Stenjægeren i Ishavet  

Denne blog er afsluttet

 

Sætter kursen mod Nuuk

HJ Rink tirsdag d. 11. august

Det er overskyet og det begynder at regne om formiddagen. Vi sejler ud i gummibåd igen og checker forekomsten af alkaline gange på de omliggende øer, så vi har et godt billede af udbredelsen af gangene og deres variation i orientering og sammensætning. Mandag bagte solen ned over os og svedte tran i min ellers fortræffelige, forede overlevelsesdragt. I det lidt rå vejr i gummibåden tirsdag formiddag glæder jeg mig over den og over at vores arbejde er ved at slutte nu hvor vejret er ved at blive ustabilt.

Vi er færdige med det kl. 16 og HJ Rink kan sætte kursen mod Nuuk. Det vil tage ca. 48 timers sejlads, forhåbentlig i samme stille vejr vi har haft hidtil. Det bliver tiden til at få pakket alle prøverne og skrevet feltrapport og sikre at alle data om prøverne er på plads.

 

Vi finder en del lamprofyr-gange

 
HJ Rink mandag d. 10. august

Ankrer kl. 05.30 udfor bygden Iglorssuit, der ligger på østsiden af Ubekendt Ejland. Bag bygden ses den stejle fjeldside med hældende lag af lava'er. De er dannet ved vulkanudbrud for ca. 60 millioner år siden og aflejret ovenpå sandsten af Kridt alder i et bassin, der er afgrænset af en stor forkastning lige øst for bygden.

Den passerer vi, da vi kl. 8 om morgenen sejler videre mod Upernivik Ø. Her kommer vi ind i grundfjeldet, hvor vi vil følge op på de fund af alkaline gange som vi gjorde på udturen.

Vi er stadig heldige med vejret og vi sejler ud i gummibåd med de bedst tænkelige vilkår for at gennemføre geologisk feltarbejde. Der er en meget stor og spændende variation i de alkaline bjergarter, som vi finder, og der bliver samlet prøver til huse for analyse i laboratorierne. Ud over at det gerne må være bjergarter der kan knyttes til åbningen af Baffin Bugten skal der jo også helst være mineraler i som kan dateres. Og det ser ud til at være tilfældet.

Vi finder en del lamprofyr-gange der bl.a. indeholder store phlogopit krystaller (de sorte prikker på fotoet) 

Fidusen ved phlogopit i denne sammenhæng er, at mineralet indeholder kalium, og kalium har en radioaktiv isotop der henfalder til argon. Man kender hastigheden for dette henfald og ved at måle indholdet af argon der er dannet ved henfald fra kalium får man en god bestemmelse af bjergartens alder. Det er også muligt at der findes korn af mineralet perovskit i disse bjergarter. Er et tilfældet vil vi også kunne bruge dette til daterning da perovskit indeholder uran der henfalder til bly, således at vi ved at måle forholdet mellem de forskellige uran og blyisotoper kan bestemme alderen af gangene.

Vi har en dejlig dag med indsamling af 23 prøver af gange i området som stort set alle var forskellige, så der er masser at tage fat på hjemme i laboratorierne.

Anders får lejlighed til at prøve sit boregrej af i nogle af de alkaline gange, da han skal bore små kerner ud til evt. paleo-magnetiske undersøgelser. Det vil sige undersøgelse af hvordan magnetfeltet var orienteret på det tidspunkt hvor gangen blev dannet. Da jordens magnetfelt jo vender om på nord og sydpol med mellemrum, kan viden om magnetfeltets orientering være med til at understøtte den datering der findes ved hjælp af radiogene isotoper.

 

HJ Rink besøger en sort strand

Der er rapporteret om jern- og titanium-rigt sand fra dette område helt tilbage til Lauge Kock i 1916, og området har været omtalt i forbindelse med titanium med jævne mellemrum siden.

Det er dog også fascinerende at se det helt sorte sand, som visse steder optræder på den nuværende strand.

Gitte, Anders og jeg arbejder i området øst for Moriussaq for at studere forekomsten, hvor de små vandløb har skåret sig ind i landskabet, der skråner jævnt ud mod havet.

Vi får et godt indtryk af vekselvirkningen mellem aflejringen af grus i vandløb, der kommer fra bakkerne mod nord, og havets omlejring af det sand, som vandløbene har ført ud til kysten.

Hævet barriere-ø med Rink i baggrunden og lys fra nord på Agpat i baggrunden.

Aflejringen af sand og grus danner terrasser i landskabet, hvor vandløbene og havet har skåret sig ned i takt med, at landskabet har hævet sig i tiden efter, at indlandsisen har trukket sig tilbage fra dette område.

