Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hashpsykoser fører til skizofreni

6. maj 2008 kl. 03:58

Hashpsykoser er et forvarsel om skizofreni under udvikling, viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital



Foto: ColourboxFlere internationale undersøgelser peger på, at hashrygning kan føre til skizofreni. Men psykolog og ph.d. Mikkel Arendt fra Århus Universitetshospital viser i en ny undersøgelse, at hashen ikke bærer hele skylden for den alvorlige sindslidelse i sig selv:

»Cirka en procent af befolkningen udvikler skizofreni. Dette antal er tilsyneladende ikke steget i Danmark, selv efter at hash er blevet et almindeligt udbredt rusmiddel. Min forskning tyder på, at hashrygning får skizofrenien til at bryde ud i en yngre alder end hos dem, der ikke ryger hash. De er i gennemsnit 24,6 år mod normalt 30,7 år uden hash,« fortæller Mikkel Arendt.

Det betyder, at selvom skizofrenien ikke direkte skyldes hashen, så fremrykker hashmisbruget tidspunktet for udviklingen af sygdommen.

Omkring halvdelen af dem, der bliver får diagnosticeret en hashpsykose udvikler senere skizofreni. Selv om godt og vel lige mange mænd som kvinder udvikler skizofreni, så bliver markant flere mænd skizofrene efter en hashpsykose.

»Hashrygning får skizofreni til at bryde ud i en yngre alder«
- Mikkel Arendt


Unik dansk forskning
Det er et helt unikt statistisk materiale, Mikkel Arendt har haft mulighed for at undersøge. Hidtil har man på verdensplan undersøgt godt og vel 400 personer i forbindelse med hashpsykoser. Den danske psykolog har undersøgt 535 personer og har fulgt dem over en længere periode.

VIDSTE DU 

Cannabis - det aktive stof i hash - bliver optaget af receptorer i hjernen tæt forbundet med hjernens belønningssystem, som aktiveres af stoffet dopamin. 

Dopamin giver os følelsen af velbehag, det bliver frigivet af bl.a. alkohol, heroin og kokain. Dopamin frigives også når vi spiser, bevæger os og dyrker sex.

Læs mere om dopamin i artiklen Unge bliver lettere afhængige af stoffer

»Det er fordi, vi i Danmark har registre og cpr-numre,« fortæller Arendt, der derfor kan drage nogle meget mere sikre konklusioner ud fra den nye undersøgelse.

Kronisk sygdom
Har man først fået diagnosen skizofreni, går de fleste desværre en dyster fremtid i møde. »Sygdommen er oftest kronisk. Samtaleterapi kan ikke kurere sygdommen, og hovedparten af patienterne er nødt til at tage anti-psykotisk medicin for at holde symptomerne stangen. Desværre har medicinen mange bivirkninger,« forklarer Mikkel Arendt.

Økologisk rus
Mange hashbrugerne giver udtryk for, at det er et naturligt stof, i modsætning til ecstasy og andre designerdrugs, og de anser det derfor mindre skadeligt end andre rusmidler. Men det giver Mikkel Arendt ikke meget for:

»Der er lige en mindre mellemregning, de har overset. Den hamp, der dyrkes nu, er langt mere forædlet end i 70'erne. Det vil sige, at hashen er meget stærkere, og den påvirker meget kraftigere. Skunk er for eksempel meget kraftigt. Det er altså et kraftigt stof, som påvirker hjernen,« fastslår han.

Se til Sverige
Foto: ColourboxMikkel Arendt undersøgelse baserer sig udelukkende på danske patienter med hash-psykoser. Han kunne derfor godt tænke sig at sammenligne med tal fra lande som Holland og Sverige:

»Det vil være interessant at sammenligne mine tal med svenske tal for hash-psykoser og skizofreni. I Sverige ryger man nemlig langt mindre hash end i Danmark, fordi det er så kriminaliseret. Hvis der er færre skizofrene i Sverige end i Danmark, så kunne det aligevel tyde på at hashrygning kan føre til skizofreni i stedet for blot at fremrykke sygdommens udbrud,« afslutter Mikkel Arendt.
 

