Krig og hverdag 1940-45 - en blog lukker ned

3. udgave af 'Danmark besat - Krig og hverdag 1940-45' er nu udgivet, og vi håber, at bloggen her har skabt interesse og fulgt udgaven til dørs. (Foto af bogens forside)

Det er ofte blevet sagt, at besættelsestiden er den mest udforskede og gennemtrævlede periode af danmarkshistorien.

Sandt er det, at der næppe findes flere faglige publikationer om en så relativ kort periode af landets historie som de fem år, 1940-45.

I Det kongelige Biblioteks bibliografi 'Samarbejde og modstand - Danmark under den tyske besættelse 1940-45', som er fra 2002, figurerer mere end 7500 titler - og oversigten skulle efter sigende nu have overskredet de 15.000.

Men så må det vel også være nok?

På ingen måde!

Én ting er, at hver ny generation stiller nye spørgsmål til historien: Spørgsmål, der er præget af den nye generations egen tid. Derfor slutter historien aldrig, uanset hvor mange arkivæsker, der bliver endevendt på landets velforsynede arkiver.

Politisk agitation og datidens hverdag

Og så er der hele den politiske brug af historien - og jo ikke mindst besættelsestiden, som altid er blevet flittigt brugt til politiske formål:

Lige fra danske kommunisters offerrolle og fremhævelse af deres egen og de sovjetiske brødres heltemodige kamp mod fascismen, til det borgerlige Danmarks opgør med 'hvad-skal-det-nytte'-mentaliteten, kampen for 'Aldrig mere en 9. april', tilslutningen til NATO og senest agitationen for dansk militært engagement i Irak.

Her kan der være god brug for fagfolk, der kan følge debatten med fagligheden som ballast og sætte nye perspektiver på tingene.

Noget helt andet er imidlertid, at noget af det, der gør besættelsestiden til en så umådelig interessant periode jo netop er, at vi efterhånden har opbygget en enorm fond af viden om vort eget samfund, som det så ud for snart 70 år siden - et tidspunkt, der ikke ligger langt væk i tid, men som efterhånden på mange måder adskiller sig afgørende fra det samfund, unge danskere vokser op med i dag.

En atypisk periode

1940-45 var oven i købet en periode, der var atypisk - Danmark var besat af en fremmed magt - og hvor mere eller mindre latente konflikter og kendetegn derfor blev tvunget så langt frem, at menige danskere ofte måtte forholde sig til dem, i tanke eller i handling.

Et godt eksempel er det parlamentariske demokrati, som vi kender det: Det har været grundfæstet siden 1849 og 1901, ja, men endnu sidst i 1930erne var det stærkt omdiskuteret. Det var det ikke længere i 1945. Besættelsen og konfrontationen med demokratiets fjende; diktaturet, havde afgjort sagen. Men hvordan forløb denne proces?

Det er bare ét af en mængde spørgsmål, man kan komme meget tæt på at besvare, ud fra den viden, der er opbygget. Vi vil ikke nå et definitivt svar - det gør man ikke i historien - men vi kan diskutere på et ganske kvalificeret grundlag.

Sagen er med andre ord, at vi med den mægtige fond af viden om besættelsestiden, den stribe ny forskning, der hele tiden finder sted, og de nye spørgsmål, der bliver ved at dukke op, kan lave analyser på kryds og tværs af det danske samfund i årene 1940-45, som man ikke tilnærmelsesvis kan gøre det med andre perioder af danmarkshistorien. Derfor - også derfor - er besættelsestiden interessant.

En samlet fortælling om Danmark under besættelsen

Den meget omfattende udforskning af besættelsestiden har imidlertid også betydet en vældig specialisering, samtidig med at det ikke er blevet nemmere at overskue den store mængde litteratur. I årtier var der ikke rigtig nogen, der ville binde an med en samlet historie om besættelsestiden, skønt alle kunne se, at der manglede en samlet fortolkning; en syntese.

Det var det, vi ville råde bod på, da vi fire - Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen, en stormomsust og iskold weekend i februar 2004 mødtes i Esbjerg for at tage hul på opgaven.

Da vi i foråret 2005 udsendte 'Danmark besat - Krig og hverdag 1940-45', var det faktisk første gang siden slutningen af 1940'erne, at nogen havde turdet give sig i kast med en sådan samlet fortælling om Danmark under besættelsen.

Ikke en isoleret parentes

Vi ville lave en sammenhængende fremstilling af 'De fem onde år', som knyttede trådene sammen fra krigsudviklingen og storpolitikken, over samlingsregeringen på Christiansborg, den økonomiske udvikling og samarbejdspolitikken, til den tyske politik og modstandskampen, og helt ned på lokalt plan til landmanden i Hjortkær og den lærerstuderende i Ribe.

Samtidig ville vi slå en pointe fast: At besættelsestidens udvikling, begivenheder og konflikter ikke længere bør betragtes som en parentes i en meget anderledes historisk udvikling, men tværtimod som resultatet af den udvikling, der gik forud, og med konsekvenser, der rakte langt ind i eftertiden; ofte helt til i dag.

Vores bog blev godt modtaget og er siden indgået som fast læsestof ved mange uddannelser og besættelseskurser. En 2. udgave kunne derfor allerede udsendes i 2006, og for et års tid siden besluttede vi os for at udsende en 3., revideret udgave.

Besættelsestiden lever i bedste velgående

Skønt det de senere år jævnligt er blevet erklæret, at besættelsestiden nu er 'død' eller 'på vej ud', har udviklingen nemlig vist noget andet. Strømmen af ny forskning og litteratur om besættelsestiden er simpelthen fortsat. Nye områder bliver udforsket, og vigtige personer fra dengang får skrevet deres biografi.

Der var med andre ord al mulig grund til at følge op på sagen med en ny udgave, som uddybede og nuancerede billedet. Og om nogle år vil vi sikkert kunne skrive det samme, når vi skriver 4.udgaven!

Hermed er besættelsesbloggen nået til vejs ende.

Mange af de temaer og problemer, vi har blogget om, er behandlet og uddybet i bogen, og besættelsesbloggen har givet os lejlighed til at diskutere med mange af vores læsere. Vi håber, at vores besættelsesblog har fulgt 3.udgaven til dørs på en interessant måde.

Det har været sjovt at være med.

Tak for denne gang!

Joachim Lund

Niels Wium Olesen

Jakob Sørensen