HJ Rink lørdag d. 8. august

Vejret var perfekt, og der var udmærket lys at arbejde ved, så vi var først færdige med vores arbejde kl. 01. Da vi var vel ombord, lettede skibet anker, og vi sejlede sydover med kurs mod Upernavik, hvor der skulle bunkres diesel.

Vi passerede den ca. 400 meter høje Agpat Ø (Saunders Ø), hvor man kan se vekslende lag af røde og gule sandsten tilhørende den ca. 1000 millioner år gamle Bylot Sund Formation, der udgør de yngste af de prækambriske sedimenter i området.

Bylot Sund.

Den røde farve skyldes, at aflejringerne er dannet på land i et iltrigt miljø, sandsynligvis såkaldte "redbeds". For foden af skredkeglerne ses marineterrasser svarende til dem ved Moriussaq.

Der sejles dagen og natten igennem på fladt vand. Der er enkelte tågebanker og spredte isfjelde.

HJ Rink søndag d. 9. august

Vi ankommer kl. 13 til Upernavik, hvor der bunkres diesel og købes lidt ind i Pisifik'en. Videre sydover kl. 15. Der bliver arbejdet med at registrere prøver og lignende små sysler.

For første gang i den tid vi er ombord, passerer solen under horisonten her til aften. Kursen er sat mod Upernivik Ø, hvor vi vil kigge lidt nærmere på alkaline-gange.

Mord i Moriussaq

HJ Rink torsdag d. 6. august

Profiler i aflejringerne

Ankrer ved Moriussaq kl. 05. Det er sol og stille da vi vågner. Målet med besøget her er at undersøge den forekomst af titanium-rigt sand der er beskrevet herfra. I selve den aktive strand ses der helt sort sand mellem rullesten og lokalt er det helt rent. Der er en let skrånende flade inddelt i terasser mellem baglandets klipper og stranden, og formodningen fremsat tidligere er at der her er tale om strandaflejringer der nu er hævet på grund af den generelle landhævning siden istiden.

For at undersøge hvor meget titanium-rigt sand der er her, graver vi en række profiler i aflejringerne. Det er ikke helt let, da der er meget grus og sten i materialet.

Der er dog også mørke mineraler i sandet mellem sten og grus-korn, og vi udtager en række prøver til analyse når vi er hjemme i København. Vi har også medbragt et bor der kan bruges til at bore i den del af forekomsten der er perma-frosset, hvilket skulle være optræde i ca. 1 m dybde. Vi har et sneglebor der let trænger ned i 1½ m dybde uden at møde permafrost, hvilket igen tyder på at her er varmere end for blot få år siden. Der var i hvert fald varmt i dag, hvor vi gik rundt i skjorteærmer inde på land.

Der bor tre mennesker i Moriussaq og der er tilsyneladende ikke nogen hjemme da vi går i land, kun en masse hunde. Da vi er ude på Rink til frokost ser vi dog en person inde i byen, men vedkommende har tilsyneladende ikke lyst til at tale med os.

Det er nok fordi de har fået nok af at tale med folk udefra efter at rejseholdet (Rigspolitiets) netop har besøgt bygden i anledning af at den fjerde indbygger var blevet skudt. Det der skete var ifølge radioavisen at den fjerde indbygger i fuldskab skød efter det tre andre, hvorfor de ringede til politimanden i Pitufik for at høre hvad de skulle gøre. Rådet var at de skulle prøve at skyde ham i benet. De kom så til at ramme ham i brystet.

Midnatssolen skinner på Agpat-øen

Midnatssolen skinner på den Agpat øen (alkeøen) som er helt flad sandsynligvis en gammel planeringsflade før øen blev løftet op

På fangst i Meteorbugten

HJ Rink onsdag d. 5. august

Savissivik på Meteoritøen

Sol og stille. Der fiskes muslinger og vi konstaterer at den ene gummibåd er utæt ved en gammel lap. Der er kommet vand ind i pontonen og den må lappes. Vi kan så kun sejle med skibets gummibåd mens lapningen hærdner.

Det bliver Kent, Jens og jeg der kommer af sted rundt i "Meteorbugten". Vi får samlet prøver af moræne og gange på en god dag. Sejler igen gennem et nyt stræde opstået hvor Yngve Nielsen Gletcher har trukket sig ca. 3 kilometer tilbage og har blotlagt en ca. 1 kilometer lang ø som har været skjult af is da vores kort blev lavet.

