Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Stirling-motor kan udnytte Solen

10. marts 2010 kl. 15:37

SOLBLOGGEN: Stirling-motoren har aldrig rigtig vundet indpas, selvom den er mere energi-effektiv end forbrændingsmotoren. Men det ændrer sig måske snart.


Af Christoffer Karoff, ph.d. i astronomi


Der er sket meget siden mit sidste indlæg her på Solbloggen:

- Verden formåede i København ikke at stå sammen om, at udfase vores brug af fossile brændstoffer inden for en overskuelig fremtid.

- Temperaturen har siden fået et hak opad, selvom vi har frosset i København, London, Paris og Washington.

- Den videnskabelige debat synes efter 'Climategate' at have fået en noget mere saglig tone og samtidigt er solaktiviteten kommet i gang igen, selvom vi nok ikke har hørt det sidste i den sag endnu.

- Og sidste men ikke mindst har vi modtaget kolossale mængder af helt fantastiske observationer fra Kepler-satellitten.

Men alt dette vil jeg vente med at skrive om.

Effektiv solenergi

I stedet vil jeg gøre lidt reklame for en video om en helt fantastisk måde at udnytte Solens energi på. Energien skabes her via en Stirling-motor også kaldet en varmemotor. Simpelt sagt virker en Stirling fordi varm luft udvider sig mens kold luft trækker sig sammen:


Modsat en almindelig forbrændingsmotor, som vi kender den fra blandt andet biler, der kun udnytter at varm luft udvider sig, så udnytter en Stirling-motor altså også at kold luft trækker sig sammen. Derfor bliver Stirling-motoren meget mere effektiv end en almindelig forbrændingsmotor.

For at Stirling-motoren både skal kunne udnytte at varm luft udvider sig og kold luft trækker sig sammen, skal den have en gas eller væske, der kan transportere energien rundt mellem en kold og en varm pol. Denne gas eller væske, der transporters rundt, kan så drive et svinghjul som vist på videoen, som så kan sættes på for eksempel en generator til at producere strøm.

200 års opstart

Selvom Robert Stirling opfandt Stirling-motoren helt tilbage i 1816, har den aldrig vundet rigtig udbredelse. Det skyldes dels problemer med at få gassen eller væsken til at holde og ikke slippe ud og dels at det bedre kunne betale sig at bruge en billig, men ineffektiv almindelig forbrændingsmotor, end en dyr men effektiv Stirling-motor. Måske der dette dog på vej til at ændre sig?

Et stenkast fra hvor jeg bor, er der en flok mennesker, der i mange år har arbejdet på at lave deres eget kraftvarmeværk, baseret på en Stirling-motor og træflis. Stirling-motorer er velegnet til sådanne lokale kraftvarmeværker, der ikke er baseret på fossile brændstoffer, da en Stirling-motor bare skal bruge varme for at køre. Varmen kan så komme fra et forbrændingsanlæg, fra træflis eller fra Solen som vist på videoen.

Hvis man, som jeg, undres over, hvor meget energi den lille Stirlin-motor på videoen kan lave, kan man huske på, at mange stjerner faktisk svinger efter samme princip som en varmemotor. Her sørger temperaturændringer i stjernen, som vi kalder klassiske pulsatorer, for, at der føres energi over i stjernes svingninger. Men det er vist også en anden historie.

 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
et link til film omkrig ement: 
Af: Simon Finnemann GaBong Jensen 14. marts 2010 kl. 10:40

Denne film er lidt længer og den går også mere i dybten med sol energi med stirling-motoer. Men ham taler også for at sælge han ideer, det gør at han nok er lidt "optimitike". Den tager ca 20 minuter.


http://www.ted.com/talks/bill_gross_on_new_energy.html

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Solmysteriet

Christoffer Karoff er ph.d. i Astronomi fra Aarhus Universitet, 2008. I øjeblikket er han postdoc ved University of Birmingham i England.

En bedre forståelse af koblingen mellem Solens aktivitet og Jordens klima ligger ham meget på sinde. Derfor delagtiggør han læserne i sine overvejelser på denne blog.

Solmysteriet

0 Abonner på denne blog

Seneste indlæg

Se arkiv

Andre blogs

Se alle blogs


Seneste nyheder

RELATERET