Redaktionens blog  

Brystkræft-screening: Kan det betale sig?

Hvor stor er effekten af mammografi-undersøgelserne? Kræfteksperterne er uenige, men taler de om det samme? (Foto: Colourbox)

Rigtig mange mennesker har en mening om kræftforskning og hvordan den udmønter sig i behandlingen af patienter rundt omkring på landets sygehuse.

Det så vi i går, efter at vi her på Videnskab.dk kunne berette om en ny dansk undersøgelse, der viser, at den første periode med mammografi-screening i Danmark ikke gav nogen nedsat dødelighed hos brystkræft-ramte kvinder.

»Vi rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt der har været en gavnlig effekt af mammografi-screeningerne i Danmark,« sagde Karsten Jørgensen fra Nordic Cochrane Centre under Rigshospitalet. Han er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Forskere er uenige

Undersøgelsen modsiger en tidligere undersøgelse fra 2005, som fandt en nedsat dødelighed hos brystkræftramte kvinder i københavnsområdet med 25 procent.

Men Karsten Jørgensen sår tvivl om den gamle undersøgelse og kritiserer den for at fokusere på en forkert periode og kun holde sig til hovedstaden.

Det fik forskerne fra 2005-undersøgelsen til at svare igen:

»Karsten Jørgensen og medforfattere hævder, at mammografiscreeningen i Danmark ikke har påvirket dødeligheden af brystkræft. Denne påstand er ikke underbygget«, sagde professor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, Elsebeth Lynge, til politiken.dk.

»For det første bruger forfatterne meget grove data, for det andet egner deres analyse sig ikke til at belyse spørgsmålet. Jeg vil betegne deres tal som 'forurenede', « sagde Elsebeth Lynge.

Hvem skal man tro?

Det er svært at regne ud, hvem man skal man tro her. Hvilken undersøgelse er mest pålidelig?

VIDSTE DU

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.200 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvinders kræfttilfælde. kilde: netdoktor.dk

Begge undersøgelser er publiceret som videnskabelige artikler i det meget anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal. Det betyder, at undersøgelserne har været gennem en peer review-proces, hvor dygtige fagfolk har læst, kritiseret og i sidste ende nikket ok til de to undersøgelser, inden de blev offentliggjort.

Det handler derfor nok snarere om tilgangen til de danske data og den tolkning, man lægger ned over resultaterne.

Kræftens bekæmpelse var hurtigt ude og kritisere undersøgelsen:

»Den samme gruppe læger fra Nordic Cochrane Centret har stillet spørgsmålstegn ved effekten af mammografi i 15 år og altid været meget skeptiske over for virkningen. Så det overrasker mig ikke, at de nu tvivler på effekten igen,« sagde dr. med. Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til Berlingske.dk.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder var mere forsigtig i sin udmelding:

»Nu vil jeg læse rapporten, før jeg drage nogle konklusioner,« sagde han til Ritzau.

Kritiseres for overbehandling

At emnet er så kontroversielt skyldes selvfølgelig, at samfundet bruger enorme summer på kræftbehandling. Screeningsprogrammet for brystkræft har jævnligt været oppe til debat, da kritikerne mener, at resultaterne ikke står mål med de mange midler, der bruges på dem.

LÆS OGSÅ

Screening for brystkræft har ingen effekt

Oven i købet kritiseres screeningerne for at give unødige gener for en lang række kvinder, som på grund af screeningerne alarmeres og nogle gange behandles uden grund:

»For hver én kvinde, der får forlænget livet via screeningen, vil ti få en unødvendig brystkræftdiagnose og muligvis blive opereret unødvendigt. Derudover vil 200 kvinder blive genindkaldt til nærmere undersøgelse og få at vide, at de muligvis har kræft, selvom de ikke har det. Og det er ekstremt hårdt både fysisk og psykisk,« sagde Karsten Jørgensen i går til Berlingske.dk og pegede på Kræftens Bekæmpelse:

»Blandt andet lederne af screeningsprogrammerne og Kræftens Bekæmpelse har en politisk agenda om at få indført mammografiscreening i hele landet og få flest mulige til at deltage. Derfor er det klart, at de ikke vil fortælle folk, at der er en betydelig risiko for at få en falsk kræftdiagnose.«

Kræftens Bekæmpelse: det virker!