Vi mødtes med Rink i Savissivik der ligger på Meteoritø der har fået sit navn fra de meteoritter der er fundet her. Inuitterne fandt jernmeteoritter som de hakkede stykker af til jernredskaber igennem århundreder. Da Peary kom til området fik han fortalt om lokaliteten og fik bjerget en meteorit til USA. Der er senere bjerget flere stykker bl.a. det der nu ligger foran Geologisk Museum i København.

Over Savissivik er der en koloni af søkonger under hvilken stenene har en særlig grøn farve. Vi køber benzin til gummibådene her og lidt proviant før vi sejler videre mod Moriussaq.

 

Ti timer i gummibåd

HJ Rink tirsdag d. 4. august.

Frokost i Grønland

Ankrer kl. 01.30 på 8 m vand ved Fisher Øer. Sol og stille vejr. Gitte er hurtigt ude med sit muslinge grej, så hun er klar til at tage på jagt efter alkaline gange med os andre. Sejler med Roger og mig for at afsøge området mod vest. Vi finder bl.a. en brun gang der godt kan kandidere til at være en alkalin gang. Vi spiser frokost med udsigt til Morell Gletcher hvor tre gletchere mødes før de glider ud i havet.

Rigelige mængder af drikkevand

Kent er også meget begejstret da han har fundet en sort gang der ser ud til at indeholde pyroxen fænokryster og som giver ham en fornemmelse af at dette kan være hvad vi søger. Den minder meget om. Det bliver en lang dag i gummibåden, da vi kan dække et stort område på denne rute. Vi sejler op til 20 knob og da vi er tilbage kl 19.30 efter 10 timer udmåler jeg at vi har sejlet ca. 150 km. Der er masser af is, så vi på et tidspunkt må vende om ved den meget produktive Döcker Smith Gletcher.

Til gengæld har vi ikke knaphed på drikkevand i jollen. Så en stor sæl der dykkede foran jollen. Lettede anker kl. 20 og sejlede mod Kap Melville hvor vi ankrede i en lille vig kl. 02.30.

Ny ø til Grønland

Blogindlæg fra HJ Rink, mandag d 3. august

Nyt stræde fundet - og dermed også en ny ø i Grønland.

Solen skinner og der er en brise fra sydøst, så problemer med stuvning af isen ser ikke ud til at blive så store, som skipper frygtede på baggrund af vejrudsigten søndag.

Vi er nu i naturparken, hvor vi har indhentet speciel tilladelse for at færdes. Vi ligger også fint beskyttet i en lille bugt på halvøen Nuussuaq (betyder stor halvø på grønlandsk). Anders vandrer ud for at samle prøver til upliftstudier på et lille 560 m højt bjerg på halvøen og vi andre fordeler os, så Gitte samler muslinger med grab fra skibet, Finn og jeg sejler sydøstover og Kent, Roger og Jens mod nordøst for som vi at lede efter alkaline gange, samle till prøver og prøver til uplift studier.

Vi finder et par gange der ser spændende (alkaline) ud, bl.a. en nord/syd orienteret gang i en forkastnings-zone der indeholder vesikler (gasfyldte lommer i smelten, da den trængte ind).

På vej over bugten passerer vi "Melvilles Monument" eller Usussarssuaq fremgår det af søkortet - eller store fallos på grønlandsk - beskrivende til brug for navigation i farvandet. 

Vi får lejlighed til at samle helt frisk till fra et område, hvor isen har trukket sig tilbage indenfor de seneste år, og vi besejler et nyt sund mellem en ø, der er afmærket som forbundet med Nordenskjölds Gletcher på vores geologiske kort fra 1991. Altså endnu en ny ø i Grønland.

Klapremærker

Vi kunne se at nabo'en Nansen Gletcher var reduceret med ca. 50 km2 og vi så et kilometer stort isfjeld netop brækket af bevæge sig i fjorden foran gletscher fronten. Så endnu en dag, hvor opvarmningens konsekvenser stod meget tydeligt for os.

I et stykke klippe, der netop var kommet frem indenfor de seneste år, kunne vi iagttage en række fænomener, man kan bruge til at påvise hvilken retning en overskridende, is har haft. Ikke at der er megen tvivl lige hvor vi står, men f.eks. på Bornholm hvor det jo er 10.000 år siden isen har været hen over sidst. Skurestriber opstår når sten frosset fast til isens sål skurer hen over klippen.

Det angiver orienteringen af bevægelsen, men ikke retningen, der jo kan være to veje. Hvis en sten i isens sål fryser fast i underlaget kan den trække et stykke klippe op, hvilket efterlader et halvmåneformet mærke i klippen et "klapremærke" - en pil - der viser isens bevægelsesretning.