Links

link ikonNetdoktor om skizofreni

link ikonNetPsykiater: Spørgsmål og svar om skizofreni

link ikonWHO's klassifikation af påvirkning af rusmidler
 


 

Stemmer i hovedet - om hashpsykoser

En hash-psykose kan give forskellige symptomer. De mennesker, som oplever dem, fortæller, at de hører stemmer, de føler, at deres kroppe bliver styret af andre. De føler sig overvåget og måske forfulgt. De kan tro, at de har en særlig mission i livet - de kan for eksempel tro, at de er Jesus.

Langt de fleste tror ikke på, at der er noget galt med dem. De har med andre ord en manglende sygdomserkendelse. Hvilket kan gøre det svært at behandle dem. Det kan resultere i tvangsindlæggelser, hvis læger vurderer, de er til fare for sig selv eller andre.

Cirka 15% af dem, der ryger hash, fortæller, at de på et tidspunkt har oplevet nogle af disse psykosesymptomer. Men de er klinget af efter et kortere stykke tid. Hvis symptomerne ikke er forsvundet 48 timer efter, at de har røget hash, stiller man diagnosen: cannabis-induceret psykose.

 



 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 2 kommentarer!
 
Af: Steen  Ahrenkiel 11. maj 2008 kl. 11:11
ÅRSAG ELLER KONSEKVENS ??? ----------------------- Ingen kan være uenige med overskriften, at hash-psykoser kan være et forvarsel om skizofreni. --- Derimod vil jeg sætte spørgsmål ved, om påstanden: "Hashrygning får skizofreni til at bryde ud i en yngre alder" - Mikkel Arendt. --- Det er min erfaring, at alle former for misbrug, det være sig hash, alkohol, piller (eller sågar tobak) især opstår hos prædestinerede personer, der i meget høj grad anvender brugen af "stoffet" til at dulme "symptomer" (i stedet for at anvende relevant medicin). Så når "hashpsykotikere" er tilbøjelige til at udvikle skizofreni i en yngre alder end andre, så skyldes det mere, at de er prædestinerede for skizofreni end det skyldes anvendelsen af hash. Og det kan vel ikke undre nogen, at de mest prædestinerede udvikler skizofreni i den yngste alder ??? --- Korrektionen foregår på baggrund af ovenstående journalistiske referat, idet jeg ikke har læst original-afhandlingen ! --- Desværre er det snarere reglen end undtagelsen, at psykologiske, psykiatriske og andre lægelige afhandlinger laver den slags fejlkonklusioner, hvor de ombytter årsag og virkning. Desuden laves lignende fejl i omtremt alle afhandlinger, der skal vise opvækstmiljøets betydning, i det man som oftest helt undlader at betragte det arvelige moment. --- I modsætning til de fleste andre psykoterapeuter har jeg altid gjort mig den ulejlighed at forhøre mig grundigt om de familiære forhold (og ikke kun den allernærmeste familie, ofte er det slået bedre igennem længere ude). Selvfølgelig kan det være svært at skelne arv og miljø, men lad mig sige det på den måde, at jeg næsten aldrig haft en klient, uden af der var lignende psykiske problemer andetsteds i familien. --- MVH Steen Ahrenkiel.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+10
-1
Steen Ahrenkiels kommentar 
Af: Jonas Led 24. februar 2010 kl. 00:20

Jeg tror der er en form for sammenbrud i din logik. Du definere nogle som 'prædestinerede' og bruger derefter prædestinerede til at argumentere for, at tidligere udvikling af skizofreni skyldes deres 'prædestination', hvilket du konkluderer ikke kan undre. Nej da, selvfølgelig ikke hvis man godtager din definition, men det er vel netop den, hele diskussionen om arv og miljø handler om.

Mht. din sidste bemærkning om, at der altid, i din erfaring, er lignende psykiske problemer andetsteds i familien så kunne det jo også skyldes, at symptomer på eksempelvis skizofreni (og for den sags skyld alle andre væsentlige psykiske problemer) er ekstreme udgaver af almenmenneskelige træk og tendenser.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord: