Forsker sletter minder i musehjerner

Forskerne kan fjerne både gamle og nye minder i musenes hjerner. (Foto: Ilmari Karonen )

Minder er utroligt vigtige i et menneskes liv. Det er dem, vi lærer af, og derfor er de essentielle for at overleve og tilpasse sig den verden, vi lever i. Men voldsomme minder fra f.eks. krig, vold eller ulykker kan også være traumatiske og så overvældende, at de kan ødelægge livet for nogle.

Derfor har den amerikanske forsker Dr. Joe Z. Tsien fra Georgia School of Medicine sammen med sin forskningsgruppe fundet en metode til at slette minder i mus. Resultaterne er publiceret i 'Neuron' den 23. oktober.

»Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv,« siger Joe Z. Tsien i en pressmeddelelse.

Minder er molekyler

Forskerne er nu i stand til at slette både nye og gamle minder. Baggrunden for at fjerne minderne i mus var at afsløre, hvilke molekylære mekanismer, der ligger bag det at huske. Hjernens nerveceller bruger nemlig en række stoffer til at kommunikere med hinanden, og det er denne kommunikation, der gør, at hjernen kan mindes noget.

Ved at få hjernen til at danne for meget af et protein, der er afgørende i hjernecelle-kommunikationen, kan forskerne slette et minde, mens det fremkaldes i hukommelsen. Det helt særlige ved metoden er, at den er sikker og kun fjerner netop det minde, som der tænkes på i samme øjeblik.

Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv

- Dr. Joe Z. Tsien

Glemsomme mus

Dr. Tsien har tidligere arbejdet med hukommelse i mus og har blandt andet skabt en mus, som ikke var i stand til at skabe minder. Det gjorde han ved at fjerne en såkaldt NMDA-receptor i musens hjerneceller, der normalt fungerer som en slags signalmodtager fra andre nerveceller. På den måde afbrød han kommunikation mellem nerverne.

Afbryder signaler mellem celler

For at finde ud af hvordan man kan slette det enkelte minde, undersøgte Dr. Tsien denne gang, hvilke andre stoffer, der er involveret i kommunikationen mellem hjernecellernes NMDA-receptorer. Et særligt protein med navnet alfa-CaMKII er vigtigt, når cellerne skal 'tale' sammen.

Ved at sørge for at cellerne dannede for meget af netop dét protein, viste det sig, at han kunne slette minder.

Endnu kan metoden ikke bruges på mennesker med for eksempel angst efter en voldsom oplevelse. (Modelfoto: Colourbox)

Mus mindes også

Præcis som en soldat vil huske en skæbnesvanger mission, hvor han blev beskudt, kan mus også huske smertefulde oplevelser. Det kan være, hvis de har fået strøm gennem fødderne, når de er gået ind i et bestemt område. Forskerne øgede dannelsen af alfa-CaMKII, når musen genkaldte mindet om smerten i fødderne, og så glemte de simpelthen mindet, mens andre minder forblev intakte.

En tilsvarende undersøgelse blev også lavet med positive minder, hvor musene fik slettet hukommelsen i forhold til et stykke legetøj. Ved at slette minderne kunne forskerne få musen til at tro, at den fik et nyt stykke legetøj hver gang.

Hjælp til traumatiserede mennesker?

Hvis man lider af angstanfald og har svært ved at glemme en svær episode, kan man dog ikke som menneske få hjælp endnu. Forskerne mangler stadig at undersøge meget mere, før metoden kan bruges på mennesker.

»Vi står ved foden af et stort bjerg,« siger Dr. Tsien

Med tiden er det dog muligt, at forskerne kan udvikle et syntetisk stof, der minder om alfa-CaMKII, eller laver stoffer, som kan påvirke andre signalmolekyler, der er involveret i dannelsen af minder.