Til den alvorlige beskyldning svarer Iben Holten på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:

»Der er ingen kvinder, der bliver behandlet for brystkræft, hvis lægerne ikke er 100 procent på diagnosen, Vi kan kun opfordre alle danske kvinder mellem 50 og 69 år til at deltage i tilbuddet.«

Og her rammer vi måske hovedet på sømmet.

For der er en verden til forskel på den situation, kræftlæger og patienter oplever hver eneste dag på hospitalerne og så de gennemsnitsberegninger, som den omdiskuterede undersøgelse er et udtryk for.

Som en læge på en af landets største kræftafdelinger sagde til mig i går:

»Vi sætter rigtig mange brystkræftbehandlinger i gang hver eneste dag som en konsekvens af screeningerne. Og vi ved, behandlingerne virker.«

Svært at fange brystkræft i optakten 

AFSTEMNING

Den viden er baseret på kliniske forsøg, hvor man følger de enkelte patienters forløb. Og her har man god erfaring med de behandlinger (operation, stråling og kemoterapi), som kræftpatienterne tilbydes.

Hele idéen med screeningerne er så, at jo før, man opdager en kræftknude, desto større er chancerne for en succesfuld behandling.

Men netop brystkræft ikke er så enkel at fange i optakten. Andre kræftformer som f.eks. livmoderhalskræft optræder typisk med nogle forstadier, før de udvikler sig til egentlig kræft, men det gælder angiveligt ikke for brystkræft. Her er den gal fra start af, og dermed bliver effekten af at opdage knuden tidligt måske knapt så stor, som hos andre kræftformer.

Mere viden ønskes om de overordnede konsekvenser

Kræftlægerne mener dog stadig, at det er vigtigt at finde brystkræft-knuderne så tidligt, som muligt:

»Det giver både en nedsat risiko for, at patienter dør af sygdommen, men også en chance for mere skånsom behandling af brystkræft,« siger formanden for de danske kræftlæger, Lisa Sengeløv, her til morgen til MetroXpress.

Spørgsmålet er, om det er nok til at modvirke de negative effekter ved screeningerne og om det retfærdiggør de mange penge, som screeningsprogrammet koster.

Giver det mening for samfundet som helhed, når politikerne skruer på de store knapper og sætter dyre screeningsprogrammer i søen? Måske var penge bedre brugt et andet sted i systemet?

Det er en svær beslutning at træffe, når det gælder den mest udbredte kræftform hos danske kvinder. Ikke mindst, når videnskaben peger i forskellige retninger. Men den nye undersøgelse - og debatten om den - understreger behovet for mere viden 'på makroplan' om effekten af vores prioriteringer i sundhedsvæsenet. 
 
 

Referencer og links

Breast cancer mortality in organised mammography screening in Denmark: comparative study. BMJ. doi:10.1136/bmj.c1241 Den gamle undersøgelse: Breast cancer mortality in Copenhagen after introduction of mammography screening: cohort study. Læs også på Videnskab.dk: Screening for brystkræft har ingen effekt Bh advarer om brystkræft Selvtjek for brystkræft har ingen effekt Danske kvinder europamestre i kræftdødsfald Stribet væv øger risikoen for brystkræft Bedre behandling af brystkræft på vej

 

Vaccine-kritikere finder ny energi i dansk svindelsag

Vacciner udløser ikke autisme hos børn. Det viser to danske undersøgelser, som nu angribes af vaccinemodstandere, da en af forskerne bag undersøgelserne er under mistanke for svindel med forskningsmidler. (Foto: KarenMassier)

Nu troede vi lige, at debatten om sammenhængen mellem vacciner og autisme hos børn var endelig lukket: Børn får ikke autisme af vacciner med konserveringsmidlet thimerosal.

Og så dukker sagen alligevel op igen. Den store aktive gruppe af vaccinemodstandere har nemlig fundet ny ammunition et uventet sted: På Aarhus Universitet.

Tidligere på året blev der rettet mistanke mod den tidligere forskningsleder Poul Thorsen fra enheden NANEA ved Institut for Folkesundhed for at have svindlet med forskningsmidler. Sagen har givet genlyd i USA, da der er blandet penge fra det store Center for Disease Control and Prevention (CDC) ind i affæren.

