Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Forskere: lille risiko for en svineinfluenza-pandemi

28. april 2009 kl. 11:27

Svineinfluenzaen er ikke mere end en måned gammel, men har allerede præsteret at være på forsiden af alverdens aviser. Sygdommen får alverdens sundhedsmyndigheder op af stolen.


Svineinfluenza giver samme symptomer som almindelig influenza, men har måske højere dødelighed. (Foto: Colourbox) 

For bare en måned siden opererede svineinfluenzaen i det skjulte. Men inden for den sidste uge er den for alvor trådt i karakter.

Forskerne ved endnu ikke helt, hvor og hvornår denne menneskevariant af svineinfluenza præcist er opstået, men man mener, at de første sygdomsudbrud fandt sted i midten marts i tre områder af Mexico.

På det tidspunkt vidste man dog ikke, at der var tale om en ny slags influenza. Først en måned senere, da man opdagede sygdomstilfælde i de amerikanske stater Texas og Californien, blev svineinfluenzaen klinisk bekræftet.

Siden da er sygdommen for alvor begyndt at sprede sig. Og i går, den 27. april, havde man konstateret sygdomstilfælde i Canada, Spanien og Storbritanien. Endelig havde man mistanke om spredning til mange andre nationer, som fx New Zealand.

Det fik i går aftes Verdenssundhedsorganisationen WHO til at hæve trusselsniveauet for, at sygdommen udvikler sig til en verdensomspændende epidemi - en såkaldt pandemi - fra niveau 3 til niveau 4 ud af i alt seks niveauer.

Men hvor stor er risikoen egentlig for, at en pandemi overhovedet vil opstå?

Med håb om at få en afklaring har videnskab.dk i går allieret sig med professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.


Taget med bukserne nede

Lige nu deltager han i den internationale kongres 'Influenza-vaccines for the World,' i Cannes sammen med flere andre af hans danske kolleger. Omdrejningspunktet for kongresen er udviklingen af nye lægemidler og vacciner mod influenza, men derudover diskuterer verdens fremmeste virologer også risikoen for, at der vil opstå en influenza-epidemi i nærmeste fremtid.

»Sygdommen kommer bag på os. Jeg kan sige, at for alle her på kongressen er det nyt. Det er først inden for den sidste uges tid, at man er blevet klar over, at det her er noget særligt,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Svineinfluenza, som man hidtil har kendt det, inficerer kun svin på samme måde som ren fugleinfluenza kun rammer fugle og menneskeinfluenza kun rammer mennesker.


For alle her på konferencen er det nyt. Den kommer bag på os. Det er først inden for den sidste uge, at man har opdaget, at den er noget særligt.
- professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen 
Men på et eller andet tidspunkt inden for de seneste måneder må celler hos et menneske tilfældigvis være blevet inficeret af svineinfluenza, og en influenzavariant med evne til at smitte mellem mennesker er opstået.

Når forskerne forsøger at vurdere risikoen for, om en bestemt influenzatype kan udvikle sig til en decideret pandemi, så trækker de på erfaringer fra tidligere pandemier. Det 20. århundredes tre influenzapandemier blev forårsaget af typerne H1N1 (1918), H2N2 (1957) og H3N2 (1968). H'et står for Hæmagglutinin, og er et overflademolekyle på virusset, der sikrer, at det kan binde sig til offerets celler og inficere dem.

»Normalt skal det være sådan, at for at der kan opstå en ny influenzapandemi, så skal influenzaen bære en ny H-type, der ike tidligere har cirkuleret blandt mennesker, og det er ikke tifældet med svineinfluenzaen,« siger han.



Spredning af menneskelig variant af svineinfluenza 27. april 2009.
Sort: Dødsfald
Rød: Bekræftet
Gul: Ubekræftet



»Svineinfluenzaen her i 2009 er en H1N1-stamme, altså en variation over en allerede kendt virus. Så der er altså tale om en velkendt H-type, som man længe har haft cirkulerende i den humane befolkning, og som også indgår i influenza-vaccinerne,« pointerer han.

Men selv om sygdommen ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en pandemi, så kan man ikke udelukke, at den kan udvikle sig til en. Derfor følger forskere og myndigheder meget nøje situationen.

»Vi prøver altid at basere vores svar på erfaringer fra tidligere. Men man skal være varsom med at sige, at tingene er som de plejer at være, for vi bliver overraskede hver gang,« siger Allan Randrup Thomsen.

Høj dødelighed skaber frygt

Det særlige ved den nye infuenza-type er, at den tilsyneladende giver en høj dødelighed, fortæller han, for ud af de ca.1300 smittede i Mexico er omkring 100 personer døde.

Dertil kommer, at sygdommen er meget smitsom og smitter direkte fra menneske til menneske.

Og da vi samtidigt er mobile som aldrig før, er der stor risiko for, at sygdommen spreder sig til hele verden. Et stort problem m.h.t. vurderingen af risikoen er dog, at de mexikanske tilfælde langtfra alle er bekræftet som influenza, og at sygeligheden indtil videre ser ud til at være langt mindre i andre lande, hvor dette virus er fundet.

Endelig kan man ikke være sikker på, at personer, som har antistoffer mod H1N1-stammen rent faktisk er i stand til at bekæmpe den. For selv om der er tale om variationer på den nye influenzatype og de velkendte typer i H1N1-stammen, så kan forskellene alligevel være store nok til, at vores immunforsvar ikke kan genkende dem.

For at kunne vurdere, om antistofferne mod H1-typen kan bekæmpe svineinfluenzaen, så har man netop udtaget blodprøver fra personer, der er vaccineret mod denne cirkulerende influenza-stammer.

Disse antistofferne vl de nærmeste fremtid blive analyseret for evne til at bekæmpe det nye virus. Før disse blodprøver er blevet testet, er det meget svært at give et kvalificeret bud på, hvor alvorlig situationen serud. Genetiske analyser tyder på, at det nye virus ikke er nært beslægtet med de H1 virus, man har vaccineret mod i de senere år, men om virusset også er forskelligt fra ældre versioner af denne type influenza er endnu uklart. Sådan information vil give os meget bedre muligheder for at forudsige omfanget af denne trussel.

»Før vi har resultaterne, så kan vi ikke udtale os om, hvorvidt den nye influenzatype er farligere end normalt,« siger han, hvorefter han slår fast, at man imellemtiden kun kan følge, hvordan sygdommen udvikler sig i de forskellige områder.

Større risiko for fugleinfluenza-pandemi


I USA ser det ikke alvorligt ud, men det gør det til gengæld i Mexico, hvor mange er døde. I Mexico hersker der til gengæld usikkerhed om, hvorvidt ofrene virkelig er døde af svineinfluenzaen eller noget andet. Så lige nu er det for tidligt at sige, om svineinfluenzaen er farligere end de almindelige influenzatyper eller ej.

»Her på konferencen diskuterer vi ikke kun svineinfluenzaen, men også fugleinfluenzaen, der er af typen H5M1. Der er nemlig stadig en risiko for, at man får en H5M1-epidemi i stedet for.«

Videnskab.dk vil løbende følge, hvordan svineinfluenzaen udvikler sig, og vender tilbage med mere info, så snart forskerne ved noget mere om, hvor alvorlig situationen er.

Læs også på videnskab.dk Links

Influenza-forskere i kamp med tiden

Tusindvis af danskere kan dø af influenza

Antistof giver håb om én vaccine mo influenza

 Statens Seruminstitut, seneste nyt om svineinfluenza

Om svineinfluenza hos dyr og mennesker (dansk Wikipedia)

 Om Allan Randrup Thomsen

 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 6 kommentarer!
 
