Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Global alarm: Varmere verdenshave dræber livsvigtig plankton

29. juli 2010 kl. 09:02

40% af grundelementet i havenes fødekæde er forsvundet fra den nordlige halvkugle siden 1950. Det påvirker alt maritimt liv og i sidste ende mennesket.


Sådan ser plankton ud fra rummet. Hvert år forsvinder en procent af planktonet. (Foto: NASA Earth Observatory Collection)  
De er så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje og alligevel er de ansvarlige for halvdelen af den ilt, vi indånder hver dag.

Med en størrelse mellem 1/10 til 1/1000 af en millimeter fylder planteplankton - eller fytoplankton som det også kaldes - ikke meget.

Men selv om vi ikke kan se de enkelte planktonceller, lægger vi alligevel mærke til deres tilstedeværelse, især om sommeren, hvor deres massive opblomstring gør vandet helt grumset.

På globalt plan er der dog sket noget drastisk med planktonmængden gennem årene.

Canadiske forskere fra Dalhousie University i Halifax har brugt tre år på at analysere data om planktonmængder fra de sidste 100 år.

Konklusionen er klar: Hvert år forsvinder 1 % af fytoplanktonet.

»Det er bekymrende,« siger professor Øjvind Moestrup fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, som til daglig arbejder med plankton og alger.

Fytoplankton har en kritisk funktion i havene og på jorden.

»Fytoplankton er det brændstof, som marine økosystemer kører på. En nedgang i fytoplankton påvirker alt op igennem fødekæden, også mennesker,« udtaler Daniel Boyce, som har været med til at lave den canadiske undersøgelse, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Hvis mængden af plankton reduceres markant, kan det måske ende med at få betydning for det globale iltniveau, men det vil forskerne ikke gisne om på nuværende tidspunkt.

Global krise for plankton

De canadiske forskere har delt verdenshavene ind i ti regioner, som hver især er blevet bedømt.

I otte ud af ti regioner er mængden af plankton faldet i løbet af det sidste århundrede.

Kun i den nordlige og især den sydlige del af det Indiske Ocean er der sket en stigning i mængden af plankton.

 

Man kan finde mange millioner planktonceller som disse i en enkelt liter vand - også her i Danmark (Foto: Karl Bruun) 

 
Ændringerne er størst på de høje breddegrader og i farvande omkring ækvator. Her er udviklingen endda eskaleret de senere år.

Forskerne har beregnet, at der på den nordlige halvkugle er forsvundet omkring 40 % fytoplankton siden 1950. 

Der er dog regionale forskelle på, hvor stor nedgangen har været. For eksempel har det nordlige Atlanterhav været hårdere ramt end det nordlige Stillehav.

Varmere have er skyldige

Den overordnede nedgang for plankton skyldes, at verdenshavene bliver varmere. Faktisk er det overfladevandet, der bliver varmere. Dermed bliver der et skel mellem det kolde dybe vand og det varme overfladevand. Det skaber en lagdeling i vandet. Planktonet spærres på den måde nærmest inde i det øverste varme vand.

»Fytoplankton vokser og bruger al den næring, der er i vandet. Når næringen er væk, stopper deres vækst. Lagdelingen gør, at der ikke kommer en tilførsel af ny næring nede fra dybet,« forklarer Øjvind Moestrup.

De kystnære danske farve er ikke ramt af problemet. Der udledes masser af næring fra land. (Foto: Harry Taylor)  
Jo varmere, overfladevandet bliver i takt med klimaforandringerne, jo mere massiv vil lagdelingen være, og jo mindre næring vil der være til rådighed for fytoplankton, som derfor sulter og stopper deres opblomstring.

Vidtrækkende konsekvenser

Selv om 1 % mindre plankton per år måske ikke lyder af meget, vil det i længden være meget alvorligt for havmiljøet.

Plankton udgør det første led i havets fødekæde. Når plankton forsvinder, vil det få betydning for både fisk og hvaler. Derudover producerer plankton som nævnt halvdelen af ilten på jorden.

»Det er svært at sige præcis, hvad konsekvensen bliver,« siger Øjvind Moestrup.

»Men når plankton forsvinder, vil der ske ændringer højere oppe i systemet.«

Danmark rammes ikke af nedgang

Lokalt i Danmark er der dog ikke sket samme udvikling.

»Vi har ikke oplevet et fald i planktonmængden her,« siger Øjvind Moestrup. Men det er der en god grund til, forklarer han:

»I kystnære farvande, som vi har i Danmark, er der rigeligt med næring, som udledes fra land. Det kan plankton leve af.«

Problemet er i stedet at finde ude på det dybe hav, hvor næringen skal findes nede på bunden.

Det er nemlig her, at dyr og plankton nedbrydes og frigiver næring. Denne næring skal hvirvles op fra bunden og fordeles til de øvre vandlag, for at plankton kan få nytte af det.

Når overfladevandet bliver varmere, bliver det sværere og sværere at få næringen op fra bunden.

Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind nu, hvis vi vil undgå, at al plankton lige så langsomt forsvinder.

»Som biolog ser jeg mange ændringer i verden. Det er svært for regeringer at regulere, men der skal gøres noget. Jeg tror bare ikke, der er nogen regering i verden, der er stærk nok til at klare opgaven, for regeringer tænker sjældent langsigtet,« afslutter Øjvind Moestrup.

Sådan måles plankton

De canadiske forskere har brugt data fra 1899 og frem til nu. De ældste optegnelser er baseret på en metode som blev opfundet i 1865 for at teste klarheden af vand.

Secchi-dybde som metoden hedder, går meget enkelt ud på at sænke en hvid disk ned i vandet til den ikke længere kan ses. Hvor dybt disken kan ses afhænger af mængden af plankton. Jo mindre sigtbarhed, jo flere plankton.