De amerikanske vaccineskeptikerne anført af Robert F. Kennedy jr. har så fundet ud af, at samme Poul Thorsen er medforfatter på to danske undersøgelser, der ikke har kunnet vise en sammenhæng mellem vacciner og autisme. De to undersøgelser har været en vigtig brik i vaccinedebatten, og skeptikerne angriber dem nu for at være upålidelige med baggrund i mistankerne mod Thorsen:

»Spørgsmålene om Thorsens videnskabelige integritet må nu tvinge CDC til at gentænke vaccine-protokollerne, da de fleste af de andre centrale pro-vaccine-studier, som CDC citerer, er baseret på Thorsens forskningsgruppe,« skriver Robert Kennedy Jr. i The Huffington Post.

Danske undersøgelser er helt i orden

Men der er ingen grund til at betvivle de danske undersøgelser. Man kan sagtens lave god videnskab, selvom man roder rundt i økonomien, og vigtigere endnu, så er Poul Thorsen kun en af mange medforfattere på de danske artikler.

»Thorsen kunne ikke ændre eller kompromittere data. Han var en del af review-processen, men aldrig særlig aktiv til at give input. Thorsen havde aldrig adgang til rådata eller til analysen af data,« skriver læge Kresten Meldgaard Madsen, hovedforfatter på den ene af de to undersøgelser i en mail til Philly.com.

Det samme konkluderer afdelingschef Mads Melbye fra Statens Serum Institut. Han er hovedforfatter på den anden undersøgelse:

»Poul Thorsen havde absolut ingen indflydelse på konklusionerne i denne artikel. Han var ikke aktivt involveret i analysen og tolkningen af resultaterne.«

Flere danske børn end Kennedy kan tælle

Kritikken af de to undersøgelser runger også lidt hult, når man ser på datagrundlaget for dem sammenlignet med den artikel, der for mange år siden startede debatten.

Den kontroversielle undersøgelse, der angiveligt viste en sammenhæng mellem vacciner og autisme, omfattede kun 12 børn og der var desuden store fejl i hele konstruktioenen af undersøgelsen. Det var derfor, det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet i januar trak artiklen tilbage.

De danske undersøgelser omfatter henholdsvis 537.303 og 956 børn og er efter alt at dømme lavet helt efter bogen.

Vi lader tallene stå et øjeblik og håber Kennedy jr. ser dem.

Læs i øvrigt Informations store artikel om Poul Thorsens NENEA-projekt: Da agitatoren kom til universitetet.
 

Referencer og links

A Population-Based Study of Measles, Mumps, and Rubella Vaccination and Autism. The New England Journal of Medicine. Volume 347:1477-1482 Thimerosal and the Occurrence of Autism: Negative Ecological Evidence From Danish Population-Based Data. PEDIATRICS Vol. 112 No. 3 September 2003, pp. 604-606  Retraction-Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children". Lancet. 2010. doi:10.1016/S0140-6736(10)60175-7 Læs også på Videnskab.dk: Link mellem autisme og MFR-vaccine er dårlig videnskab Babyer med gulosot risikerer autisme Autister er hurtigst til at løse problemer Ti myter om vaccinationer

Videnskab er indviklet - men spændende!

Ibuprofen virker mod smerter - og måske også mod muskelsvækkelse. Men er det farligt? (Illustration: Jürgen Martens)

Er ibuprofen - det aktive stof i smertestillende piller som Ipren - et vidunderstof, eller er det farligt at indtage?

Det kan være svært at finde ud af som helt almindelig borger. For hvad skriver pressen, og hvad siger videnskaben egentlig?

For et par uger siden bragte B.T. en historie med overskriften 'Advarer mod gigtmedicin' om de såkaldte NSAID-midler.

Artiklen fortsætter med ordene »I hundredvis indlægges med farlige maveblødninger, og mere end 100 danskere dør hvert år af smertestillende gigtmedicin, der hver dag indtages af mere end en million danskere.«

Det lyder jo farligt. Og det er det måske også.

Ibuprofen frarådes?

Kilden til historien er en anbefaling fra Institut for Rationel Farmakoterapi - et institut, der er knyttet til Lægemiddelstyrelsen, og som er sat i verden for at fremme fornuftig brug af medicin.

Instituttet gør et rigtig godt stykke videnskabeligt funderet arbejde, og det er generelt en rigtig god idé at følge instituttets anbefalinger om indtagelse af medicin.

