
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Nikotin på vægge er tikkende kræftbombe | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nikotin på vægge er tikkende kræftbombe9. februar 2010 kl. 04:00
En ny undersøgelse viser, at det forholdsvis uskyldige nikotin fra cigaretrøg kan danne et meget kræftfremkaldende stof, når det sidder på vægge og lofter.
Det er ikke kun selve cigaretrøgen, der er kræftfremkaldende for rygerne og dem, de omgås, viser ny forskning. For selvom taxachafføren slukker sin smøg og lufter ud, inden næste kunde sætter sig i bilen, så dannes der kræftfremkaldende stoffer på alle overfladerne. Og dermed udsættes taxakunderne for en kræftrisiko, de nok helst var fri for. Det samme gør sig gældende alle andre steder, hvor der ryges indenfor. »Det er et godt argument for at forbyde al rygning i offentlige rum. Rygning bør af den grund for eksempel være fuldstændig bandlyst på skoler og i børnehaver,« siger professor Ulla Vogel fra Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Nikotinen bliver kræftfremkaldendeDen store synder her er nikotin. Nikotin er et tungtopløseligt stof, som spreder sig til alle de overflader i de rum, hvor der bliver røget. Det sætter sig i huden, håret, tøjet, lampeskærmen og på væggene, og er der rigtig meget af det, får tingene et gult skær. Modsat andre farlige stoffer fra cigaretter betragtes nikotin normalt som et relativt harmløst stof, der ikke udgør en decideret sundhedsrisiko. Men det laver den nye amerikansk forskning nu for alvor om på. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Truckerkabine fuld af kræftfremkaldende stofferDe amerikanske forskere har blandt andet været inde i kabinen hos en storrygende trucker. Her har Mohamad Sleiman fra Lawrence Berkeley National Laboratory og hans kollegaer med avancerede teknikker opdaget, at nikotinen på eksempelvis handskerummet kan gå i forbindelse med den kvælstofholdige luftart, salpeterssyrling (HONO), som findes i den luft, som vi omgiver os med.
Forskerne har fundet ud af, at når nikotinen og salpetersyrling reagerer med hinanden på overflader, bliver det omdannet til nitrosaminer, som er kendt for at være kræftfremkaldende. Med andre ord: den rygende truckers kabine var øjensynligt fyldt med kræftfremkaldende stoffer. Forskerne er især bekymrede for børn, der kan komme i tæt kontakt med de kræftfremkaldende overflader under leg i rum, hvor der er blevet røget. Tredjehåndsrygning er farligtAmerikanerne kalder fænomenet for "third hand smoking", som Dansk Sprognævn også for nylig har fundet et dansk ord for, nemlig tredjehåndsrygning. Det refererer i korte træk til de stoffer, som eksempelvis nikotin, der er tungtopløselige og bliver spredt til alle overflader, efter røgen har lagt sig, eller der er blevet luftet ud.
»Det underbygger, hvorfor tredjehåndsrygning kan fremkalde kræft. I Danmark har vi en tradition for at forbyde stoffer, der er kræftfremkaldende, og der findes i princippet ikke nogen nedre grænse for, hvor meget eller hvor lidt der må være af det. Det må slet ikke være der,« siger professor Ulla Vogel og uddyber. »For lige meget, hvor lidt der af de nikotinafledte nitrosaminer, kan de binde til vores cellers dna og fremkalde mutationer, der kan forårsage kræftsygdom.« Overlæge og ph.d. Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse kalder de amerikanske forskeres konklusioner for vigtige: »Det er præcis sådan en undersøgelse, som vi har gået og ventet på. For nu er det vist, at efterladenskaberne fra rygning er kræftfremkaldende, og kræftfremkaldende stoffer accepterer vi ikke i arbejdsmiljøet. Derfor er denne undersøgelse en oplagt lejlighed for politikerne til at få lukket hullerne i rygeloven nu og stramme arbejdsmiljølovgivningen op,« siger Inge Haunstrup Clemmensen. Ryg udendørs!
»De kræftfremkaldende stoffer vil lægge sig overalt og udgøre en sundhedsrisiko for de mennesker, der selv ryger, og for de mennesker, der bruger lokalerne eller bilerne, efter der er blevet røget. Derfor skal lovgivningen udformes, så den reelt beskytter, og det skal sikres, at den overholdes,« siger hun. Inge Haunstrup Clemmensen er bevidst om, at det ikke er muligt at lovgive i folks private hjem. »Men vi kan håbe, at den nye viden om, at man ophober kræftfremkaldende stoffer i sit eget hjem ved at ryge indendørs, får flyttet rygningen udenfor også, når det gælder privatlivet,« siger kræftlægen.
I december 2009 blev det på Christiansborg besluttet at udskyde beslutningen om en eventuel stramning af rygeloven i op til to år.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|