Spørg Videnskaben

Snegle og regnvejr
Hvorfor kommer sneglene frem når det regner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Afslørende optagelser: Bobler får afkom

31. juli 2010 kl. 08:04

Med sæbevand og sugerør viser forskere, hvordan en boble sprækker og danner nye bobler. Se de imponerende optagelser.


Af Bjørnar Kjensli, forskning.no

Ved at filme bobler med et højhastighedskamera kunne forskerne se hvordan boblerne opførte sig millisekund for millisekund. (Foto: James C. Bird/Nature)

 
James Bird fra Massachusetts Institute of Technology har opdaget, at når en boble sprækker på en væskeoverflade, efterlader den sig en ring af mindre bobler, der hvor boblens kant var.

Bobleforskningen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet 'Nature'.

Filmede sæbebobler

Til Nature News fortæller Bird, at han så fænomenet, mens han var i gang med et andet eksperiment, og bestemte sig for at prøve at forklare, hvad der skete.

Sammen med forskerkollegaer begyndte han at blæse sæbebobler gennem et sugerør og filme det med et højhastighedskamera.

Her kan du se en video af en sprækkende boble, som danner mindre bobler. (Video: Bird et. al/Nature)

Det Bird så, var at i stedet for at eksplodere, så kollapser boblens vægge ned på sig selv. Dermed fanges en lille baderingsformet luftlomme, som brydes op, når den rammer væskeoverfladen. Resultatet er en ring af nye bobler, eller datterbobler, som Bird kalder dem.

Efter at have studeret billederne satte forskerne sig ned for at udtænke den perfekte boble-teori.

I 'Nature'-undersøgelsen skriver de, at der kun er tre faktorer, som påvirker boblesprækningen - overfladespændingen i boblen, trægheden i væsken og trykket på den gas som er fanget i boblen.

Når datterboblerne sprækker, skydes nogle endnu mindre bobler op i luften. (Video: Bird et. al./Nature)

Afhængig af forholdene mellem disse tre faktorer kan en sprækkende boble falde sammen i to luftlommer i stedet for én og danne endnu flere bobler, eller den kan falde sammen uden at danne nogen bobler.

Bird har nu fået finansiering fra US National Science Foundation til at fortsætte sine undersøgelser af bobler i et år mere.

Viden om bobler kan nemlig, ifølge Bird, bruges indenfor mange områder, som for eksempel i glasproduktion, klimaforskning, havforskning og forskellige industriprocesser.

Reference og links

James C. Bird et. al., Daughter bubble cascades produced by folding of ruptured thin films, Nature 10. juni 2010

Geoff Brumfield, How the bubble bursts, Nature News, 9. juni 2010

Læs også på Videnskab.dk:

 Sæbebobler inspirerer til stor byggekunst

 Hvorfor har sæbebobler farver?

 Blæs dig til dit drømmehus

 Sæt en cola-vulkan i udbrud

 Hjælper det at prikke på øldåsen for at undgå, at den sprøjter?


© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Årets bedste forskning

Årets bedste forskning

MEST LÆSTE

3. september 2010 kl. 04:02
2. september 2010 kl. 10:16
2. september 2010 kl. 15:35
1. september 2010 kl. 08:45
1. september 2010 kl. 10:55
31. august 2010 kl. 15:51
5. september 2010 kl. 09:01
31. august 2010 kl. 10:05
3. september 2010 kl. 09:45
31. august 2010 kl. 09:08

Kvinder hader fodbold

Kvinder hader fodbold

Vidste du: Blue Ocean

Vidste du: Blue Ocean

Tanken bag den meget succesfulde forretningsteori Blue Ocean er fin, men strategien virker rent faktisk ikke, viser dansk analyse.

Læs: Blue Ocean-teorien holder ikke vand