I anbefalingen står der: »Ved anvendelse af et NSAID anbefales lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingstid,« hvilket uddybes længere ned: »Langtidsbehandling med NSAID bør hvis muligt undgås, eftersom risikoen for bivirkninger er høj. Det gælder især ved behandling af ældre patienter.«

Det var angiveligt disse sætninger, der i B.T. blev til »De alvorlige bivirkninger og dødsfald af så kendte pillemærker som Ibuprofen, Ipren, Diclon og Voltaren får nu de danske lægemiddelmyndigheder til direkte at advare mod dem.«

Ibuprofen anbefales?

På den anden side - for et par måneder siden bragte vi her på Videnskab.dk artiklen Ibuprofen til kamp mod aldring, hvoraf det fremgår, at noget tyder på, at ibuprofen kan bremse den aldersbetingede svækkelse af muskler.

Så hvis man bare læser overskriften og de første par linjer, kan det være svært at afgøre, om ibuprofen er godt eller skidt. Og det kan få nogle læsere til at konkludere, at forskerne den ene dag siger det ene, og den næste noget andet. Og så kan man jo ikke bruge videnskab til noget fornuftigt.

Det er selvfølgelig en helt forkert konklusion. Problemet opstår, når man løber med en halv vind - man bliver nødt til at have mellemregningerne med; at kigge på detaljen. Ibuprofen er både godt og skidt: Godt for muskelmassen hos gamle rotter, og skidt til langtidsbehandling af især ældre mennesker.

Klare svar er sjældne

Og sådan er det ofte med videnskaben - den giver sjældent så klare svar, som man kunne ønske sig. For virkeligheden er en uhyre kompleks størrelse. Selv fænomerne, der umiddelbart virker simple, kan volde videnskaben store problemer - se bare vores artikel om Mpemba-effekten!

Med hver ny opdagelse får vi svar på videnskabelige spørgsmål, men samtidig dukker også nye spørgsmål op. Videnskaben giver os løbende nye brikker til enorme puslespil - hele tiden bliver vi klogere, men vi finder også ud af, at der stadig er meget, vi ikke ved.

Det er også det, der gør videnskab spændende - vi kommer hele tiden nærmere sandheden om virkeligheden, men vi vil aldrig blive fuldt oplyste; vi får aldrig hele sandheden at vide. Der er altid mere at komme efter.

 

Charlotte Sahl-Madsen er en formidler

Videnskab.dk er sat i verden for at formidle dansk forskning og videnskab.

Nu er der kommet en ny minister for vores område: Charlotte Sahl-Madsen (K), der i politiske kredse er et ubeskrevet blad, og som - i lighed med sin forgænger, Helge Sander (V) - ikke har rødder i universitetsverdenen.

46-årige Charlotte Sahl-Madsen beskrives i medierne som en karrierekvinde, der har haft mange kasketter i dansk erhvervsliv. Der står bl.a. Danfoss og LEGO på cv'et. Men når man ser nærmere efter, har den nye minister i høj grad haft fokus på formidling, udvikling og uddannelse, og også hun dækker bredt - fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.

Charlotte Sahl-Madsen var direktør for Danfoss Universe i oplevelsesparkens fem første år, og hun har således været dybt involveret i det vigtige arbejde med at få børn og unge til at interessere sig for at blive klogere på naturvidenskab og teknik. Siden september 2009 har hun været formand for parken.

LÆS OGSÅ

Artiklerne: Ministerrokader har ringe effekt i sig selv Danske politikere er duksedrenge Kønne kvinder vinder valget Farvede ord ødelægger den politiske debat

Det giver hende en særlig ballast som minister for forskningen, mener hun:

»Jeg har arbejdet med at øge forskeres formidling af deres viden. Jeg har et bredt netværk i forskningsverdenen, og jeg har da nogle tanker om, hvordan man kan arbejde med forskning på nye måder,« siger Charlotte Sahl-Madsen her til morgen til jv.dk.

En af dem, der kender Charlotte Sahl-Madsen er rektor på Alssund Gymnasium, Birgitte Vedersøe, der også sidder i bestyrelsen for Syddansk Universitet.

»Charlotte plejer at sætte sig meget høje mål. Hun mener, man skal bruge de krøllede hjerner til læring og i videnskaben,« siger hun til Ritzau.

