A38 kan bekæmpe influenza

Yoghurt er rig på en særlig slags probiotiske mælkesyrebakterier, der styrker kroppens immunforsvar mod influenza. (Foto: Colourbox)

Mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus acidophilus, der findes i visse surmælksprodukter såsom A38 og Cultura, styrker immunforsvaret, så kroppen bedre kan bekæmpe en virusinfektion.

Især børn og ældre, der dagligt indtager mælkesyrebakterier, bliver beskyttet mod luftvejsinfektioner, der er fremprovokeret af smitsomme vira som influenza og forkølelse. 

Effekten er dokumenteret af en lang række nye studier, men den bagvedliggende mekanisme har hidtil været ukendt.

Nu er gåden blevet løst af et nyt studium, der er gennemført af postdoc Gudrun Weiss fra Institut for Grundvidenskab og Miljø på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Vi har fundet ud af, hvordan bakterierne helt konkret styrker immunforsvarets celler. På sigt kan opdagelsen føre til en ny og effektiv behandling af f.eks. influenza, så sygdomsramte hurtigere bliver raske,« fortæller hun.

Finder den biologiske mekanisme

Gudrun Weiss og hendes kolleger fandt frem til den biologiske mekanisme ved hjælp af reagensglasforsøg, hvor de blandede mælkesyrebakterierne med immunforsvarets celler.

Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv

- Gudrun Weiss

Immuncellerne opdager et indtrængende virus gennem særlige receptorer på de dendritiske cellers overflade. Herefter sender immuncellerne besked videre til immunforsvarets soldater om, hvilken type angreb de skal lave, for at komme fjenden til livs.

Mælkesyrebakterier binder sig til de dendritiske celler hvilket øger gennemslagskraften af de hundredvis af gener i cellen, der har at gøre med bekæmpelse af virus. 

De dendritiske celler vil derfor hurtigere begynde at producere alle de proteiner, der bekæmper virusset.

»Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv. Sygdomsforløbet bliver altså forkortet betragteligt,« siger Gudrun Weiss.

Bakteriearten er vigtig  

Selv om mælkesyrebakterien Lactobacillus acidophilus styrker immunforsvaret, så skal det ikke opfattes som medicin.

»Bakterierne er det, man kalder probiotiske, hvilket vil sige, at de har en sundhedsfremmende virkning på tarmen. De er med til at holde tarmen sund og er ikke farlige. Indtager man dem via fødevarer, fungerer de som en naturlig behandling,« siger hun.

Ønsker man at bruge mælkesyrebakterier som en hjælp til at holde sygdomme fra livet, skal man være opmærksom på, hvad der står på surmælks-kartonerne. Produkterne indeholder nemlig mange slags mælkesyrebakterier med vidt forskellig virkning.

Menneskets tarm indeholder fra naturens hånd probiotiske bakterier, der holder tarmfloraen sund. Tarmen er i øvrigt hjemsted for 70 procent af kroppens immunforsvar.

De såkaldte bifidobakterier er f.eks. også probiotiske, men viser sig i Gudrun Weiss' forsøg at have den modsatte virkning i forhold til Lactobacillus acidophilus ved at hæmme kroppens immunforsvar.

Den effekt vil det store flertal af forbrugere ikke have nogen glæde af, men måske vil de kunne hjælpe patienter med visse kroniske tarmsygdomme, der skyldes et for aktivt immunforsvar.

Forbrugerne skal vejledes

Forbrugerne kan hurtigt fare vild i junglen af mælkesyrebakterier, men her kan mejerierne gøre meget for at hjælpe dem på vej. 

»Mejerierne kan f.eks. sætte en label på varerne, der beskriver hvilke mælkesyrebakterier, produkterne indeholder, og hvilke egenskaber, de hver især har,« siger hun.

Gudrun Weiss understreger dog, at man skal indtage mange bakterier for at få en sundhedsfremmende effekt, mindst 1-10 milliarder, og det er meget mere end hvad der findes i en skål A38. Men i fremtiden vil man sandsynligvis kunne tilbyde forbrugerne kosttilskud, der rummer store mængder af de gavnlige mælkesyrebakterier.

I første omgang vil forskerne koncentrere sig om at få helt styr på, hvordan de forskellige slags probiotiske bakterier virker, og her mangler et par detaljer stadig at falde på plads.

Forskerne ser dog lyst på fremtiden.

»Resultaterne fra reagensglasforsøgene ser lovende ud og bekræfter de effekter, man gang på gang har set på mennesker,« slutter hun.