På det viste billede er det måske den samme sten, der er frosset fast tre gange under isens overskridning og har efterladt sit mærke. Endelig ser vi eksempler på stød og læ sider, hvor "stødsiden" er på den side af klippen, der har vendt mod isens bevægelsesretning og er poleret med skurestriber og "læsiden" er stejl, upoleret og vender bort fra den retning, hvorfra isen er kommet.

Stød og læ side

Vi får samlet de prøver, vi skal og efter hjemkomst kl. 19 letter vi anker og sejler ca. 10 sømil lige ud fra kysten for at komme klar af de mange isbjerge der driver mod nordvest.

Vi passerer Thoms Ø, hvor vi samler såvel en prøve af biotit gnejs til upliftstudier, en prøve af doleritten til vores alkaline gange projekt og en prøve af en granat amfibolit der er kraftigt mineraliseret med magnetkis (pyrrhotit der er et jernsulfid) og muligvis andre malmmineraler.

 

 

 

 

 

 

Narhvalen trak en kajak rundt

HJ Rink søndag d. 2. august

Der er solskin og en let brise fra øst - perfekt. Måske kan vi få blæst noget af isen væk, så det bliver lettere at komme frem. Gitte bliver ombord for at samle muslinger med grabben. Hun får god hjælp fra besætningen, der får dette arbejde til at glide som lyn og torden.

Grab-prøvetagning

Vi andre sejler ud på "alkaline-gang" jagt, uplift prøvetagning og moræne-indsamling. Da vi sejler ud fra ankerpladsen, ser vi en lejrplads med fangere fra Kullorsuaq. Der er ca. 10 mand i lejren, som bor i hjemmelavede telte med årer som teltstænger.

De er på narhvalfangst, og de har medbragt kajakker, harpun, flydeblære og hvad der skal til. De siger, at det er den bedste måde at fange de sky dyr på, der stikker af, hvis der er bådmotorer i farvandet, og harpunen sikrer, at hvalen ikke synker.

Rinks besætning mødte dem senere om aftenen, hvor de havde fanget en narhval. De fik tilbudt noget kød, og vi har fået stegt hvalkød til aften - frisk og rigtig velsmagende. Besætningen fik en historie om fangsten med, da det ikke havde været helt udramatisk.

En narhval, som var ifølge med den fangede, fik vippet kajakmanden rundt, netop som han arbejdede med at fastgøre linen fra harpunen. Han væltede, kom op igen, men havde fået fyldt kajakken med vand. Så de andre fangere måtte hjælp ham med at få tømt kajakken. Narhvalens blod havde tiltrukket en haj, som også blev fanget.

Gummibåd, kajak og jolle

Der er megen is, og skipper er bekymret for om der er risiko for, at vi bliver fanget af isen, da der har været varsel om 10 m/s vind fra syd.

Vejrudsigten er dog bedre kl. 21.45, og barometret stiger, så vi stikker til havs for at komme udenom en mængde is udfor Sverdrup og Nansen gletcherne og går mod land og ankrer i lille bugt for enden af Nuussuaq halvøen.

HJ Rink bakser i isen

 

Bjørnen var der før mig

Moræne med bjørnespor

Det regner til morgen, men det er stille og vi kan arbejde. Her kommer overlevelsesdragterne igen ind som en dejlig ting. Jeg sejlede med Peter fra besætningen og fandt på et tidspunkt en plet med moræne som jeg ville samle til proveniensstudiet.

Da jeg kom helt derhen så jeg at der havde været nogen før mig - en bjørn. Det passer fint sagde Peter for vi så bjørnen fra Rink svømmende.

Den har nok været på terne-ægge rov, hvorefter han viste mig en mængde tomme terne-reder hvor bjørnen har været. Ikke underligt at ternerne skræpper op og brokker sig over vores tilstedeværelse. Der er dog et par reder med æg og en med to nyudklækkede unger. Jeg havde nok ikke selv set dem for de er utrolig godt camouflerede.

Bjørnen møder vi ikke, men jeg glæder mig over at jeg har fået skudt riflen ind, og at den følger mig.

Gang med store plagioklas krystaller. Den mørke rand er en afkølingskontakt.

Vi finder en mængde gange, men det er sandsynligvis Prækambriske gange der ikke er relevante for dette studie. De fleste er orienterede nordvest-sydøst og ser ret friske ud med bevaret finkornet rand hvor de er kølet hurtigt mod gnejsen og krystallerne ikke har haft tid til at vokse.

Kernen i gangene er mere grovkornet og man kan ofte se plagioklas krystaller der til tider er centimeter store.

Vi ankrer ved Red Head.