Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Malariamyg er vilde med øldrikkere

9. marts 2010 kl. 10:28

Hold dig fra øl, hvis du er på ferie i de varme lande og er bange for at få malaria. Myggene bliver nemlig tiltrukket af lugten fra folk, der har drukket øl. Det viser ny forskning.



Malariamyg går efter folk, der har drukket øl. (Foto: CDC)

Malariamyg går efter folk, der har drukket øl. (Foto: CDC) 

 
Hvis du drikker øl, virker du mere tiltrækkende for malariamyg. Det er konklusionen på et forsøg, som en gruppe forskere har udført i Burkina Faso. Resultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.

Forskerne med franskmanden Thierry Lefèvre i spidsen hældte en liter populær lokal øl med cirka tre procent alkohol på 25 mænd, mens 18 andre måtte nøjes med en liter vand. Desuden deltog 4.300 malariamyg i forsøget.

Ved hjælp af en sindrig forsøgsopstilling kunne forskerne finde ud af, om myggene havde en præference for øldrikkere. Og resultatet var, at det havde de - myggene gik klart mest efter lugten af de personer, der havde drukket øl.

»Vi har vist, at øldrikkere tiltrækker Anopheles gambiae,« fortæller Thierry Lefèvre til Videnskab.dk.

»Det er først og fremmest denne myggeart, der spreder malaria i Afrika. Og den stikker om natten. Derfor anbefaler vi, at folk sover under et imprægneret myggenet, når de har drukket øl.«

Myggenet til hele familien

Det er generelt en rigtig god idé at sove under et myggenet, når man er i områder, hvor der er malaria. Men det er altså ekstra vigtigt, hvis man har drukket nogle øl om aftenen.

Og man bør også tænke på sine omgivelser, siger Thierry Lefèvre: »Hvis man er i nærheden af folk, der har drukket øl, vil man sandsynligvis have en højere risiko for at blive stukket. Derfor er det meget vigtigt, at ikke bare øldrikkerne, men alle i samme lokale - især børn - sover under myggenet.«

Halvnøgne mænd i telte

Forsøgspersoners tiltrækningskraft blev målt både før og et kvarter efter indtagelsen af øl eller vand. De blev placeret med bar overkrop i et af teltene på billede A herunder. Det andet telt forblev tomt.

Luften fra begge telte blev suget ind til myggene, der var placeret i boksen mærket 'Downwind box' på billede C.

Myggene havde nu valget mellem at flyve mod et af teltene - mod vinden - eller blive, hvor de var. De myg, der fløj af sted i løbet af en halv time, endte i en af de to fælder mærket med "Traps" på billede C. 
 

Malariaforsøg

Sådan var forsøget konstrueret: Luften fra to telte blev ført ind til myggene. (Foto: Thierry Lefèvre et al.) 

 
 
Det viste sig, at myggene havde mest lyst til at flyve mod teltene, når de kunne lugte en øldrikker. Og 65 procent af de myg, der begav sig på vej, fløj mod det telt, hvor der sad en mand, der havde drukket øl.

Hvis der sad en mand, der endnu ikke havde drukket noget, eller som havde drukket vand, var det kun halvdelen af myggene, der fløj mod teltet med forsøgspersonen, mens den anden halvdel fløj mod det tomme telt.

Forklaringen kendes ikke

Så det er ganske vist: Malariamyg foretrækker duften af øldrikkere. Men forskerne ved faktisk ikke, hvorfor det er sådan.

Tidligere forsøg har vist, at myg også tiltrækkes af en høj kropstemperatur og af en høj mængde CO2 i den luft, som man udånder. Men øldrikkerne havde faktisk en smule lavere temperatur end dem, der kun havde drukket vand, og mængden af CO2 i udåndingsluften var den samme.

Så der må være et eller andet i øl - måske alkoholen, måske noget andet - der giver mennesker en lugt, som myggene kan lide.

