Grønlandske pukkelhvaler får åndenød af turisterne

Omkring 3000 pukkelhvaler holder til langs den grønlandske vestkyst i sommerhalvåret. Det er langt fra tilfældigt hvilke hvaler, der søger mod Godthåbsfjorden. (Foto: Fernando Ugate.)

Hvalturismen skader de grønlandske pukkelhvaler, mener danske forskere.

Forskerne fra Grønlands Naturinstitut har opdaget, at en stor del af pukkelhvalerne i Godthåbsfjorden vender tilbage dertil år efter år. Omkring 40 procent af hvalerne er gengangere.

Og det betyder, at det er de samme 20-30 hvaler, der igen og igen bliver udsat for larm og stress, når både fyldt med turister besøger fjorden. 

Det kan betyde, at hvalerne ikke har ro til at søge føde eller formere sig.

»Vi observerede bl.a., at pukkelhvalernes dyk efter føde blev kortere, når hvalsafaribådene var i nærheden,« fortæller biolog Tenna Boye fra Grønlands Naturinstitut.

»De svømmede også hurtigere end normalt og var færre gange i overfladen. Det betyder, at de får mindre luft i lungerne, og det påvirker dykkets længde og den tid, hvalen har til at spise,« forklarer hun. 

Hjem, kære hjem

Pukkelhvalen kommer til Godthåbsfjorden i slutningen af maj for at jage lodden, der er en laksefisk. Når bestanden af hvaler er på sit højeste, er der mellem 20 og 30 individer. I juli, i slutningen af sæsonen, er tallet faldet til 2-4. (Foto: Google Maps.)

I sit speciale 'Home, sweet home' fra 2009, fandt Tenna Boye ud af, at mange af de hvaler, der var i Godthåbsfjorden, var gengangere.

I 2007 identificerede hun 20 forskellige hvaler ud fra deres haler, der er lige så unikke som fingeraftryk. Næste sommerhalvår identificerede hun igen 20 forskellige pukkelhvaler, men 40 procent af dem var gengangere fra året før.

»Det kan betyde, at det er de samme hvaler, som dagligt bliver udsat for hvalsafari, og den manglende madro kan medføre, at hvalerne ikke får tid til at samle nok energi til deres lange vandring eller få kalve,« forklarer Tenna Boye.

Små forstyrrelser gør stor skade 

Lektor Peter T. Madsen fra Biologisk Institut ved Århus Universitet var med til at undersøge stresspåvirkningen af hvalerne.

»Hvis hvaler bare får 10 procent mindre føde over tre måneder, kan det være forskellen på, om de har energi til at få en kalv eller migrere. Tilsyneladende beskedne forstyrrelser kan få alvorlige konsekvenser,« forklarer han.

Private er for aggressive

I vinterhalvåret opholder pukkelhvalerne sig i de næringsfattige havområder tæt ved ækvator, hvor de yngler og parrer sig. I denne periode spiser de 15 meter lange og 30 tons tunge dyr stort set ingenting. (Foto: Tenna Boye.)

Peter T. Madsen er positiv over interessen for hvalerne, men mener, at der er et behov for nogle regler, når man ser på hvaler.

»De etablerede safariturer sejler på bestemte klokkeslæt og håber bare på at finde en hval - det gør de tit,« forklarer Peter T. Madsen.

»Men der er også frygteligt mange private ude at se på hvaler. Problemet er, at de går for tæt på hvalerne. Der findes ingen regler, så nogle af dem sejler næsten op i blæsehullet på dyrene,« forklarer han.

Ifølge Peter T. Madsen har han oplevet, at enkelte hvaler er blevet forfulgt af helt op til 15 både på en gang.

»Hvis man vil se en hval, skal man slukke for motoren, når man er omkring 50-100 meter væk - og så tålmodigt drive hen til den,« forklarer han.

Behov for regler

Grønland har endnu ingen retningslinjer for, hvordan man skal omgås hvaler - og det gør det svært at gribe ind over for private hvalsafarier, der vil helt hen til hvalen.

»I Nordamerika må man ikke, ved motorkraft, sejle tættere på en 100 fod fra hvalen. Det svarer til omkring 30 meter. Derefter skal man slukke for motoren og drive resten af vejen,« forklarer Peter T. Madsen.

Reference og links
Tenna Boye's profil  Peter T. Madsens profil  Hvalsafari forstyrrer pukkelhvalerne  Læs også på Videnskab.dk: Grønlandshvaler synger nye sange hvert år De første hvaler fødte på land  Rødt lys: truet hval forude  Tyvagtig hval fanget på kamera  Hval er ingeniører overlegen Delfiner bliver stressede af turisme