Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Snegle boller til højre og venstre

1. januar 2009 kl. 04:00

Nogle snegle søger mod højre, mens andre søger mod venstre, når de skal have sex. Det kan give problemer, skriver engelske biologer i en videnskabelig artikel. Dansk professor er meget lidt imponeret.



 To eksemplarer af Lymnaea stagnalis; stor mosesnegl. Begge er højredrejde ligesom langt de fleste artsfæller. Hvis de to vil parre sig med en venstredrejet snegl, får de problemer, konstaterer engelske forskere. (Foto: Robikan)
To eksemplarer af Lymnaea stagnalis; stor mosesnegl. Begge er højredrejde ligesom langt de fleste artsfæller. Hvis de to vil parre sig med en venstredrejet snegl, får de problemer, konstaterer engelske forskere. (Foto: Robikan)
Det kan umiddelbart virke småt at kaste sig over et studium af snegles sexliv - men for en engelsk biologistuderende har det kastet store resultater af sig.

Til hendes egen og vejlederens begejstring afslørede sommerens studier i laboratorierne på universitetet i Nottingham i England, at nogle snegle bevæger sig mod højre, mens andre bevæger sig mod venstre, når de har sex.

Det er et problem, fordi det gør det umuligt for sneglene at parre sig med hinanden.

Snoning driller under parring

Resultaterne er offentliggjort det engelske Biology Letters; et tidsskrift, som er peer reviewed, hvilket vil sige, at hver enkelt artikel er gennemlæst og kommenteret af fagfolk, før den bliver offentliggjort.

Studierne er lavet på arten stor mosesnegl, Lymnaea stagnalis, som faktisk er Danmarks største ferskvandssnegl.

Parringsproblemet opstår, fordi sneglenes huse snor sig mod enten højre eller venstre, og skallens snoning er med til at definere, hvilken vej sneglen bevæger sig f.eks. i forbindelse med sex - eller parring, som det hedder i dyreriget.

Kan ikke findet det rigtige sted

Videnskab.dk har bedt en dansk snegleekspert om at uddybe problemet.

HØJRE ELLER VENSTRE?

Hvis man holder spidsen af snegleskallen op mod loftet, er sneglen højredrejet, hvis åbningen ligger til højre.

Hvis skallen er højredrejet, vil sneglen bevæge sig mod venstre, når den parrer sig.

Hvis skallen er venstredrejet, vil sneglen i stedet dreje mod højre på modpartens skal.

»Det er sådan, at en snegl har en form for penis. Hvis to snegle skal parre sig, kryber hannen op på hunnens skal for at komme frem til det sted, hvor den hunlige kønsåbning sidder,« siger Thomas Krogsgaard Kristensen, forskningsprofessor på Institut for Sygdomsbiologi.

»Hvis sneglen er venstresnoet, bevæger den sig på en bestemt måde, men hvis den anden snegl er højresnoet, bevæger den sig i den modsatte retning, og hansneglen kan ikke komme frem til det rigtige sted,« forklarer han.

Åbenlys konklusion 

Ifølge de engelske forskere afslører deres studier, at højredrejede snegle bruger højre hjernehalvdel til at udføre de fleste opgaver, mens venstresnoede snegle især bruger venstre hjernehalvdel - akkurat som mennesker bruger forskellige hjernehalvdele til forskellige opgaver.

Men den konklusion er Thomas Krogsgaard Kristensen langt fra enig i.

»Udviklingens historie har gjort, at en venstresnoet snegl kun er udviklet i venstre side. Derfor kan man selvfølgelig godt tale om, at noget af adfærdsbiologien sidder i venstre side af sneglen, for den anden side eksisterer slet ikke. Så det er ikke så underligt, at det hænger sådan sammen,« konstaterer Thomas Krogsgaard Kristensen.

Snegle uden hjerner 

I det hele taget får den danske professor en noget flad fornemmelse af at læse artiklen.

 En stor mosesnegl lever i damme, moser og søer, hvor den spiser planter og alger.
Den store mosesnegl lever i damme, moser og søer, hvor den spiser planter og alger.
Han nævner blandt andet, at forskerne »snakker om en hjerne, men er det reelt nerver, der er samlet ved spiserøret«.

»Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over, at de kalder det her peer reviewed, for det virker ikke grundigt undersøgt,« lyder det.

Thomas Krogsgaard Kristensen påpeger, at 95 procent af sneglene har højresnoede skaller og kun en meget lille del - som han aldrig selv er stødt på - har venstresnoede skaller.

»Så de har været heldige at finde ret mange, der var venstresnoede. Det er meget atypisk,« konstaterer han tørt.

Mere sex i vinbjergsnegle

Den danske forskningsprofessor synes, at der ligger en langt bedre parringshistorie i andre danske sneglearter som havesnegle og vinbjergsnegle.

VIDSTE DU 

De almindeligste snegle er hermafroditter - tvekønnede - og har både en hunlig kønsåbning og et hanligt kønsorgan.

Derfor kan det veksle fra gang til gang, om en snegl agerer hun eller han.

»Vinbjergsneglen har et elskovsspyd, som skydes ind i modparten, så den holdes fast, og parringen foregår over 24 timer, hvor de er tæt sammenklyngede. Hos havesnegle indhylles de nærmest i en spiral af slim, hvor de sidder sammenkoblet i flere timer under parringen. Det er da meget mere spændende,« mener Thomas Krogsgaard Kristensen.

»Uvurderlig erfaring« 

Den engelske biologistuderende Hayley Frend kan til gengæld dårligt få armene ned. Hun havde blot læst i tre år på Institut for Genetik på University of Nottingham, da hun i november fik offentliggjort sin første artikel i et videnskabeligt tidsskrift.

»Det var en uvurderlig erfaring at arbejde i laboratoriet hen over sommeren, men jeg havde aldrig forventet, at mit arbejde ville blive publiceret så hurtigt. Jeg er meget glad,« siger Haley Frend i en pressemeddelelse fra universitetet.
 

Links

Artiklen ‘Mating behaviour in Lymnaea stagnalis pond snails is a maternally inherited, lateralized trait', DOI: 10.1098/rsbl.2008.0528, Biology Letters (Royal Society)

Thomas Krogsgaard Kristensens profil (Københavns Universitet)

Stor mosesnegl (Wikipedia)

Læs også på videnskab.dk:

Nøgen snegl stjæler gener fra alge



 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
 
Af: karsten petersen 12. januar 2009 kl. 22:41
Citat fra artiklen: "Thomas Krogsgaard Kristensen påpeger, at 95 procent af sneglene har højresnoede skaller og kun en meget lille del - som han aldrig selv er stødt på - har venstresnoede skaller." Mon den gode snegle-ekspert hurtigt blev træt af sit studium? Hvis 95% er højresnoede, så fristes man til at tro resten (altså 5%) er venstresnoede, og dermed burde man finde sådan en fætter som hvert tyvende dyr. Eller hvad har jeg misforstået?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-2

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Kvinder hader fodbold

Kvinder hader fodbold

Myter om influenza

Myter om influenza

Kan man få influenza af en influenzavaccination? Er influenza bare en kraftig forkølelse? Hvor farlig er influenza?

Læs: Ti myter om influenza og forkølelse

Lost og FlashForward

Lost og FlashForward

Nogle af tidens populæreste tv-serier handler om tidsrejsefilosofi og kvantemekanik. Ideerne er ikke lutter underholdende tv-vrøvl.

Læs: Lost og FlashForward: Er tidsrejser virkelig mulige?