kigget nærmere på den videnskabelige omtale af lykkepillerne, som hører til en af de mest udbredte kategorier af medicin i vore dage overhovedet.

Forskerholdet bag den kritiske artikel benyttede sig af den omstændighed, at alle de forskere, der udfører undersøgelser over effekten af medicin, skal indsende deres resultater til kontrol hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA (Food and Drug Administration). Derefter er det op til forskerne selv, om de ønsker at offentliggøre deres resultater i et medicinsk tidsskrift, så alle kan få besked om deres resultater.

Det omtalte forskerhold har fået adgang til de 74 nyeste undersøgelser, som er indsendt til FDA vedrørende effekten af forskellige former for antidepressiv medicin. Det viste sig, at en ganske stor del af disse undersøgelser ikke efterfølgende var blevet publiceret - og de mange undersøgelser, der ikke blev publiceret var helt overvejende de undersøgelser, der ikke kunne finde en positiv effekt af den antidepressive medicin!

Kun positive resultater publiceret

Faktisk var der nøjagtig lige mange undersøgelser med positive resultater (36), som med direkte negative resultater (24) samt tvivlsomme resultater (12), der hverken var klart positive eller negative med hensyn til en tydelig virkning af den antidepressive medicin.

'Positive resultater' vil i denne forbindelse naturligvis sige, at de patienter, der fik effektiv medicin udviste en klart bedre fremgang, end de patienter, der fik 'snydepiller', (placebopiller, som jo blot i kraft af positive forventninger hos patienterne kan give fremgang hos mange). 'Negative' resultater betyder tilsvarende, at der ikke var nogen klar forskel i virkningen af pillerne, hvad enten det var rigtige piller eller snydepiller.

LÆS OGSÅ 

Når forskere bedømmer forskere

Blandt de 36 undersøgelser med positive resultater blev de 35 efterfølgende offentliggjort i medicinske tidsskrifter, men blandt de 36 med negative eller tvivlsomme resultater blev kun 14 undersøgelser offentliggjort. Og - hvad der måske er det mest overraskende i den nye artikel - blandt de 14 publicerede undersøgelser med negative eller tvivlsomme resultater var de 11 blevet fremstillet på en sådan måde, at det for læseren måtte se ud, som om resultatet var klart positivt, selvom det ifølge forskerholdets kritiske gennemgang af resultaterne ikke var tilfældet.

Resultater 'fordrejet'

Det amerikanske forskerhold bag den omtalte kritiske gennemgang af forskningen vedrørende effekten af antidepressiv medicin mener altså, at resultaterne bliver "fordrejet" i en retning til fordel for medicinalindustrien, der producerer denne medicin, dels ved at negative resultater holdes skjult, og dels ved at negative eller tvivlsomme resultater fremstilles som om de var positive, selvom det - ifølge forskerholdets egne analyser - ikke var tilfældet.

Forskerholdet anerkender dog, at den antidepressive medicin i gennemsnit har en vis positiv effekt, men at den altså næppe er helt så stor, som mange tror.

En undersøgelse om medicinsk behandling af depression er også interessant for feltet psykologi, fordi man fra psykologisk side kunne mene, at psykologisk vantrivsel i form af depression burde behandles med psykologiske metoder, og flere undersøgelser viser da også, at kvalificeret psykologisk behandling af depression virker mindst ligeså godt som medicinsk behandling og nok så vigtigt, at psykologisk behandling har en bedre langtidsholdbarhed end medicinsk behandling.
 
Reference og links

Turner, E. H., Matthews, A. M., Linardatos, E., Tell, R. A. & Rosenthal, R. (2009). Selective Publication of Antidepressant Trials and Its Influence on Apparent Efficacy. The New England Journal of Medicine, 358. 252-260

Læs også på videnskab.dk:

Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde 

Zulu-healere giver danske forskere depressionsmedicin 

Farmaceuter graver i mørkets hjerte 

Forelskelse er en tvangstanke 

Vi er lykkeligst som børn og gamle 

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 7 kommentarer!
Hvad skal vi tro på? 
Af: Per Christensen 22. september 2009 kl. 12:56

Hvad skal vi brugere snart rette os efter? Især når man nu kommer frem med dette om uvirksomme midler mod en depression. Er det kun for at industrien skal tjene penge på de syge at forskerne ofte skriver at disse midler hjælper? Og er disse forkere betalt af medicinalindustrien?