Helge Sander takker af

Som minister for videnskab, teknologi og udvikling skal hun sikre de bedst mulige rammebetingelser for forskning og videnskab i dette land. Det ønsker vi hende al mulig held og lykke med. Jo bedre forskning og videnskab, der bliver produceret ude på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner, desto mere interessant indhold vil man kunne finde her på Videnskab.dk.

Dertil siger vi her fra farvel - og tak - til den afgående videnskabsminister, Helge Sander (V). Han har ikke vundet mange popularitetskonkurrencer i forskningskredse med sin baggrund som journalist og med vanskelige opgaver som universitetsreformen bag sig.

Men også han havde blik for formidling, og det var 'Tænketanken vedrørende for forståelse for forskning', som han nedsatte tilbage i 2004, der udklækkede ideen om Videnskab.dk: En kombination af national forskningsportal og uafhængigt netmedie, hvor man kan blive lidt klogere - og lidt mere interesseret i, hvad der foregår i videnskabens verden. Det var en god ide. Det er vi sikre på, at hans afløser også synes.

Links
Læs også på Videnskab.dk: Ministerrokader har ringe effekt i sig selv Spin: Sådan snakker politikere udenom Spindoktor = heksedoktor Bertel Haarder erkender medie-flop for Galathea 3 Kvinder er bedst til at hamre i dagslys Kvinder får de værste tømmermænd Videnskabsfolk: Der er liv i rummet Han dræbte verdens ældste dyr

 

Bedre debat på Videnskab.dk

Videnskab.dk er sat i verden for at gøre os alle - især de unge - lidt klogere. Derfor skriver redaktionen dag ud og dag ind populært formidlede artikler fra forskningens verden. Vi lirker viden ud af forskernes hoveder og serverer den, så godt, forståeligt og indbydende, som vi kan.

Vi lægger også op til debat. Mange af de emner, der behandles her på stedet, indbyder til det, og vi er glade, når brugerne har lyst til at deltage med deres kommentarer og spørgsmål.

Efterhånden som debatten er vokset, har vi måttet skærpe reglerne for den. Vi har set på behovet og ladet os inspirere af vilkårene på andre sites, hvor man også ønsker en saglig debat frem for skældsord og trutten i tågehorn.

Det centrale udgangspunkt har været, at man ikke optræder anonymt, og at man debatterer i en sober tone. Ingen har lyst til at deltage i en debat, hvor man kan blive svinet til af nogen, man ikke engang ved, hvem er.

Efterhånden har vi oplevet andre behov, og derfor introducerer vi vilkår, lagt an på at højne kvaliteten i debatten. Eksempelvis skal indlæg være forståelige for andre brugere. Indlæg skal tjene til at bringe debatten videre. Og debattører skal holde sig til emnet i den pågældende debattråd.

Tomgangssnak og kidnapning af debatten er irriterende. Langvarig skyttegravskrig - kampen om det sidste ord - tjener kun til at skræmme andre væk.

Indlæg kan have mange former - fra ægte undren til bastante påstande. Hvad sidstnævnte angår, er det væsentligt, at man søger at basere sig på fakta og dokumenteret videnskab. Kontroversielle påstande kræver stærk dokumentation.

I moderationen af debatten kommer redaktionen til at gribe ind, når vi vurderer, det er nødvendigt - herunder i forhold til de kontroversielle påstande. De kan naturligvis debatteres, men Videnskab.dk skal ikke være hjemsted for vildledende kampagner fra organisationer, som dyrker konspirationsteorier. Såsom at jorden går under i 2012, når Planet X rammer os. Eller at Holocaust aldrig har fundet sted.

Vi er meget opmærksomme på, at det er vanskeligt rent operationelt at håndhæve kvalitetskrav. At det kan være irriterende for brugere, at reglerne ikke er fuldstændig firkantede og blottet for tvivl om, hvor grænsen går. Hertil må vi sige, at moderator fra redaktionen altid kommer til at have det sidste ord, og at vurderingen vil være subjektiv, baseret på debatreglerne.

Vores hensigt er at gøde debatten - ikke at begrænse hvad der kan debatteres, eller hvad man kan mene. Samtidig med at vi holder et niveau, så vi kan være vores navn bekendt.

Vi vil meget gerne høre, hvad I brugere mener om debatten. Hvad er god debat, og hvad skal der til for at få den frem? Er der kriterier, vi har overset? Er der overhovedet brug for kvalitetskrav? Har vi brug for strammere eller løsere tøjler? Hvordan skaber man et miljø, hvor flest muligt har lyst til at deltage?