Og det er jo rart at vide, hvis man opholder sig i malariaramte områder og vil minimere sin risiko for at pådrage sig sygdommen.
 

Reference og links

Beer Consumption Increases Human Attractiveness to Malaria Mosquitoes. PLoS One, 4. marts 2010.

Læs også på Videnskab.dk:

Malariamyggens lugtesans overført til frøæg

Forskere piller ved insektsex for at udrydde malaria

Danske forskere optrapper kampen med malaria

Første danske malaria-vaccine testes på afrikanske børn



 
Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
Evolution i praksis? 
Af: Johnnie Hougaard Nielsen 9. marts 2010 kl. 11:51

Det lyder som om det måske er en glimrende illustration af evolution i praksis. Det er jo livsfarligt for myg at opsøge deres nødvendige måltid, de færreste har lyst til at være leverandør. Klask. Det forekommer plausibelt at antage at berusede ofre reagerer langsommere og mindre præcist. At der er mindre risiko for at de vækkes af nattens myggeangreb.

I et område hvor mennesker er den vigtigste fødekilde for myg må den naturlige udvælgelse fremme myg, som tiltrækkes af berusede. :-)

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1
Udspekulerede myg 
Af: MIKKEL LUND 11. marts 2010 kl. 09:11

Myg er næppe så udspekulerede at de overvejer ofrets reaktionsevne - faktisk skulle kinin i tonic virke mod både malaria og myg - og tonic indtages mestendels med gin. Der skal myggene bare ikke nyde noget, beruset offer eller ej.

http://en.wikipedia.org/wiki/Quinine

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
SV:Udspekulerede myg 
Af: Johnnie Hougaard Nielsen 11. marts 2010 kl. 17:03

Jeg tror netop heller ikke at myggene er udspekulerede nok til at forholde sig til fødeemnets beruselse og reaktionsevne. Når de tiltrækkes af forsøgspersoner som havde beruset sig i øl, må det være fordi disse sanses som forskellige, formodentlig via lugten.

Det stof som myggene tiltrækkes af behøver ikke afhænge direkte af beruselse. Hvis det f.eks. er et nedbrydningsprodukt ved omsætningen af smagsstofferne fra humle, skal der ingen tankevirksomhed til for at søge kilden, den svedende hud. Stik!

Der er altså ikke brug for nogen kompleks tankevirksomhed, blot et instinkt. Min pointe er så at det langt fra er givet at dette instinkt var der før det havde evolutionsmæssig værdi. Altså at myg uden denne evne snarere får deres formering afbrudt af et klask.

Jeg ved jo så ikke om det afhænger af netop øl, men den større chance for at der er øl-berusede ofre (uden beskyttelse) tilgængelige, gør overvejelsen om gin & tonic til noget yderst sekundært for den naturlige udvælgelse.

Den myggestamme som blev bedre til at vælge nemt bytte kan jo så bare trives, helt uafhængig af hvordan byttedyrene har det med tanken om at agere tag-selv buffet. Da myggene næppe har noget personligt udestående med deres måltid, handler det for dem blot om chancen for at vælge en mindre farlig servering.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

Vidste du: Dialekter

Vidste du: Dialekter

Det politiske danmarkskort følger pudsigt nok nogle gamle dialektgrænser.

Læs: Dialekter afslører favoritpartier

Mest aktive debatter

Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (2 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Hver tredje dansker frygt...
SV:Fordomme og videnskab (9 dag(e) siden )
Af: carsten nielsen
Astrofysiker: Mørk energi...
SV:Variabel Planck-konstant (3 timer siden )
Af: John Ståhle
Til debatforsiden

10 myter om fødsler

10 myter om fødsler

Videnskab.dk har fået de videnskabelige eksperter til at kommentere på vores frygt, fordomme og fejlopfattelser af den lykkelige begivenhed.

Læs: Ti myter om fødsler