Kunne tyde på at det er bedere at gå til psykolog i stedet for at indtage disse tilsyneladende uvirksomme piller.
Bliver interesant om der kommer modsvar på denne artikel. Per Chr

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-2
Nuancer? 
Af: Christian Bjerre Høyer 22. september 2009 kl. 16:39

Uden at det overhovedet skal betragtes som tvivlen på Thomas Nielsens faglige kvalifikationer, vil jeg dog stille spørgsmålstegn ved, om denne artikel skulle være skrevet af en med lægevidenskabelig indsigt (fremfor samfundsvidenskabelig).

I det mindste burde der være kommenteret/perspektiveret/tolket af en person med indgående kendskab indenfor psykiatrien, særligt depressionsbehandling.

Uanset konklusionerne fra forskerholdet, så drejer det sig om en gennemgang af 74 undersøgelser indsendt til FDA. Selvom tallet lyder stort, så er det ikke særlig højt ift det antal undersøgelser der alledere eksisterer.

Det er veldokumenteret at antidepressiv medicin virker - særligt på folk med svær depression. Ved let til middelsvær depression er effekten på niveau med forskellige andre terapi-former.

En hyppig kortslutning i denne debat er, at det er 'enten-eller' - det er det bare ikke!

Og nej, jeg har ikke aktier i industrien - hvad de færreste læger i øvrigt har - men har dog en ikke uvæsentlig indsigt i området.

Chr. Høyer, læge

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-4
LYKKEPILLERS SKADEVIRKNING ??? 
Af: Steen  Ahrenkiel 23. september 2009 kl. 13:51

ER LYKKEPILLER SKADELIGE ???

I modsætning til læge Chr. Høyers positive opfattelse af Lykkepiller har jeg som læge og psykoterapeut en meget negativ opfattelse af disse.

Det er nu delvis ganske naturligt, fordi klienter, der er tilfredse med deres Lykkepiller, kun yderst sjældent vil opsøge en psykoterapeut for behandling.

Psykiatri er et overordentligt kompliceret område, som man ikke umiddelbart kan dele op i punkter, men alligevel vil jeg for overblikkets skyld fremføre 3 hovedindvendinger mod Lykkepiller:

(1)  MANGLENDE VIRKNING.

Lykkepiller er opfundet til dybe depressioner, men dels er de langsomtvirkende og dels hjælper de bestemt ikke alle. Psykoterapi kan være både hurtigere og langt mere effektivt, såfremt terapeuten er tilstrækkelig dygtig, hvilket desværre kun yderst sjældent er tilfældet. Det er et spørgsmål i hvor høj grad man kan uddanne psykoterapeuter, således at de bliver tilstrækkeligt dygtige, for mig at se er der delvis tale om psykoterapeutens egen personlighed. Ved meget dybe depressioner kræves der desuden samtaler af en længde, som samfundet ikke vil betale for, selv om det så kan gå ganske hurtigt med helbredelsen.

(2)  FORHINDRER ENKEL PROBLEMLØSNING.

En af mine største indvendinger imod Lykkepiller er, at de på mindst to måder "lægger låg" på således at patienten ikke får løst det grundliggende problem. (a) Dels er der nok tale om, at pillerne til en vis grad lægger et medicinsk "låg" på, der varer lige så længe som patienten spiser Lykkepillerne. (b) Dels er patienten "i behandling", når han får Lykkepiller, således at han ikke opsøger passende terapeuthjælp. Og de fleste "almindelige" depressioner er ikke så svære at kurere, det kan klares af de fleste middelmådige psykoterapeuter.

(3)  FORHINDRER KORREKT MEDICINERING.

Inden Lykkepillerne blev udbredt, blev der i stor udstrækning anvendt et medicament, der dels gav patienterne indre ro med øget koncentrationsevne og overblik over tilværelsen, dels neddæmpede tanker der kredsede unaturligt meget om et enkelt problem, og dels fik patienten til at sove godt. --- Det var et mirakelmiddel for en stor patientgruppe, der set med lægeøjne var meget forskelligartet, idet læger rubricerer sygdommen efter emne såsom hypokondri, "unaturlig sorg", spiseforstyrrelser, "unaturlig jalousi", tvangstanker, misbrugstilbøjeligheder (herunder ludomani)  osv i stedet for at erkende, at det altsammen drejer sig om "tankerotation". (Det er nu ikke de ovennævte exempler, der volder flest patienter problemer, men der findes ikke rigtigt en god betegnelse for den tilstand, hvor patienten bruger alt for meget tid og energi til at fokusere på et "pseudoproblem".) --- I en lang periode inden Lykkepillerne blev udråbt til det nye mirakelmiddel, blev en stor del af de patienter, der led af ovennævnte problem, behandlet med den korrekte medicin, så de fik et godt liv. DET ER DESVÆRRE STORT SET NÆRMEST SLUT NU. 

