Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Tankevækkende thrillers

29. juli 2010 kl. 15:28

Instruktøren Christopher Nolan, højaktuel med Inception, satte nye standarder for den mentale thriller med Memento. Vi går bag om de moderne psykologiske gys fra Hollywood.


Af Helle Kannik Haastrup, lektor, ph.d., Institut for Kultur & Identitet, RUC
Leonard Shelby, spillet af Guy Pearce, lider af korttids-hukommelsestab i filmen Memento. (Foto: Summit Entertainment)  
Nyklassisk thrillere som Memento af den Inception-aktuelle Christopher Nolan og Vanilla Sky af Cameron Crowe (kendt for Almost Famous) er eksempler på den såkaldte 'mentale thriller'.

Den mentale thriller er en aktuel tematisering af identitetens udfordringer kombineret med nytolkninger af artfilmens fortællestrategier i Hollywoodregi.

Den klassiske thriller kender vi fra Hitchcockfilm som Vertigo, Notorious og naturligvis Psycho. Samtidig er thrilleren tæt forbundet med film noir klassikere som Double Indemnity, Touch of Evil og Sunset Blvd., hvor identitet i (efter)krigstiden blev udforsket.

Den målrettede Hollywoodhelt

I dag er det nyklassiske film, som Nolans Memento og Crowes Vanilla Sky, der på forskellig vis udfordrer den klassiske Hollywoodfortælling, som den f.eks. er defineret af filmforskeren David Bordwell: Her har protagonisten et veldefineret todelt mål, og der er som regel en tydeligt defineret modstander, som enten kan være indre dæmoner eller ydre fjender.

Slutningen skal være entydig og eventuelle uafklarede spørgsmål undervejs skal helst besvares.

Den mentale thriller

Den mentale thriller er mere inspireret af artfilmen. Artfilmen er, ifølge David Bordwell, karakteriseret af at protagonisten ikke har et veldefineret mål og fortællingen ikke har en entydig slutning.

Artfilmen er også kendetegnet af en udvidet brug af alternative virkeligheder som f.eks. drømme, hallucinationer og flashback, som vi kender det fra film af Bergman og Buñuel.

Den kognitionsteoretiske forklaring

Artfilmens fortælleteknikker bruges i mange mainstreamfilm, men ikke som gennemgående fortællemæssigt princip og gerne i mindre doser.

Filmforskeren Torben Grodal har ud fra et kognitionsteoretisk perspektiv argumenteret for, at netop artfilmens brug af alternative virkeligheder kan beskrives som en slags offline virkelighed, fordi den fiktive karakter er ukropsliggjort (disembodied), han eller hun kan ikke handle sig ud af problemerne.

I langt de fleste Hollywoodfilm er fokus netop på kropsliggjorte (embodied) online problemer, der kan løses ved hjælp af handling.

To typer af mentale thrillers
Memento blev nomineret til to Oscars i 2002 i kategorierne bedste redigering og bedste manuskript.  (Foto: Summit Entertainment)  
De mentale thrillers kan deles op i to overordnede typer, som på hver deres måde giver deres bud på, hvordan artfilmens fortælleteknikker effektivt kan benyttes i Hollywoods thriller-format:

1) Den mentale lidelse som forklaring eller struktureringsprincip, som f.eks. i Nolans Memento.

2) Når drøm og virkelighed blandes sammen, som i Crowes Vanilla Sky (en remake af Amenábar's Abre los Ojos).

Den mentale lidelse som forklaring eller struktureringsprincip

Leonard Shelby (Guy Pearce) lider af korttids-hukommelsestab i Christopher Nolans gennembrudsfilm Memento.

Dette afspejles i filmens opdeling i to forløb, hvor det ene er kronologisk fremadskridende (vises i s/h), og det andet spor, som udspiller sig i sekvenser, præsenteres i bagvendt rækkefølge.

På den måde bliver disse fragmentariske forløb næsten synonymt med, hvor længe Leonard kan huske ad gangen: Vi får hurtigt sympati for Leonard. Han er på hævntogt og vil finde den forbryder, som har voldtaget og dræbt hans kone.

Fotografisk hukommelse

Men et sådant detektivarbejde er problematisk, når man ikke kan huske nye hændelser fra tiden efter, at han mistede sin kone og en uheldig tendens til at stole på de mennesker, han møder.

Hans tilstand gør ham derfor til et let offer, fordi han glemmer, hvordan han er blevet behandlet eller hvad han er blevet udsat for. Løsningen bliver at få tatoveret vigtige oplysninger på kroppen og at gemme Polaroid-fotografier med noter.

Hvem gjorde det?
 Memory can change the shape of a room; it can change the color of a car. And memories can be distorted. They're just an interpretation, they're not a record, and they're irrelevant if you have the facts.
- Leonard Shelby i Memento
I Memento engagerer vi os udelukkende i den utrættelige Leonard, fordi han hele tiden begynder helt forfra for at forstå, hvor han er, hvad han skal, og hvem han kan stole på.