Beløn en forsker der snakker

Igen i år hædrer Videnskabsministeriet en forsker, der har vist særlige evner og lyst til at fortælle om sin forskning til andre end sine nærmeste fagfæller.

Prisen uddeles sidst i april i forbindelse med Forskningens Døgn, men det er nu, du skal til tastaturet, hvis du vil indstille en forsker til prisen.

Jeg citerer fra opslaget:

"Formålet med Forskningskommunikationsprisen er at belønne forskere, der har gjort en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til den brede offentlighed. Prisen skal således bidrage til at skabe større fokus og anerkendelse af forskernes populærvidenskabelige arbejde og anden formidlingsaktivitet, der falder uden for det traditionelle videnskabelige arbejde og undervisning – gerne ved brug af nye og innovative formidlingsformer og -kanaler."

"Prisen skal samtidig bidrage til at skabe debat i befolkningen om forskning og forskningens betydning for vores samfund og hverdag."

Sidste frist for indstillinger er på fredag, den 12. februar.

• Forskningskommunikationsprisen 2010 
   

Tidligere modtager af forskningskommunikationsprisen:

• Maja Horst, samfundsforsker (2009)
   
• Ove K. Pedersen, samfundsforsker (2008) 
   
• Ole G. Mouritsen, biomembranfysiker (2007)
  Kronik af OGM: Tang - i menneskets tjeneste 
   
• Morten L. Kringelbach, hjerneforsker (2006)
   
• Bente Klarlund Pedersen, læge (2005)
   
• Anja C. Andersen, astrofysiker (2004)

En ny dag truer: Snestorm på Kyndelmisse

Den 2. februar er det Groundhog Day i Punxsutawney, Pennsylvania i USA. Murmeldyret til venstre i billedet afgør på streng videnskabelig vis, hvordan vejret bliver resten af vinteren. (Foto: Aaron Silvers)

Måske betyder snestormen, der er på vej hen over os lige nu, at resten af vinteren bliver relativ mild.

I hvert tilfælde siger traditionen, at vejret på Kyndelmisse, den 2. februar, afgør, om resten af vinteren bliver mild eller hård. Hvis "18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden", så skulle foråret, ifølge Wikipedia, være på vej.

Kyndelmisse markerer Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel, skriver kristendom.dk, og markerer samtidig at halvdelen af vinteren er gået. Det blev i den katolske kirke fejret med en stor lysfest (kyndel = candelarum/lys). Dagen var da også helligdag frem til 1770, hvor den med heligdagsreformen fremover fik status af almindelig dag.

Over store dele af Europa blev vejret på Kyndelmisse dengang taget som varsel på resten af vinterens forløb. I Tyskland sagde man, ifølge LiveScience, at "hvis solen skinner på Kyndelmisse, vil det sne i maj".

En ny dag truer 

Denne tradition tog tyske indvandrere med sig til USA, hvor de kastede deres varsel over på et murmeldyr (Marmota monax). Hvis murmeldyret viser sin skygge på Kyndelmisse, skulle det give en fortsat lang vinter. Et set-up mange danskere kender fra filmen Groundhog Day med Bill Murray i rollen som en frustreret tv-journalist, der genoplever netop den 2. februar igen og igen.

Med solskin først og snestorm bagefter kan dagens vejr, ifølge traditionen, derfor tages som varsel om både en mild og en hård vinter.

Jeg vælger dog at sætte min lid til den mere videnskabelige tilgang i DMI's sæsonprognose, der siger, at "den gennemsnitlige temperatur for februar - april 2010 vil ligge ca. 0,9°C over klimanormalen for 1961-1990".

Knapt så poetisk, men til gengæld nok med lidt mindre usikkerhed end murmeldyrets skygge.

 

 

Barfodsløbere vinder andet heat

(Foto+Illustration: Daniel Lieberman/Harvard University)

For et par uger siden var jeg ude med riven efter en amerikansk undersøgelse, som angiveligt skulle vise, at det var bedre at løbe i bare fødder end med løbesko.