------------

Det er ikke op til mig at dømme, om Lykkepillerne er et vidundermiddel, en guds gave til menneskeheden, eller det forholder sig lige omvendt. --- En ting er dog sikker: det er en guds gave til aktionærerne i de medicinalfabrikker, der har patent på Lykkepiller. Efter min opfattelse har disse medinalfabrikker en stor meddelagtighed i det store forbrug (eller "det store misbrug" vil nogen mene) af Lykkepiller.

Mvh.  Steen Ahrenkiel,  læge, psykoterapeut.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
0
Virksomhederne offentliggør alle forsøg 
Af: Lars Bech Pedersen 23. september 2009 kl. 16:33

Thomas Nielsen tager fat en væsentlig problemstilling! Men det er vigtigt at være opmærksom på, at de videnskabelige tidsskrifter ikke er forpligtede til at optage artikler om kliniske forsøg. Derfor har virksomhederne forpligtet sig til, at offentliggøre data fra alle kliniske forsøg på http://clinicaltrials.ifpma.org/.  Første gang når den klinske afprøvning igangsættes og siden når forsøget afsluttes.

Det gør de for at undgå mytedannelse.

m.v.h.

Lars Bech

Kommunikationschef i Lægemiddelindustriforeningen

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1
LYKKEPILLERS SKADEVIRKNING ??? 
Af: Steen  Ahrenkiel 23. september 2009 kl. 16:37

+2
0
Negative studier skjules 
Af: Casper Hornstrup 25. september 2009 kl. 03:06

Hvis man smider studier med dårlige resultater væk som FDA gør, så er det jo klart at det samlede resultat bliver mere positivt.

Her er lidt at tænke over:

Picture of Antidepressants Too Rosy?
38 studier med positive resultater, 37 blev publiseret
36 studier med negative eller tvivlsomme resultater, 22 blev ikke publiseret og 11 blev "spinnet" og publiseret som positive resultater iflg. Erick Turner, M.D.
http://www.medicinenet.com/script/main/art.asp?articlekey=86499

Are Antidepressants Just Placebos?
http://www.health.com/health/condition-article/0,,20219319,00.html

Forskere: "Lykkepiller" virker ikke
http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1278700.ece

Antidepressants and suicide risk
http://www.nhs.uk/news/2009/08August/Pages/Antidepressantsandsuiciderisk.aspx

FDA executive orders FDA employee to delete evidence of SSRI antidepressants causing increased risk of suicidal thoughts and behaviors in children and adolescents before handing documents over to congress:
http://www.antidepressantsfacts.com/2004-10-15-Congress-hammers-FDA-SSRIs.htm

Eli Lilly indgår forlig og betaler $1,42 millarder for ikke at blive dømt skyldige i at skade børn, så de kan fortsætte deres $36 millarder dollar Zyprexa forretning
http://www.youtube.com/watch?v=o_iXApBeT5s

Adverse Drug Side Effects are the 3rd leading cause of death in the US. 218,000 deaths/year or 1 in 10 deaths is due to adverse drug side effects
http://www.pharmasurveyor.com/health/f?p=500:5010:0::NO::K:health%2Cprescriptions%2Cmedicare

25% af effekten er pga. en aktiv medicin placebo effekt. Enhver aktiv medicin er så god som Prozac, men det er kun en placebo effekt, så brug den billigste medicin ;-)
http://psycnet.apa.org/index.cfm?fa=buy.optionToBuy&id=1999-11094-001

Og sidst men ikke mindst...

Hvordan en gruppe psykologer på meget uvidenskabelig vis stemmer om hvilke mentale "sygdomme" der findes i vores verden. Der er åbenbart ingen der har fortalt dem at det er god stil at bevise sine påstande.

http://www.youtube.com/watch?v=gu7NDUc5TD4

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders IV "psykologbiblen" er spændende læsning. 1000 psykologer, 955 sider, hundredevis af disorders og lige nøjagtig...

 0 referencer til studier der dokumenterer at disse disorders reelt findes. Sådan!

Hilsen,
Casper
Der ikke er læge, men bare er meget interesseret i mental sundhed

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET

Emneord:

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

Vidste du: Sukkerskum

Vidste du: Sukkerskum

Sukkerfri light-sodavand skummer mere end almindelig sodavand. Det skyldes, at sødestoffet aspartam er et proteinlignende stof, der får skummet til at holde længere end skum på basis af sukker.

Ved du, hvorfor det ikke hjælper at prikke til en dåse, der har været rystet?

Seneste debat

Køler det at drikke varme...
Fysik og biologi (2 timer siden )
Af: Andreas Rasmussen
Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (2 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Prygl til konspirationste...
SV:Neil Armstrong ved pyramiden  (3 timer siden )
Af: Carsten Brinch
Til debatforsiden