Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Stalins hemmelige race

7. februar 2010 kl. 09:30

VANVITTIGE VIDENSKABSMÆND: Manglen på aber og kendskab til genetik var tilsyneladende alt, hvad der forhindrede en sovjetisk biolog i at skabe en race af superstærke abemennesker til Stalin.


Af Kasper E. Nielsen
Ilja Ivanovitj Ivanov (1870-1932) forsøgte at skaffe Stalin en ny race af robuste abe-mennesker. (Foto: ukendt)  

Det har længe været kendt, at den russiske biolog Ilja Ivanovitj Ivanov (1870-1932) eksperimenterede med hybrider, dvs. krydsninger mellem forskellige arter.

Men først for nylig er det kommet frem, at Josef Stalin i 1926 gav videnskabsmanden en hemmelig ordre: fremavl en ny race af uovervindelige abemennesker, ufølsomme overfor smerte, superstærke og billige i drift!

De kommunistiske myndigheder stod foran deres første femårsplan og kunne sagtens bruge en alsidig styrke af arbejdskraft, der ikke brokkede sig. Oplagt til krigsformål, men også gode at have ved hånden til minearbejde, skovhugst eller jonglering med tunge jernbanesveller.

I midten af 1920erne var ingen forsker mere oplagt at bede om statsautoriserede krydsninger end netop Ilja Ivanov.

Allerede omkring århundredskiftet var han en af verdens førende eksperter i kunstig insemination, og han havde udviklet en teknologi, der gjorde det muligt for én hingst at hengive sig til 500 hopper. Under naturlige omstændigheder ville den højst kunne magte at bedække 20-30 stykker.

Ilja Ivanov var levende interesseret i hybrider og anskaffede sig blandt andet et par sjældne eksemplarer af zedonk'en (en krydsning mellem en zebra og et æsel) og zubron'en (en blanding af en europæisk bison og en almindelig ko). Desuden arbejdede ham med krydsninger mellem mus, rotter, marsvin, kaniner, harer og andre gnavere.

Ilja Ivanov samlede på sære krydsninger og ejede blandt andet en zedonk, som er en krydsning mellem en zebra og et æsel. (Foto: Immanuel Giel)  
Jovist, om nogen var Ilja Ivanov manden, der kunne ordne en menneske/abe-krydsning for Josef Stalin. Eller en humanzee eller chuman, som den populære betegnelse for en hypotetisk chimpanse/menneske-hybrid er.

Mangel på aber

Det genetiske slægtskab mellem aber og mennesker er på hele 99,4 procent, så idéen om en krydsning er ikke helt ude i skoven.

Ilja Ivanov gik i hvert fald til opgaven med stor ildhu. Faktisk var han tyvstartet og havde allerede i 1910 præsenteret idéen på Verdenskongressen for zoologer i den østrigske by Graz.

I 1926 fik han tilladelse fra Pasteur Instituttet i Paris til at besøge deres abeforsøgsstation i det daværende Fransk Guinea. Opholdet blev imidlertid kort, da det viste sig, at der ikke fandtes voksne hanner i området.

I november samme år rejste han sammen med sin søn til Fransk Guineas hovedstad Conakry, hvor han efter aftale med koloniens franske guvernør kunne påbegynde sine eksperimenter i byens botaniske have.

I februar 1927 inseminerede han tre hun-chimpanser med sæd fra lokale afrikanere (som han, i lighed med mange andre af datidens biologer, mente var tættere knyttet til aber rent genetisk end europæere), men eksperimentet mislykkedes.

Ilja Ivanov og hans søn forsøgte også at indhente tilladelser til at inseminere afrikanske kvinder med sæd fra aber, men her gik grænsen for guvernøren.

I 1970erne blev aben Oliver fremhævet som en ægte abe/menneske-hybrid. Oliver havde et fladere hoved end andre chimpanser, han gik altid oprejst og var tilsyneladende tiltrukket af menneskekvinder, men ikke af andre aber. En gentest har imidlertid konkluderet, at Oliver har det samme antal kromosomer som en almindelig chimpanse, men at de er ordnet i en lidt anden rækkefølge end normalt. 

 
Slukøret vendte krydsningseksperten tilbage til Sovjetunionen med 10 aber. Han fortsatte sine krydsningsforsøg i byen Sukhumi i det nuværende Georgien, men da han i 1929 havde anskaffet sig fire frivillige kvinder, var der kun én orangutang tilbage. Den døde, inden inseminationen kunne finde sted.

'Forbrydelse imod Skaberen'

Ilja Ivanov forsøgte at skaffe en ny sending aber fra den velhavende cubaner Rosalía Abreu, som havde omkring 100 primater på sit menageri Quinta Palatino nær Havana.

I et brev lagde han kortene på bordet og bad om frivillige aber til at inseminere en russisk kvinde, som eftertiden kun kender under forkortelsen 'G'.

Rosalía Abreu indvilgede, men da avisen New York Times skrev en artikel om de kommunistiske planer, blandede Ku Klux Klan sig og truede cubaneren med svære repressalier, hvis hun tog del i Ivanovs »afskyelige forbrydelse imod Skaberen.«

Rosalía Abreu trak sit tilbud tilbage.

Fiasko på fiasko var således, hvad der ramte Ilja Ivanov, og det var ikke noget, der blev set på med milde øjne i Kreml. I foråret 1930 faldt Ilja Ivanov i unåde hos Kommunistpartiet og frataget sine privilegier.

Den 13. december blev han arresteret og idømt fem års eksil til Alma-Ata i det nuværende Kasakhstan, hvor han døde af et hjerteslag den 20. marts 1932.
 

Vanvittige videnskabsmænd 

Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.

Mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring præsenterer vi i en ny serie af artikler. 

Forfatteren til serien er Kasper E. Nielsen (f. 1970), forfatter, journalist og forlagsredaktør.

Han har blandt andet skrevet bøgerne 'Frankenstein A/S' og 'Snyd & bedrag' og redigerer Forlaget Dingbats bogserie om den lukkede afdeling af videnskabens, ideernes og overtroens virkelighed.

 

 

Reference og links

Ilja Ivanovitj Ivanov (Wikipedia)

Historien om Jerry - en anden menneskelig chimpanse

Læs også på Videnskab.dk:

Etisk konference: Må man blande mennesker og dyr?

Enestående dyr må sige farvel til Zoo

Hun skal sørge for, at chimpansen overlever 

Historiker kritiserer hetz mod fremmede arter 

Dansker finder giftig havslange med to hoveder  


 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
Det ville aldrig have virket 
Af: John Ståhle 7. februar 2010 kl. 10:49

Mennesker har 23 kromosompar, andre primater har 24 par.

Menneskets kromosom nr. 2s er en sammensmeltning af 2 kromosomer, primatkromosom 2p og 2q.

Menneskekromosom 2 indeholder resterne af en af de telomerer, som ellers kun findes for enderne af kromosomer.

De relevante kromosomer ses her: http://www.evolutionpages.com/images/hum_ape_chrom_2.gif

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-3
mere der ikke virker 
Af: chris  nielsen 7. februar 2010 kl. 13:33

En anden og måske mere kendt forsker i stalins stald er Trofim Lysenko:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Genetik_og_evolution/Genetikere_og_evolutionister/Trofim_Denisovitj_Lysenko

Ifølge Lysenko er den mengelske arvelighedslære borgerlig agitation.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
SV:Det ville aldrig have virket 
Af: Claus Madsen 7. februar 2010 kl. 14:51

Mennesker har 23 kromosompar, andre primater har 24 par.

Menneskets kromosom nr. 2s er en sammensmeltning af 2 kromosomer, primatkromosom 2p og 2q.

Menneskekromosom 2 indeholder resterne af en af de telomerer, som ellers kun findes for enderne af kromosomer.

De relevante kromosomer ses her: http://www.evolutionpages.com/images/hum_ape_chrom_2.gif

Heste og æsler har hhv 32 og 31 kromosom par. Alligevel kan de krydses så man opnår et muldyr eller mulæsel, som dog er sterilt.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
0
SV:Det ville aldrig have virket 
Af: Peter Ole Kvint 7. februar 2010 kl. 17:12

Mennesker har 23 kromosompar, andre primater har 24 par.

Menneskets kromosom nr. 2s er en sammensmeltning af 2 kromosomer, primatkromosom 2p og 2q.

Menneskekromosom 2 indeholder resterne af en af de telomerer, som ellers kun findes for enderne af kromosomer.

De relevante kromosomer ses her: http://www.evolutionpages.com/images/hum_ape_chrom_2.gif

Det kan godt forekomme at arter med forskellige antal kromosomer kan få frugtbart afkom. Det skyldes at kromosomer kan reparere hinanden. Hvis det ikke var sådan så var det jo heller ikke for en art at udvikle et andet kromosomantal.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
0
En stakket frist? 
Af: Lars Kristensen 8. februar 2010 kl. 11:04

Mange gange har jeg tænkt, at det var godt at Hitlers nazilæger ikke kendte genteknologien, for hvad kunne de have fundet på. Det er nærmest uhyggeligt at tænke på.

Det samme kan siges om disse sovjettiske videnskabsfolk. Godt de ikke kendte genteknologien.

Nu kender vi i dag til genteknologien og hvordan vi kan manipulere med menneskeæg. Vi kan næsten om ikke helt frembringe skabninger der er en blanding mellem mennesket og vel egentlig ligegyldigt hvilket pattedyr. Vi skel vel sagtens kunne frembringe en kentaurus - et menneske med hestekrop eller hvad med en sfinks - et menneske med løvekrop.

Det kan godt være det tager noget længere tid, inden vi kan lave væsener der er en blanding mellem mennesket og et insekt, så til den tid vil det så være muligt at frembringe en menneske med edderkoppekrop.

Fantasien sætter ingen grænser, men hvor går naturens?

Vi mennesker har indtil nu vist en etisk grænse, inden for genteknologien, officielt - men hvad sker der under overfladen?

Hvad de ikke kunne for 50-100 år siden, det kan videnskaben i dag og nu kan vi kun vente på, at der opstår et regime der er lige så umenneskeligt som sovjetunionen eller nazityskland. Eller skal vi blot vente på, at vi pludselig opdager, at vor egen verdensorden af i  dag, nutidens "verdensmagt" har først os alle bag lyset og lavet alverdens hemmelige forsøg med menneske- og dyregener, selv om vi officielt forbyder det.

Men er denne nye verdensorden - en "verdensmagt", som vi ikke kan beskue og se, selv om vi ser den lige foran os. Er vi blinde over for den?

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-5

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Atombomber

Vidste du: Atombomber

Et typisk atomvåben bygger på kernefission. Men man kan også lave kernevåben, som bygger på kernefusion. Brintbomben Tsar Bomba er et eksempel.

Læs: Hvor meget energi er der i en atombombe?

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25

Seneste debat

Færre hjemløse i danske p...
Enig (38 minutter siden )
Af: T Anker Carlsen
Vejer man det samme overa...
Det er for dårligt ! (47 minutter siden )
Af: T Anker Carlsen
Fryser varmt vand hurtige...
Hastighed/acceleration ? (1 timer siden )
Af: T Anker Carlsen
Til debatforsiden