Af: Birgit Bak 28. april 2009 kl. 13:46
Rart at læse, at eksperterne ikke hopper med på Pressens hysteriske udlægning af sygdommen. Nøjagtig som med fugleinfluenza udbruddende hiver verdenspressen de mest hysteriske og skrækindjagende ord og historier ind, når nyheden skal formidles; og nøjagtig som ved tidligere tilfælde skabes der panik i store dele af befolkningerne. Influenza er ikke at spøge med især ikke, hvis man er svagelig og med dårligt immunsystem, men mig bekendt er der også ganske mange dødsfald i forbindelse med de "almindelige" influenza-epidimier, der går gennem Verden hvert eneste år. Når jeg skriver "almindelige", er det med baggrund i, at de allerførste influenzatyper, mig bekendt, opstod i fugle og via mutationer blev til bla. humane varianter. Så kom "ægget eller hønen først"? At der er 100 døde i Mexico, kan meget vel skyldes, at sundhedsvæsen, hygiejne, klima og måden man omgåes sine husdyr på, der er ganske anderledes end i de fleste vestlige lande, men det "glemmer" nyhedsmedierne at nævne. Nøjagtig det samme skete, da det sidste store udbrud af H5N1-fugleinfluenzaen slog mennesker ihjel i Asien, og kostede stor furiore i resten af Verden. Det er vigtigt, der forskes i disse vira, men det er mindst lige så vigtigt, at forskerne får fred til at arbejde seriøst med kortlægning og mulig vaccination mod sygdommene. Hver gang Pressen skaber panik, koster det en masse penge, der i stedet kunne have været brugt på fornuftig forskning. Befolkningerne kræver handling og tryghed, der er vor tids kodeord. Man "gider" ofte ikke læse fornuftige ord, som i denne artikel, men hæfter sig mere ved de store larmende overskrifter og forlanger straks, at de ansvarlige politikere skal bevillige "en portion tryghed". Trist for os alle..... men tak for en god artikel.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
-3
 
Af: Ivar Nielsen 28. april 2009 kl. 15:33
Javist ser det ud til at pressen kører et hysterisk spil op. Men lægevidenskaben hjælper da godt til med dens udmeldinger om risici for pandemi og den sædvanlige snak der snart udtrykker bekymring og snart betegnes som ikke-farlig. Selvfølgelig tages lægevidenskaben altid med bukserne nede! Logikken er jo at vira og bakterier hele tiden forandres hvilket hele tiden kræver nye tiltag for at dæmme op for noget man rent faktisk ikke KAN dæmme op for. Og problematikken bliver hele tiden mere og mere kompleks fordi den industrielle produktion af dyr gør dyrene mere og mere syge og behandlingskrævende - og da vi mennesker ikke mere har den naturlige modstandskraft fordi vi lever unaturligt og af en føde der ofte er sundhedsfarlig, så påvirker bakterier og vira forholdsvis mere og mere komplekst - hvilket igen kræver mere behandling med antibiotika der på langt sigt bliver mindre effektiv etc. etc. Skruen uden ende! I øvrigt anser jeg lægevidenskabens "smitteteorier" som en forhindring i sig for forståelsen af hvad der egentlig foregår når en ny type influens dukker op. For det er en naturlig del af evolutionen at alt levende gennemgår en langsom udvikling, så uanset smitte eller ej, vil der altid komme forandringer af bakterier og vira. Naturfilosof Ivar Nielsen – www.native-science.dk
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-4
 
Af: John Ståhle 2. maj 2009 kl. 08:18
Det gør godt at læse fornuftige ord om denne nye vi-dør-alle-imorgen panik. - Indtil nu er der ca. 130 døde af influenzaen eller noget helt andet ud af Mexicos befolkning på ca. 90.000.000 og én død ud af USAs små 300.000.000 - mens epidemien har varet er flere døde af at få en faldende tagsten i hovedet end af paniksygdommen.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-2
 
Af: John Ståhle 3. maj 2009 kl. 17:06
- og nu ser vi de hysteriske medier trække i land: "Influenza A opfører sig mildere end frygtet" og blah-blah-blah. -- Un gran aplauso til Sybille for godt arbejde og en sober artikel!!!
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-3
 