På én gang frustrerende og spændende, fordi det, filmen sluttelig antyder, er, at Leonard måske allerede for lang tid siden har fundet og dræbt gerningsmanden.

Eller er det i virkeligheden Leonard, som har dræbt sin kone efter overfaldet?

Når drøm og virkelighed blandes sammen.

I thrilleren Vanilla Sky er det ikke protagonistens psykiske lidelse, som er nøglen.

Det er tværtimod David Aames' (Tom Cruise) ønske om at flygte fra virkeligheden via en ny opfindelse - viser det sig.

I science fiction universet i Vanilla Sky er det muligt at blive frosset ned, og vælge hvilken drøm man vil opleve.

Pointen i denne film er, at narrationen ikke tydeliggør, hvornår skiftet mellem den online virkelighed og den offline virkelighed finder sted.

Med det resultat, at drøm og virkelighed blandes sammen både for tilskueren og for protagonisten:

Problemet for David er, at det, der viser sig at være hans selv-indkøbte drøm, udvikler sig til et mareridt, som er meget svært at forlade.

Vanilla Sky blev nomineret til to Golden Globes i 2002. Bedste sang og bedste kvindelige birolle (Cameron Diaz)(Foto: Paramount Pictures)  
Davids relationer til andre mennesker bliver også konstant problematiseret: Hvem der er hans rigtige kæreste og/eller modstander bliver hele tiden reevalueret. Hvem eksisterer blot i drømmen - og hvem er/var en del af hans virkelige liv?

Den mentale udfordring

Den mentale thriller er et godt eksempel på, at Hollywood kan være udfordrende både i sin fortælling og i sin tematik: Det er nutidige identitetsfortællinger om det moderne menneskes forsøg på at kontrollere og/eller forstå sig selv og sin egen identitet.

Mentale film udfordrer det garvede filmpublikum, fordi der er mere end det umiddelbare gys og spænding. Det er også krævende film, hvor skiftet mellem online og offline virkeligheder problematiseres.

Langtidsholdbare film

Hverken Memento eller Vanilla Sky har entydige slutninger, der er flere mulige udlægninger af, hvad der sker i Vanilla Sky, da David springer ud fra skyskraberen. Ligeså i Memento, hvilken virkelighedsstatus skal Leonards forskellige flashbacks tilskrives. Mentale thrillers er ofte langtidsholdbare både som udfordrende Hollywoodfortællinger, der gør os opmærksomme på, hvordan vi forstår film, og som nutidige identitetsfilm, der vækker undren og eftertanke.

Reference og links

 David Bordwell (1986): Narration in the Fiction Film. London: Methuen.

 Torben Grodal (2009): Embodied Visions. Oxford & New York: Oxford University Press.

Læs også på Videnskab.dk:

 Filmbloggen: Snup en cool 'Knight and Day' i sommerheden

Filmbloggen: Predators, yes, yes og atter yes

Filmbloggen: Baggrund og udvikling for dansk film

 Filmbloggen: Sorte, seje Snipes

Filmbloggen: Dansk dokumentarfilms nye bølge





 

 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
Ikke for at være på tværs 
Af: Simon Sloth Schultz 29. juli 2010 kl. 17:20

Men Vanilla Sky er en genfilmatisering af Abre Los Ojos, bare så folk ikke tror det er Crowe's hjerne, der har udtænkt filmen og plottet. Det ville være unfair.

http://www.imdb.com/title/tt0125659/

Begge film kan varmt anbefales og jeg foretrækker sådan set Crowe's version (men absolut ikke med flere længder, da der er styrker og svagheder i begge udgave)

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
0
Tarveligt 
Af: Kim Kaos 29. juli 2010 kl. 17:26

Hr. Schultz - der var tarveligt - jeg skulle lige til at kloge mig om et af mine ynglingsemner.

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
-1
Hahaha 
Af: Simon Sloth Schultz 31. juli 2010 kl. 05:14

Øv, hva? :-)

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Hvorfor hjælper mælk på c...
Det er kornene (51 minutter siden )
Af: Allan Didriksen
Dansk venturehistorie er ...
SV:Lund og Skype (1 timer siden )
Af: Lars  Thorup
Til debatforsiden

Vidste du: Blue Ocean

Vidste du: Blue Ocean

Tanken bag den meget succesfulde forretningsteori Blue Ocean er fin, men strategien virker rent faktisk ikke, viser dansk analyse.

Læs: Blue Ocean-teorien holder ikke vand

Lurende dyr

Lurende dyr

Dyr aflurer og udspionerer hinanden, når de skal finde føde eller en god mage at parre sig med.

Læs artiklen 'Dyr spionerer mod hinanden'

Vidste du: Hovedpine

Vidste du: Hovedpine

Studier og undersøgelser har vist, at vi har lige så meget migræne, som før computeren og tastaturet blev fast inventar i vores hverdag.

Læs: Ti myter om hovedpine og migræne