Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Ekstrem saltning har ødelagt Danmarks vejtræer

16. juni 2010 kl. 04:00

Vi saltede så meget under den hårde vinter, at op mod en tredjedel af landets træer ved store veje har taget skade og risikerer at dø. Det vurderer forskere fra København Universitet.



Mange danske træer og buske, især langs motorvejene, mangler helt eller delvist at springe ud. Det skyldes vejsalt, og det triste syn kan blive endnu værre senere på året, lyder det fra dansk forsker. (Foto: Lars Bo Pedersen)
Mange danske træer og buske, især langs motorvejene, mangler helt eller delvist at springe ud pga. påvirkning fra vejsalt. Det triste syn kan blive endnu mere gråt senere på året, lyder det fra dansk forsker. (Foto: Lars Bo Pedersen)  

Den lange kolde vinter har ikke bare været hård at komme igennem for os danskere. Vi har saltet vores is- og sneglatte veje så meget, at tusindvis af vejtræer langs motorveje, hovedveje og såmænd også villaveje er blevet skadet.

Forskere fra Københavns Universitet vurderer, at op mod hvert tredje træ enten er ved at dø eller er blevet så stresset af vejsalt, at de taber nåle eller blade eller har svært ved at springe ud og kun får få og små blade.

»Både gran og bøg har saltskader, men det er fyrretræer, det er gået hårdest ud over,« konstaterer biolog Lars Bo Pedersen, seniorforsker på Skov & Landskab.

»Man kan se i vejkanten, at de er rødfarvede; det vil sige, at nålene er døde, helt op i 2-3 meters højde. Det ser værst ud i Jylland og på Fyn, hvor der er saltet mest, og det ser meget alvorligt ud. Vi har lige været på tur rundt i landet, og vi blev faktisk meget rystede over, hvor mange træer der er ramt,« siger han.

Dobbelt så meget vejsalt som sidste vinter

Lars Bo Pedersen har sammen med sine kolleger undersøgt statistikken over mængden af vejsalt, som er blevet spredt på de danske veje gennem de senere år.

VIDSTE DU 

Træer på Sjælland er ramt i mindre grad end Fyn og Jylland. København ser ud til at være sluppet billigst. Her er ikke så mange synlige skader.

 

Forskerne ved ikke hvorfor, men det kan skyldes, at man har brugt mindre salt på vejene. Desuden gør Københavns Kommune en sag ud af at beskytte træerne med saltværn.

I et normalt år spreder vi omkring 1 kilo vejsalt per kvadratmeter vej. Når vinteren har været rigtig slem - som den f.eks. var i 1996 - når man typisk op på to kilo vejsalt per kvadratmeter.

Denne vinter har vi i Danmark saltet 2,5 kilo pr. kvadratmeter; enkelte steder helt op til 3 kilo. Det er mere end dobbelt så meget salt som under sidste års vinter.

Går også ud over bøgehækken i villahaven

Vejsalt ødelægger ikke bare løvtræer og fyrretræer, men også buske og hække, som mange haveejere sikkert vil have opdaget allerede.

»Mange bøgehække er ramt. Typisk er de kun sprunget ud i toppen, hvor saltet ikke er nået op, formodentlig fordi knopperne er døde på den nederste meter,« forklarer Lars Bo Pedersen og understreger, at skaderne kun kan skyldes vejsalt.

Træer bliver til underlige gevækster

Forskerne kan endnu ikke vurdere, hvor stor en del af træerne, der vil dø af skaderne, men under alle omstændigheder vil den hidsige vejsaltning sætte sig tydelige og længerevarende spor i landskabet langs de største veje.

»Træer med døde grene skyder helt unaturligt inde fra stammen. De bliver til underlige gevækster, der ikke er pæne at se på. Det kan man måske leve med ved motorveje, men lige så snart vi taler folks haver, bymæssig bebyggelse og hovedveje, som kommuner gør meget ud af, så ser det så rædderligt ud, at man er nødt til at handle,« mener Lars Bo Pedersen.

Varm sommer kan gøre det værre

For at gnide ekstra salt i såret kan flere træer faktisk få det endnu værre.

Bøgehækken i baggrunden er kun sprunget ud i toppen og på bagsiden inde i haven. I forgrunden en rabat med engelskgræs, som kan klare stor belastning fra salt. (Foto: Lars Bo Pedersen)
Bøgehækken i baggrunden er kun sprunget ud i toppen og på bagsiden inde i haven. I forgrunden en rabat med engelskgræs, som kan klare stor belastning fra salt. (Foto: Lars Bo Pedersen)  
Lars Bo Pedersen understreger, at skaderne skyldes salt, som er blevet hvirvlet eller pjasket op på de grønne væksters dele over jorden.

Først senere følger effekten fra salt nede i jorden, som skaber en række dårligdomme. Salt trækker blandt andet vand ud af planten eller får den til at bruge kræfter på at holde på vandet i stedet for at vokse.

Vejsalt i jorden gør det også svært for træer at optage næringsstoffer, og det får jorden til at klappe sammen, så vand og ilt har svært ved at nå ned til rødderne.

»Effekten af saltstress i jorden har vi ikke set noget til endnu. Den sætter først ind hen over sommeren, når saltet i jorden bliver yderligere koncentreret, fordi vand fordamper fra jorden.«

»Måske bliver det endnu værre, men det ved vi ikke, for det afhænger meget af bl.a. temperatur og regnmængder i løbet af sommeren. Vi er nødt til at vente og se,« siger Lars Bo Pedersen.

Reference og links

Lars Bo Pedersens profil (KU) 

Læs også på Videnskab.dk:

Københavns træer skal reddes af nyt vejsalt

Hvorfor spreder man ikke sukker på vejene?

Saltskærm giver træer mindre stress

Hundetis kan ødelægge vejtræer

Juletræer pynter på CO2-regnskabet




Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Drukferier

Vidste du: Drukferier

På en skala fra ét til ti gav de unge i gennemsnit deres drukferie karakteren 8,2, når de skulle beskrive, hvor god den var. Hvis de havde været til læge, faldt deres glæde til 8,0.

Læs: Fem farer på drukferien

Seneste debat

Hvorfor hjælper mælk på c...
Det er kornene (50 minutter siden )
Af: Allan Didriksen
Derfor er Caroline Woznia...
Sorry (1 timer siden )
Af: Allan Didriksen
Dansk venturehistorie er ...
SV:Lund og Skype (1 timer siden )
Af: Lars  Thorup
Til debatforsiden

Vikinger med fremmed blod

Vikinger med fremmed blod

Danske dna-analyser fra en fællesgrav ved en 1000 år gammel kirke på Sydøstgrønland viser, at beboerne langt fra kun havde nordiske aner.

Læs: Vikinger havde keltisk blod i årerne

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Vidste du: Jolly Cola

Vidste du: Jolly Cola

Jolly Cola har som den eneste kopicola formået at overgå giganten Coca-Cola i markedsandele.

Læs: Jolly Cola slog Coca-Cola med gigantens egne våben