Af: John Ståhle 3. maj 2009 kl. 17:41
Det bliver go'ere og go'ere jo langere tid, der går. 176 døde af H1N1-influenzaen i Mexico i forgårs er ny blevet til 19 døde - genopstandelse? Njetjevo, de 157 døde af noget helt andet end H1N1.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-3
Svine og Fugleinfluenza - katalyseret af for dårlig journalistisk efterforskning! 
Af: Donny Mistarz 24. juli 2009 kl. 02:11

Influenza branded under navnet SvineInfluenza og FugleInfluenza, har opfyldt sit formål: "At gøre folk unødigt bange og forgylde firmaet der har udviklet Tamiflu!"

Tamiflu blev udviklet helt tilbage i 70'erne af firmaet Gilead som...ta-da... Donald Romsfeld har været tilknyttet på ledelsesplan og stadig siges at have en økonomisk interesse i. I 1976 mente man også at man stod overfor en pandemi, og med nøjagtig de samme skræk-kampagner som bruges idag, forsøgte regeringer og pressen, at fortælle befolkningen at det var livsvigtigt at de lod sig vaccinerer. Den søde reklame i TV fortalte endda med autoritær stemme, at det var let, smertefrit og ufarligt. 
I nyere tid har Gilead licenseret/overført alle salgs og marketings rettigheder til Tamiflu, til firmaet Roche. Mange mener det var for at få deres tilknytning til 1976, og deres link til prominente politikere, på afstand fra produktet.

Mange hoppede på regeringens reklame-trick, hvilket skulle vise sig at få katastrofale konsekvenser for deres helbred, da vaccinen indeholdte mange farlige komponenter der gjorde varig skade på deres liv og helbred. Faktisk viste det sig at man ikke havde et eneste bevis på en smittet med den påståede virus.

Se  om ikke også du kan se et mønster?... måske det er helt identisk?   
www.loveforlife.com.au/node/6636

Jeg mener derfor det er vigtigt at man altid stiller sig kritisk overfor omfattende skrækkampagner, som den vi har været vidne til siden svineinfluenzaen N1H1. Vi har f.eks. hørt meget lidt fra dygtige og grundige journalister, der har gjort deres arbejde grundigt, inden de lystigt berettede, om hvor mange smittede der var i Mexico og andre steder i verden?? Har de undersøgt at beviserne for dette var til stede? At det var en ny og farligere type influenza og ikke almindelig influenza, inden de kaldte det en katastrofe og et frygteligt unormalt udbrud?

Har de undersøgt hvad de normale statistikker siger for den region de reporterer fra, om hvor mange der normalt dør på årsbasis af influenza? Hvis de havde kunne det meget vel være at de ikke behøvede at ringe hjem til kontoret og fortælle om deres ”opdagelse” om at eks. 30 er døde af influenza, hvis det er normen hvert år for den region!!!! Eller måske et relevant spørgsmål at stille, har nogen journalist forsøgt at spore processen baglæns og følge pengende? Hvem benfitter, hvem får noget ud af denne tumult, og hvem var de første der satte rygterne i gang, både dengang og i dag?

