Ny ø til Grønland

Blogindlæg fra HJ Rink, mandag d 3. august

Nyt stræde fundet - og dermed også en ny ø i Grønland.

Solen skinner og der er en brise fra sydøst, så problemer med stuvning af isen ser ikke ud til at blive så store, som skipper frygtede på baggrund af vejrudsigten søndag.

Vi er nu i naturparken, hvor vi har indhentet speciel tilladelse for at færdes. Vi ligger også fint beskyttet i en lille bugt på halvøen Nuussuaq (betyder stor halvø på grønlandsk). Anders vandrer ud for at samle prøver til upliftstudier på et lille 560 m højt bjerg på halvøen og vi andre fordeler os, så Gitte samler muslinger med grab fra skibet, Finn og jeg sejler sydøstover og Kent, Roger og Jens mod nordøst for som vi at lede efter alkaline gange, samle till prøver og prøver til uplift studier.

Vi finder et par gange der ser spændende (alkaline) ud, bl.a. en nord/syd orienteret gang i en forkastnings-zone der indeholder vesikler (gasfyldte lommer i smelten, da den trængte ind).

På vej over bugten passerer vi "Melvilles Monument" eller Usussarssuaq fremgår det af søkortet - eller store fallos på grønlandsk - beskrivende til brug for navigation i farvandet. 

Vi får lejlighed til at samle helt frisk till fra et område, hvor isen har trukket sig tilbage indenfor de seneste år, og vi besejler et nyt sund mellem en ø, der er afmærket som forbundet med Nordenskjölds Gletcher på vores geologiske kort fra 1991. Altså endnu en ny ø i Grønland.

Klapremærker

Vi kunne se at nabo'en Nansen Gletcher var reduceret med ca. 50 km2 og vi så et kilometer stort isfjeld netop brækket af bevæge sig i fjorden foran gletscher fronten. Så endnu en dag, hvor opvarmningens konsekvenser stod meget tydeligt for os.

I et stykke klippe, der netop var kommet frem indenfor de seneste år, kunne vi iagttage en række fænomener, man kan bruge til at påvise hvilken retning en overskridende, is har haft. Ikke at der er megen tvivl lige hvor vi står, men f.eks. på Bornholm hvor det jo er 10.000 år siden isen har været hen over sidst. Skurestriber opstår når sten frosset fast til isens sål skurer hen over klippen.

Det angiver orienteringen af bevægelsen, men ikke retningen, der jo kan være to veje. Hvis en sten i isens sål fryser fast i underlaget kan den trække et stykke klippe op, hvilket efterlader et halvmåneformet mærke i klippen et "klapremærke" - en pil - der viser isens bevægelsesretning.

På det viste billede er det måske den samme sten, der er frosset fast tre gange under isens overskridning og har efterladt sit mærke. Endelig ser vi eksempler på stød og læ sider, hvor "stødsiden" er på den side af klippen, der har vendt mod isens bevægelsesretning og er poleret med skurestriber og "læsiden" er stejl, upoleret og vender bort fra den retning, hvorfra isen er kommet.

Stød og læ side

Vi får samlet de prøver, vi skal og efter hjemkomst kl. 19 letter vi anker og sejler ca. 10 sømil lige ud fra kysten for at komme klar af de mange isbjerge der driver mod nordvest.

Vi passerer Thoms Ø, hvor vi samler såvel en prøve af biotit gnejs til upliftstudier, en prøve af doleritten til vores alkaline gange projekt og en prøve af en granat amfibolit der er kraftigt mineraliseret med magnetkis (pyrrhotit der er et jernsulfid) og muligvis andre malmmineraler.