
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Bilos skader dna i fostre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilos skader dna i fostre16. november 2009 kl. 04:00
Ny dansk forskning leverer verdens første bevis for, at børn får skader på deres dna, allerede mens de ligger i moderens mave. Alt tyder på, at synderen er luftforurening fra biler.
En dansk undersøgelse viser som den første i verden, at fostre efter al sandsynlighed tager skade af luftforurening fra trafikken. Skaderne sætter sig på arveanlægget i både moderen og hendes ufødte barn. De øger risikoen for kræft hos voksne og er under mistanke for at gøre det samme hos børn. Dna-skaderne er særligt udtalte, når familien bor inden for en radius af 100 meter fra en befærdet vej. Sådan lyder den alarmerende melding fra et hold forskere fra Københavns Universitet. »Meget tyder på, at kroniske sygdomme skyldes påvirkninger i fostertilstanden, og blandt andet derfor er det bekymrende, at vi finder de her dna-skader i nyfødte børn,« forklarer Marie Pedersen, som netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed.
Skadelige stoffer og dna-skaderForskerne har blandt andet analyseret blodprøver fra omkring 100 sjællandske mødre og deres børns navlestrenge umiddelbart efter fødslen. Såkaldte biomarkører - en slags sladderhanke om kroppens tilstand - i blodprøverne viser, at sundhedsskadelige tjærestoffer har bundet sig til dna i både mor og barn i langt højere grad, hvis familien har boet tæt på en befærdet vej. Blodprøverne afslørede også spor af mikrokerner, som er tegn på dna-skader. Hvis dna-skaderne er permanente, kan de udløse mutationer, som ændrer generne og kan give forandringer i kroppen. Sårbare fostreIfølge Marie Pedersen er forurening især farlig, hvis et barn bliver udsat for de skadelige partikler under graviditeten, hvor de fleste organer bliver dannet. Fostre er i det hele taget sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet et immunforsvar, er dårlige til at bekæmpe fremmede stoffer og formentlig også er dårlige end voksne til at reparere skader på dna, som definerer alle kroppens funktioner. Vi har i årevis fået at vide, at rygning er skadeligt for fostre, og på den måde lyder det logisk, at stoffer fra moderens krop og lunger trænger ind i moderkagen til barnet. Alligevel er det første gang, det er lykkedes en forsker at måle dna-skader i blod fra navlestrenge og med betydeligt højere niveauer i nyfødte børn, når moderen bor tæt på befærdede veje. Marie Pedersen forklarer: »Måske kunne moderen afgifte stofferne, før de kom over i moderkagevævet, eller måske kunne moderen beskytte barnet, fordi moderkagen også kan omsætte stoffer til en vis grad. Men sådan ser det altså desværre ikke ud til at være.« Solid undersøgelse
Opdagelsen er dog allerede en bekræftelse af antydninger fra tidligere studier, og den er bemærkelsesværdigt solid af flere forskellige grunde:
Overvej at flytteResultatet »retfærdiggør« ifølge forskernes videnskabelige artikel, at politikere griber ind for at sænke niveauet af forurening i gravide kvinder. Det kunne være ved at begrænse trafikken i nærheden af huse og lejligheder, ved at få bilister til at køre med filter, så den giftige diesel bliver renset, inden den kommer ud i luften, eller ved at kræve, at byplanlægning tager højde for, at store veje ikke må ligge tæt på ejendomme.
Marie Pedersen har lavet undersøgelsen sammen med kolleger fra Københavns Universitet (KU), Rigshospitalets fødegang, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet. Pengene er kommet fra KU, EU-projektet NewGeneris, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd via projeket AIRPOLIFE, samarbejdspartnere i Danmark samt fra Forsøgsdyrenes Værn, som støtter forskning uden brug af forsøgsdyr.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|