De fleste mennesker – børn såvel som voksne – har en ganske klar opfattelse af, hvordan man bør opføre sig, og hvad man kan forvente på et bibliotek.
Den primære aktivitet handler om at finde og låne bøger, til nøds lidt musik eller et computerspil. Og så skal man være stille. Der skal være fred og ro til at brugerne kan fordybe sig i læsning af bøger og aviser.
Måske er der et lille hjørne med legetøj i børnebiblioteket, måske endda et par computere samme sted. Støjende adfærd er dog ikke accepteret.
Fremtidens biblioteksbetjening skal tilbyde legende oplevelser
Men biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de dermed ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse.
Blandt andet derfor anbefaler en ny rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, at fremtidens biblioteksbetjening af børn indebærer et tilbud om leg og legende oplevelser.
Og på den baggrund deltager Center for Playware i et projekt, der i samarbejde med tre biblioteker undersøger og udforsker, hvordan legen kan komme ind i bibliotekerne, og hvad det betyder for dem, der har deres gang der – ikke bare brugere, men også personalet.
Dette indebærer blandt andet et opgør med den tanke, som i mange år har været en central del i det dannelsesprojekt, der har fundet sted på biblioteket som institution, nemlig at læring med fordel kan leges ind. Når der tales om leg i dette projekt handler det om leg for legens egen skyld – leg, der bærer sit formål i sig selv.
Et lokalbibliotek blev omdannet til et sørøverskib
Leg er kendetegnet ved at være en grundlæggende menneskelig tilstand, som vi opsøger med det ene formål at komme i leg. Og som regel leger vi med noget – med ting og sager, artefakter og teknologier.
På de tre deltagende biblioteker har disse tanker foreløbig udmøntet sig i tre konkrete projekter. I Aalborg er et helt lokalbibliotek ved at blive omdannet til ét stort sørøverskib, i Randers kan besøgende prøve kræfter med en musiktidsmaskine, hvor børn, forældre og bedsteforældre sammen kan gå på oplevelse i musikhistorien og lytte til musik fra da far var dreng.
Og i Århus har forhallen på Hovedbiblioteket været omdannet til et rodet, hyggeligt og meget hjemligt pulterkammer, hvor børn og voksne sammen kan spille Mario på en gammel Nintendo, klæde sig ud, se lysbilleder, læse historier, slappe af og bare lege. Udenfor pulterkammeret har man kunnet hoppe på hoppebolde, sjippe og lege med andre udendørs legeredskaber.
Rummet repræsenterer en modsætning
Pulterkammeret er indrettet med ting og sager fra 1950’erne til 1980’erne, som mange forældre og bedsteforældre vil kunne genkende. Det er ikke museumsgenstande, tværtimod, men en skønsom blanding af fine og knap så fine ting.
På mange måder repræsenterer rummet en modsætning til traditionel institutionsæstetik. Typisk vil man i institutioner – herunder i biblioteker – finde legetøj af en mere holdbar (og dyrere) kvalitet, fordi det skal kunne tåle at blive brugt af mange mennesker.
Det vil sige, et legetøjskomfur i en børnehave ser anderledes ud, end det legetøjskomfur børnene måske har derhjemme. Til gengæld er det måske også ældre og mere slidt.
Sådan er det ikke i pulterkammeret. Her er der sarte ting, for eksempel påklædningsdukker og makeup, der kendes fra en anderledes – mere hverdagsagtig – æstetisk og materiel kultur.
Man må gerne rode
Rummets måde at være ‘nede på jorden’ har betydning for måden, hvorpå det bliver brugt. For eksempel det at man ikke behøver at rydde op efter sig, at skuffer og skabe kan forblive åbne, når nogen har forladt dem.
For eksempel pigen på fire år, der efterlod sig en åben skuffe, tre røde og tre gule knapper samt et par clipsøreringe på chatollet. Her blev de senere fundet af en anden pige, der kommenterede at nogen havde glemt at rydde op, men som samtidig fortsatte legen, hvor den var blevet sluppet.
Pulterkammeret har bragt nye former for leg ind i biblioteket og har udfordret forestillingen om biblioteket som sted, hos bibliotekets personale og brugere – både børn og voksne. I pulterkammeret har man gerne måttet rode, og udenfor pulterkammeret har man gerne måttet hoppe – og begge steder har børn og voksne udvekslet viden og erfaringer om leg.
Biblioteker skal tilbyde mangfoldighed
De voksne – både forældre og personale – har fortalt om, hvad de legede, da de var børn, og børnene har brugt deres viden om nutidens computerspil, når de har spillet de gamle.
Bibliotekspersonalet har brugt deres personligheder på nye måder og har dermed været i berøring med andre sider af deres faglighed.
Hvorfor skal bibliotekerne tilbyde leg?
Svaret er, at biblioteket skal tilbyde en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, både til børn, unge, voksne og ældre, og at leg er en sådan oplevelse, fuldstændig på linje med eksempelvis skønlitteratur. Og at biblioteket skal bevæge sig i takt med samfundet og skal derfor blandt andet afsøge anderledes måder at formidle kultur – herunder leg – på.