Skal vi tegne et handle mønster?
1) Man fortæller ganske diskret, at en ny medicin er opfundet til at sikre mod XX influenza.
2) Man opfordre så til kamp mod den kommende sæson af irriterende efterårs/vinter influenza.
3) Man spørger f.eks. politikere, hvad deres parti mener om influenza beredskab og om de har en plan…
4) Man opfordre så i enkelte ”nyhedsindslag”, som jo ikke er nyheder i virkeligheden, men medierne har jo ikke ”skjult reklame etik” for den slags, så der fortæller man hvor nemt det er at blive vaccineret og slippe for den kommende influenza sæson.
5) Man bringer så politikerne i spil igen, og lytter til deres pandemi planer, som de helt sikkert har udviklet en holdning og plan til, siden sidst.
6) Politikerne (gerne oppositionen) forlanger mere forskning, og lagre af nød vaccine!
7) Nu er medierne langsomt selv begyndt at bide på, og der kommer små indslag om hvornår pandemier slog til sidst, hvor mange der døde osv. (og vi lærer alle ord som pandemi, mutation osv.)
8) Når influenza sæsonen begynder, reporters der hurtigt om enkelte syge med en farlig mutation, eller der er rygter om, eller “det menes” “eller det kunne” være en mutation at influenza… og så kører møllen af sig selv.
9) Nu begynder den uvidende og forsvarsløse nyheds-seer, selv at forlange at hans rergering handler, eller måske sidder han blot tilbage med en frygt for ”hvad nu hvis?”
10) Når det offentlige, eller flinke velgørende fonde og organisationer begynder at tilbyde gratis vaccine – bidder, den der sidder med frygten for tvivlen, på!
11) Terningerne er kastet… hvad var der i vaccinen, var der i virkeligheden et udbrud, er det bevist at ”vaccinen” virker? Kender man alle bivirkninger? Har man oplyst at der kan opstå farer og bivirkninger man ikke kunne tage højde for da man testede stoffet. Osv.

Tjek selv: www.dipity.com/timeline/How-Many-People-Die-From-The-Flu-Each-Year

Så spørgsmålet står tilbage:
”Havde man truffet samme valg, hvis man havde vidst at man kunne blive lam, at man havde en reel risiko for en lang række nerve sygdomme og andre lidelser, antallet af andre der var blevet syge i % osv. Havde man stadig ladet sig vaccinerer, med alle disse mange risici i mente, hvis man også havde vidst at man kørte nøjagtigt den samme kampagne i 1976, hvor man fandt ud af efter det omfattende vaccine program, at men ikke kunne fremvise en eneste, der havde et bekræftet tilfælde af den omtalte virus.
Hvis man sammen med mediernes tal på ”nyligt smittede”, også havde oplyst statistik for hvor mange der normalt blev smittet i regionen og døde, og at dette tal lå indenfor normalen? Ville man så have handlet en smule anderledes og gjort sig flere overvejelser for sig selv og sin familie, inden man tog vaccinen??
Har vi alle fået disse mange facts, inden vi blev forsøgt skræmt fra vid og sans?   

Jeg er sikker på der nok altid ville være nogen der ville tage vaccinen, men så ville de i det mindste kende risikoen og tage konsekvensen af deres egen handling, i stedet for at blive behandlet som kvæg.

Følgende tyder på at vacciner er overflødige og ikke har den påståede effekt (men jeg opfordre til at du selv gør nærmere informations søgning i emnet):
http://video.google.com/videoplay?docid=-6696666502913965744&ei=iPdoSpjLHsbC-AaH39Rc&q=vaccines


Søg selv nærmere på nettet, her er nogle søgninger der med sikkerhed vil give dig nogle interessante resultater både på Video.google.com og youtube.com ;

Tamiflu
Vaccines
Mercury
Fluoride
Aspartame
Swineflu 1976
Natural cure for swineflu

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Creme

Vidste du: Creme

I 1998 havde otte procent af alle danske kvinder allergi over for ingredienser i kosmetik. Det er en fordobling fra 1990 hvor fire procent var allergiske. Formentlig er procentdelen steget siden.

Læs: Din creme kan give allergi

Stort og småt i rummet

Stort og småt i rummet

Det er slet ikke så let, som det lyder. Kom med helt tæt på, når astronauter går på toilettet!

Læs artiken: Det er svært at 'gøre det' i rummet

Vidste du: Influenza

Vidste du: Influenza

Ordet influenza kommer af det italienske 'influenza', som betyder 'indflydelse'.

Læs: Influenzaens ABC

Hurtige nyheder

Hurtige nyheder

Nyhedshistorier på nettet er tit lavet hurtigt og overfladisk. Men stik modsat skræmmebilledet kan de faktisk give både sammenhæng og dybde.

Læs: Hurtige netnyheder er med til at skabe sammenhæng

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25