Konklusionen på den undersøgelse - især presseversionen af den - var mere end tvivlsom. Men i dagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature får barfodsløberne ny luft:

Daniel Lieberman fra Harvard University og hans kollegaer har sammenlignet løb hos 200 løbere med og uden sko. Løberne kom både fra USA og Kenya og var både folk, som var vant til at løbe barfodet og folk, som normalt løb i løbesko.

Deres undersøgelser viser, at den måde, som løberens fod rammer underlaget på, er forskellig for de to typer løb (se foto):

• Når man løber med sko, rammer man jorden med hælen først.
• Når man løber barfodet, rammer man jorden med den forreste del af foden først.

Den barfodede løber afbøder derfor mere af belastningen på kroppen, end skoløberen, hvor hælen tager mere direkte imod 'nedslaget'.

Lieberman og co. har beregnet sig frem til, at man med løbesko udsætter sig for et stød, der er ca. tre gange større, end hvis man løber barfodet.

Det hele virker meget overbevisende og egentlig også meget logisk, når man tænker på de mange hundrede tusinde år, mennesket har vandret og løbet barfodet omkring.

Det ændrer ikke på, at den gamle undersøgelse blev oversolgt. Men det giver sejren til barfodsløberne i denne runde.

Disclaimer: Jeg har i øvrigt ikke fået læst originalartiklen med forskernes arbejde endnu, så dette baserer sig udelukkende på nyhedsomtalen af sagen. Mere følger...  

Læs også på videnskab.dk:  Løbeskoen var en and

Klimaudsving hjalp kæmpekrystaller på vej

Naturlig gips kan optræde som klare krystaller, der under de helt rette forhold kan blive enorme. (Foto: Lissart)

Det er en ekstra stor fornøjelse at være videnskabsjournalist, når man skriver om emner, hvor virkeligheden overgår fantasien - tænk bare på sorte huller i universet eller forunderlige væsener som for eksempel næbdyret.

Og nu er der en anledning til at skrive om et af de absolut mest imponerende naturfænomener i verden, nemlig kæmpekrystallerne i Krystalgrotten - Cueva de los Cristales - i det nordlige Mexico. De er som taget ud af en Hollywood-filmatisering af 'Rejsen til Jordens indre'.

300 meter under jorden ligger grotten, der måler ca. 40 meter på den længste led og gemmer på omkring 150 af verdens største krystaller. De største af dem er 11 meter lange og vejer op til 55 ton.

Vi kan desværre ikke vise billeder fra grotterne her, idet de få fotografer, der har været dernede, passer godt på optagelserne og sælger dem dyrt. Men vi kan i det mindste henvise til Naica-projektets hjemmeside, hvor man kan se masser af utrolige billeder.

Forskerne på arbejde i 50 graders varme

Krystalgrotten blev opdaget ved et tilfælde i 2000. Et mineselskab gravede efter bly, zink og sølv, og i den forbindelse blev vandstanden i Naica-bjerget sænket. Det betød, at Krystalgrotten blev tørlagt, og et par minearbejdere fandt den.

Siden starten af 2006 har et stort antal forskere undersøgt grotten for at finde ud af, hvordan disse enorme krystaller kunne dannes.

Og det er ikke helt problemfrit at opholde sig i grotten, for temperaturen ligger på 45-50 grader celsius, og luftfugtigheden er tæt på 100%. Der skal særlige overlevelsesdragter til, og man kan ikke være dernede ret længe ad gangen.

Svingende klima fodrede krystallerne

Men nu har nogle af forskerne fundet frem til, at regionens svingende klima skal have en del af æren for de ekstreme krystaller.

GIPS!

Krystallerne i Krystalgrotten er dannet af mineralet selenit, også kaldet gipssten, med den kemiske betegnelse kalcium-sulfatdihydrat. Der er faktisk tale om naturlig gips i en klar krystalform.

Italienske og schweiziske forskere har været i stand til at undersøge små mængder væske og pollen, der har været fanget i krystallerne. Og prøverne beretter om en fortid, hvor klimaet har skabt de perfekte betingelser for, at krystallerne kunne vokse sig stadig større gennem flere hundredetusinde år.

Det er ret overraskende, at klimaet har haft betydning for de underjordiske grotter. Men Krystalgrotten er en del af et større hulesystem, og den har blandt andet forbindelse med en højereliggende grotte kaldet Sværdgrotten (Cueva de las Espadas) efter de mange sværdlignende krystaller, man finder her.

