
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Internet-afhængighed kan være tegn på depression | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Internet-afhængighed kan være tegn på depression3. februar 2010 kl. 13:55
Folk, som bruger meget tid på sex-sites, chat og sociale medier, har større tendens til depression end andre. Det viser den hidtil største undersøgelse.
Men hvis du bruger så meget tid på internettet, at det er svært for dig at få dit liv i den virkelige verden til at hænge sammen, kan det være et tegn på, at du er depressiv. Det viser en ny undersøgelse fra et hold engelske psykologer. »Det er tydeligt, at for en lille gruppe mennesker kan overdrevent internetforbrug være et tegn på depressive tendenser. Undersøgelsen styrker spekulationerne, om websites erstatter normale sociale funktioner og derfor hænger sammen med lidelser som depression og afhængighed,« siger Catriona Morrison, lektor på Institut for Psykologi på University of Leeds og leder af undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Bygger på spørgeskemaerForskerne har analyseret spørgeskemasvar fra 1.319 personer på mellem 16 og 51 år. De har svaret på spørgsmål om deres tid på nettet (f.eks. 'Hvor ofte er du online, længere end du havde tænkt dig?') og om deres yndlingssites på nettet (f.eks. 'Hvor meget online-tid bruger du på at emaile?'). Svarene blev sammenholdt med en udbredt selvtest for depression, BDI. Resultatet viser, at 1,2 procent - eller 18 personer - af de 1.319 deltagende var nærmest afhængige af at bruge internet. Net-junkierne besøgte i langt højere grad sex-sites, gaming-sites og communities og chat-sites, hvilket får forskerne til at spekulere i, at de bruger internettet som en afløser for det virkelige liv.
»Vores forskning indikerer, at overdrevent brug af internettet er forbundet med depression, men vi ved ikke, hvad der kommer først: Bliver deprimerede tiltrukket af nettet, eller bliver man depressiv af at bruge internettet meget?« spørger Catriona Morrison i en pressemeddelelse. Mangler sol og motionDepressionsForeningen i Danmark kan heller ikke give noget klart bud, men uddyber forskernes overvejelser. »På den ene side kommer folk ikke så meget udenfor, hvis de sidder meget ved computeren. Det betyder, at de går glip af Solens velgørende stråler og af motion, som har en voldsomt god effekt mod depression,« siger Kasper Tingkær, sekretariatsleder i DepressionsForeningen. »På den anden side kan der også være en gruppe, som er lettere depressive og derfor er mere tilbøjelige til at isolere sig foran skærmen. Vi ved i forvejen, at mange depressive bruger meget tid foran fjernsynet, og samtidig at de nævnte sites er meget anvendte og brugte af depressive mennesker, fordi de ikke kræver for meget koncentration.« »Så der kan være forklaringer til begge sider. Og det er også værd at bide mærke i, at det kan være gavnligt for depressive at bruge nettet meget, fordi de på den måde fastholder en vis interaktion med det samfund, som de måske prøver at flygte fra,« lyder det fra Kasper Tingkær. Flere studier nødvendigeEt studie fra Sydkorea viste i 2007 den samme sammenhæng mellem depression og internetoverforbrug, men det omfattede blot otte netjunkier. Forskerne anbefaler flere undersøgelser, som kan afdække en mulig sammenhæng. Den videnskabelige artikel om undersøgelsen bliver offentliggjort i næste uge i tidsskriftet Psychopathology.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|