Disse Secchi-målinger har sammen med vandprøver som forskellige forskere har taget i verdenshavene i årenes løb for at måle planktonindhold og satellitbilleder af verdenshavene dannet baggrund for forskernes resultater.

Satellitmålinger er mulige fordi planteplankton indeholder klorofyl, som med den rette fototeknik fluoroscerer rødt. På den måde kan man s,e hvor planktonet er og få et indtryk af, hvor meget der er af det.



Reference og links

 Øjvind Moestrups profil

 Daniel G. Boyce, Marlon R. Lewis & Boris Worm: Global phytoplankton decline over the past century. Nature vol. 466. 2010. doi:10.1038/nature09268

Læs også på Videnskab.dk:

 Plankton afslører rekordhøjt CO2-niveau

 Laserlys skal afsløre planktons fremtid

 Atlanterhavet bliver koldere

 Mystisk plankton muligvis i familie med mennesket

 Intelligent plankton skal udforske verdenshavene



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 6 kommentarer!
Og hvad med temperaturerne? 
Af: Hans Henrik Hansen 29. juli 2010 kl. 09:37

"Sådan måles plankton" - det kunne være interessant at se lidt mere dokumentation for disse stigende havtemperaturer: Siden 2003 er der globalt udlagt flere end 3000 af de såkaldte Argo-bøjer, der registrer havdata (herunder temperaturer) over næsten hele kloden ned til 2000 m havdybde. I denne periode er der registreret uændret - eller svagt faldende - oceanisk varmeindhold (OHC). Se også dette:

http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/atlanterhavet_bliver_koldere

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-4
Alarmismen 
Af: Peter Ole Kvint 29. juli 2010 kl. 12:49

Kan videnskaben komme med andet en alarmerer, hvis forskningen skal trænge frem til nyheds-siderne?

Kunne videnskab.dk gå mere kritisk til den slags?

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-4
alvorlig situation 
Af: H. Eismark 30. juli 2010 kl. 18:07

Det siges også, at der kun er 10% af de originale fiskestammer tilbage, så måske hænger det lidt sammen. I hvertfald kan fiskene ikek have spist planktonnet ud af huset, men måske det stigende antal hvaler... Nej, der er naturligvis for få, men den danske hvalgæst var jo udmagret; hvis den da elles spiste planktion.

Man må vel gå ud fra, at vi ikke som med laks kan opdrætte nogle betydende mængder plankton til de lokale fiskebestande, som vi fanger fra.

Måske skulle Lomborg's skyflåde, smide næring ud til denne plankton, der sulter, nu de er i gang.

Det ser ikke godt ud det der.

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
40 % globalt ilt-svind ? 
Af: Svend Erik Hendriksen 1. august 2010 kl. 10:20

Hvis de oplyste data er fakta, så må ilten i atmosfæren ligeledes være nedsat med omkring 40 %, og fremad rettet med ca. 1% om året, da phytoplankton er den væsentligste producent af ilt.

Da målingerne kun omfatter den Nordlige halvkugle.... er problemet med nedsat ilt i atmosfæren måste endnu større. Det er mig bekendt ikke tilfældet eller ?

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
SV:Og hvad med temperaturerne? 
Af: jan henrik wegener 1. august 2010 kl. 10:34

"Sådan måles plankton" - det kunne være interessant at se lidt mere dokumentation for disse stigende havtemperaturer: Siden 2003 er der globalt udlagt flere end 3000 af de såkaldte Argo-bøjer, der registrer havdata (herunder temperaturer) over næsten hele kloden ned til 2000 m havdybde. I denne periode er der registreret uændret - eller svagt faldende - oceanisk varmeindhold (OHC). Se også dette:

http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/atlanterhavet_bliver_koldere

Det væsentlige problem ifølge artiklen var at overfladevandet blev varmere, ikke at havene ned til 2000 meter blev varmere.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
SV:40 % globalt ilt-svind ? 
Af: Ole Ahlgren 1. august 2010 kl. 22:13

Hvis de oplyste data er fakta, så må ilten i atmosfæren ligeledes være nedsat med omkring 40 %, og fremad rettet med ca. 1% om året, da phytoplankton er den væsentligste producent af ilt.

 

Det vile være korrekt, hvis forudsætningen var rigtig. men det er den ikke! At havets planteplankton er den væsentligste producent af atmosfærens ilt er en lige så forkert og sejlivet myte som den med, at regnskoven er jordens lunger.

Atmosfærens ilt er opbygget af fotosyntetiserende bakterier og senere alger og planter gennem 1,5 - 2 milliarder år og har på den tid nået den nuværende værdi på 21% af atmosfærens indhold. De alger og planter vi har nu er "O2-neutrale" (og CO2-neutrale); Mens de lever producerer de O2, og den samme O2 forbruges igen, når de dør og nedbrydes eller fortæres.

At der bliver 40% færre alger vil ikke medføre, at der bliver 40% mindre ilt eller 1% mindre ilt pr. år. Iltmængden vil nok aftage lidt, da der nu nedbrydes flere alger end der opstår nye. Men det er så forsvindende lidt i forhold til de 21% ilt der er i atmosfæren, at det næppe kan måles. Vi skal i alt fald ikke frygte at dø af iltmangel!

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Hvorfor hjælper mælk på c...
Det er kornene (45 minutter siden )
Af: Allan Didriksen
Derfor er Caroline Woznia...
Sorry (1 timer siden )
Af: Allan Didriksen
Dansk venturehistorie er ...
SV:Lund og Skype (1 timer siden )
Af: Lars  Thorup
Til debatforsiden