Forsker med mavefornemmelse

I sin doktorafhandling dykker lektor Ida Lykke Fabricius, DTU Miljø, ned i Danmarks undergrund og beskriver kridtets opførsel. Det er grundforskning, som olieindustrien kan få glæde af. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Efter det i årevis har skortet på kvindelige forskere med tekniske og naturvidenskabelige doktorafhandlinger, så kunne DTU i sommer for anden gang åbne dørene for et doktorforsvar af en af universitetets kvindelige forskere.
 

Den 15. juni forsvarede geolog Ida Lykke Fabricius, lektor ved DTU Miljø, således sin doktorafhandling med titlen 'Chalk: composition, diagenesis and physical properties', hvor hun dykker ned i Danmarks undergrund, som flere steder gemmer på rigelige mængder af bjergarten kridt. Den 56-årige Ida Lykke Fabricius stoler mest af alt på sin mavefornemmelse, når hun forsker.

»Jeg siger altid til mine studerende: Hvis I er i tvivl, så tag målinger af alt, hvad I kan komme i nærheden af. Ens underbevidsthed er jo klogere end en selv, og jeg har tit stået og været glad for målinger, som jeg ikke umiddelbart vidste, hvad jeg skulle stille op med. Hvis man ikke bruger sin intuition i forskningen, tror jeg ikke, man kommer særlig langt - jeg tror på, at man gerne må famle sig lidt frem,« siger geolog Ida Lykke Fabricius.

Idas allerstørste drivkraft er nysgerrigheden, og den har hun haft med sig, siden hun som barn gik ture med broren, og de sammen forsøgte at forstå, hvordan verden hang sammen. Han er i dag astronom, mens hun altså selv kastede sin kærlighed på både geografien, kemien og geologien. Det er egenskaberne og forandringerne i undergrunden, der er i fokus hos hende. Og især kridtet.

»Kridtet er vores vigtigste bjergart. Øresundsbroen er bygget på det. Vandreservoirerne på Sjælland ligger i kridt. Det samme gør olien i Nordsøen. Og fordi kridtet på nogle måder er meget enkelt, kan det bruges til at opstille modeller for, hvad der sker i andre bjergarter,« siger hun.

Gennem flere briller

Hvordan kridtet helt præcist opfører sig - hvor nemt væske kan trænge gennem det, hvor porøst det er, og hvordan det forandrer sig - er noget af det, Ida Lykke Fabricius har fokuseret på i sin doktorafhandling.

Hvis man ikke bruger sin intuition i forskningen, tror jeg ikke, man kommer særlig langt - jeg tror på, at man gerne må famle sig lidt frem.

- Ida Lykke Fabricius

I afhandlingen har hun koblet forskellige faglige discipliner for at gøre os klogere på undergrunden: Hun har set på bjergarten gennem både geofysikerens, geoteknikerens og geologens briller. Brugt lydbølger og beregnet strømninger og elasticitet for at lære kridtet endnu bedre at kende. Og selvom det er grundforskning, kan især olieindustrien få glæde af det. Den indsamler et hav af data for at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at bore eller holde øje med, hvor olien bevæger sig hen.

»Olieindustrien er et lokomotiv på den måde. Den skaffer vidunderlige data fra undergrunden. Det, oliefolkene har brug for, er at få skrevet ligningerne rigtigt op - dem, de bruger, beskriver ikke altid de naturlige systemer på en enkel nok måde. Det er det, vi kan,« forklarer Ida Lykke Fabricius, der, selvom hun er fortaler for, at vi passer bedre på klimaet og udleder mindre CO2, er stor tilhænger af samarbejde med olieindustrien.

»Det er meget nemt at være frelst, men jeg synes, det er hyklerisk, når man skælder ud på olieindustrien og så samtidig gerne vil køre i sin bil. Jeg var også selv glad for at være hos Mærsk,« siger hun, der søgte til Mærsk uden at vide en dråbe om olie. Og alligevel lynhurtigt fik job.

Elsker at skrive

Noget af det, Ida Lykke Fabricius allerbedst kan lide, er at lukke døren - måske endda tage til 'et nørde-sted' som et kloster i Syditalien - for at skrive videnskabelige artikler.

»Jeg elsker at sidde og skrive. Det har været en læreproces, for der var ingen tradition for det, da jeg kom herud. Så jeg har fået meget tilbage i hovedet. Men det at sidde med en tekst og formulere, hvad det lige præcis er, jeg har fundet ud af... det er spændende,« siger hun.

En anden ting, hun finder spændende, er undervisning.

»Det med at skille undervisning og forskning ad mener jeg er helt hen i vejret. Man kan lære rigtig meget af de studerende. Mange af dem er meget velbegavede og dygtige, og de får nogle gode ideer,« mener Ida, der har involveret masser af studerende og forskerspirer i arbejdet frem mod den endelige afhandling.

Som 56-årig nyder hun at have erfaring og overskud som forsker.

»Der er en kæmpegevinst ved at være gammel og erfaren. Der er så mange ting, man bare skal vide i det her fag - en masse dødssyge facts. Men når de sidder på rygraden, ser man selv mere og mere. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål - og det er ikke særlig enkelt i vores branche,« siger hun. 

Hendes drøm om fremtiden er, at der kommer mere fokus på den tekniske geologi - og at geovidenskabsfolkene får lov til at arbejde tættere sammen - gerne i et center på DTU. Hun håber i hvert fald at sidde på universitetet mange år frem.

»Jeg har en stor grad af frihed til at kaste mig over nye emner, og selvom jeg selvfølgelig samarbejder med andre, er det dejligt, at jeg kan fokusere på det, jeg vil. Jeg er meget glad for mit job.«
 

Reference og links
Fabricius, I. L. 2007–03–12: Chalk: composition, diagenesis and physical properties. Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 55, pp. 97–128. © 2007 by Geological Society of Denmark. ISSN0011–6297. Kontaktoplysninger på Ida Lykke Fabricius  Læs også på videnskab.dk: Kul viser vej til ukendte olieforekomster  Nyt gigantisk online-kort skal samle hele Jordens geologi  Er olietoppen nået?

 

Ida Lykke Fabricius  1981 Kandidat fra Københavns Universitet i geologi med speciale i mineralogi - og bifag i både kemi og geografi. 1981-1985 Ansat som oliegeolog ved Mærsk Olie og Gas. Siden 1985 ansat på DTU som underviser og forsker i teknisk geologi. 1988 ph.d.-grad i teknisk geologi om oliereservoirer. Hun har sejlet i Stillehavet og Caribien for at være med til at kortlægge havbunden. Hun samarbejder p.t. med University of Miami om at udnytte resultaterne i hendes doktorafhandling 'Chalk: composition, diagenesis and physical properties'. Hun har tre voksne børn og to børnebørn.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.