I varme og tørre perioder er en del af vandet i Sværdgrotten fordampet, og koncentrationen af salte i det tilbageværende vand er steget. Og dette saltholdige vand har blandet sig med vandet i Krystalgrotten via underjordiske kanaler. I mere fugtige perioder er vandet igen steget i Sværdgrotten, og så kunne processen starter forfra.

Fremtiden er uvis

Forskerne mener således, at sværdgrotten kan have forsynet Krystalgrotten med vand, der var mættet med kalcium og svovlforbindelser. Og i den dybtliggende grotte har en stabil vandtemperatur på 58 grader været perfekt til dannelse af krystaller af kalciumsulfatdihydrat - naturlig gips i en klar krystalform.

Således har helt unikke geologiske og klimatiske forhold skabt de kæmpemæssige krystaller, der nu er i fare for at gå til grunde. Uden vand vokser de ikke, og de vil efterhånden blive misfarvede. Da de er ret skrøbelige, kan de også nemt gå i stykker.

Men måske kommer vandet tilbage, når mineselskabet engang holder op med at pumpe vand op fra undergrunden. Og så kan krystallerne måske få fred for de nysgerrige forskere og gro videre i et adstadigt tempo.
 

Reference og links
Climatic control on the growth of gigantic gypsum crystals within hypogenic caves (Naica mine, Mexico)? Earth and Planetary Science Letters, Vol. 289, nr. 3-4, januar 2010. Naica-projektets hjemmeside Læs også på videnskab.dk: Mineral opkaldt efter Nielsen Ingen snefnug er helt ens  Verdens ældste sten fundet Jordskælv og vulkaner i Danmark Supervulkaners hemmeligheder afsløret

Løbeskoen var en and

Under overskrifter som 'Bare fødder er bedre end løbesko' og 'Moderne løbesko belaster knæene' kunne flere medier søndag berette om en opsigtsvækkende amerikansk undersøgelse, som angiveligt viser, at det belaster leddene i ben og hofter mere, hvis man løber i løbesko, end hvis man løber barfodet.

Omfanget af frostskader ved barfodsløb havde forskerne ikke undersøgt, men det var nu heller ikke derfor, vi her på videnskab.dk valgte at droppe historien.

Hver uge kommer der et hav af den slags historier om ny forskning, primært fra USA. Og de er ofte af svingende kvalitet. Enten har forskerne blot spurgt en håndfuld af deres studerende eller også har de publiceret deres resultater i et videnskabeligt tidsskrift af tvivlsom karakter.

I dette tilfælde var tidsskriftet vist fint nok. Forskerne havde fået deres artikel i 'PM&R: The Journal of injury, function and rehabilitation', som godt nok kun er et år gammelt og derfor endnu ikke har fået en 'ranking', som er karakterskalaen, som de videnskabelige tidsskrifter bedømmes ud fra. Men det udgives for en stor amerikansk lægeforening af det respekterede videnskabelige forlag Elsevier og har forskere fra store, etablerede institutioner i redaktionskomitéen.

Den videnskabelige artikels hovedforfatter, Casey Kerrigan, har også titlerne i orden. Hun er professor og afdelingsleder på University of Virginias School of Medicine og samtidig professor i sportsmedicin.

MEN hun er tilfældigvis også leder af virksomheden JKM Technologies LLC, der sælger The CDC Suspension System, en skoserie, der er en "revolution i fodtøjsteknologi", som der står på firmaets hjemmeside. Så et stykke forskning, der stiller spørgsmålstegn ved nytten af eksisterende løbesko passer som - ja, undskyld - fod i hose for Kerrigans firma.

Men det videnskabelige arbejde konkluderer egentlig blot, at løbesko laver en anderledes belastning af foden end løb på bare fødder. Hvilken belastning, der er værst, siger undersøgelsen ikke noget om.

Som seniorforsker og lektor Henning Langberg fra Institut for Sportsmedicin (ISMC) og Københavns Universitet sagde til vores journalist, da han ringede for at få en dansk eksperts vurdering af forskningen:

»Man kan ikke sige på baggrund af denne artikel, at løbesko skader leddene mere end at løbe i bare tæer. Der er en anderledes belastning, men der er ingen, der ved, om det er godt eller skidt.«

Ergo: Bare fødder er IKKE bedre end løbesko.

Den historie sælger bare ikke så godt. Hverken aviser eller nye, smarte sko.