
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Nanosokker er det rene svineri | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nanosokker er det rene svineri2. juli 2009 kl. 10:52
Brug vand og sæbe og overlad de nanoteknologiske vidundermidler til patienter i behandling. For mange sølvioner i forbrugerprodukter risikerer at få mikroorganismerne til at udvikle resistens.
Af Berit Viuf
Det kan godt være, at sølvioner i dine sokker umiddelbart kan gøre dine fødder mere festival-sexede. Men professor, dr. med Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet gør opmærksom på, at det ikke bare er fjollet at bruge nanosokker til at undgå de generende lugte. Det kan også være en potentiel fare. »For det første fjerner man jo ikke snavset, men kun lugten. Sokken vil jo stadig være fuld af afstødte hudceller og hudfedt,« siger Hans Jørn Kolmos og kalder nanosokkerne for unødvendig symptombehandling. Men at sokkerne rationelt set bliver lige usoignerede, om de er tilsat sølvioner eller ej, er ikke det mest problematiske, mener professoren. Et større problem er til gengæld, at når mikroorganismerne ofte bliver udsat for sølvioner, så risikerer de at udvikle resistens.
Farligt for patienterneNår mikroorganismer bliver udsat for mange sølvioner risikerer det at sætte gang i deres indbyggede forsvarsmekanismer så de bliver modstandsdygtige over for sølv. Det gælder ikke blot de forholdsvis harmløse bakterier, der danner ildelugtende smørsyre mellem tæerne. Det kan potentielt set også være de bakteriestammer der vokser i sår. Netop i sårbehandling bruges specielle bandager med sølvioner, men hvis bakterierne udvikler resistens, vil det gå ud over behandlingen. »Af hensyn til patienter, bør vi ikke lade raske mennesker gå rundt og udsætte helt almindelige mikroorganismer for sølvioner,« mener Hans Jørn Kolmos. Alvorligt er det også, hvis sølvresistens kan føre til antibiotikaresistens og dermed smitte farlige bakteriestammer. Når man taler om, at bakteriestammer kan smitte hinanden med resistens, er det fordi, en bakteriecelle kan indeholde plasmider - små stykker DNA - som kan kopieres og overføres til andre celler. Resistens kan smitteEt plasmid kan indeholde gener, som både koder for antibiotika- eller sølvresistens. Denne kobling af resistente gener bevirker, at man også risikerer at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier, hvis man bruger for meget sølv. Hvis man for eksempel behandler et brandsår med sølvioner, giver man bakteriestammer med sølvresistens gode vilkår for at vokse. Hvis de sølvresistente bakterier samtidig er blevet smittet med resistens for antibiotika, kan der i værste fald opstå alvorlige tilstande, som ikke kan behandles.
»Der er ikke nogen risiko lige nu. Men bruger vi meget sølv i fremtiden, kan vi jo ikke vide hvad der sker. Fra litteraturen ved vi, at der er fundet enkelte bakteriestammer med sølvresistens, men vi kan konstatere, at det altså foreløbigt ikke har bredt sig,« siger professor, dr. med. Niels Frimodt-Møller, Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne på Statens Seruminstitut, der forestod undersøgelsen.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|