Dansker fandt afgørende bevis: Meteor slog dinoer ihjel

Danskeren Pi Suhr Willumsen (til højre) har sammen med Vivi Vajda leveret et afgørende bidrag til de nye resultater, der slår fast, det det var en meteor, der slog dinosaurerene ihjel. Her står de med en prøve fra netop den periode, hvor dinoer uddøde. (Foto: Linda Larsson)

Det var med stor sikkerhed en stor meteor, der udryddede dinosaurerne. Det konkluderer 41 forskere i dag i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor de publicerer reviderede forskningsresultater om den store masseuddøen for 65,5 millioner år siden.

»En kombination af de tilgængelige data fra forskellige forskningsdiscipliner har fået os til at konkludere, at nedslaget af en stor meteor på Yucatan halvøen for 65,5 millioner år siden var hovedårsagen til masseuddryddelsen,« siger Peter Schulte, lektor ved University of Erlangen i Tyskland og hovedforfatter til den store oversigtsartikel i en pressemedelelse.

»Det nye i det her arbejde er, at vi for det første er mange forskellige discipliner involverede. Eksempler er; modellering, krater fysik, kemi og geologi, og vi har studeret grænselaget globalt. Der er ca.350 kendte geologiske lokaliteter som har K-Pg grænselaget bevaret, såldes at man kan lave detlajerede undersøgelser,« siger den danske geolog Pi Suhr Willumsen fra Lunds Universitet, som har deltaget i arbejdet til videnskab.dk.

Bevis på nedslag og uddøende fra den anden side af jorden  

Forskerne har både produceret nye data fra analyser af havboringer og fra områder på land, samtidig med at de har omanalyseret den relevante litteratur, hvor de nyeste forskningsresultater indenfor området også er inkluderet.

VIDSTE DU

I 1991 blev der fundet et 200 kilometer bredt krater på Yucatan halvøen i Mexico, der matcher tiden for dinosaurernes uddøende. Siden dengang er hypotesen om meteor-nedslaget blevet mere og mere accepteret indenfor forskningverdenen. Meteoren har fået navnet Chicxulub-meteoren efter den landsby der ligger ovenpå krateret i dag.

Pi Suhr Willumsen og hendes svenske kollega Vivi Vajda har begge arbejdet med New Zealandske sektioner, som omfatter aflejringer der kom fra henholdsvis terrestiske til oceaniske miljøer. Her har de også været i stand til at se spor af meteornedslaget og masseuddøende. At det ses så langt væk fra nedslagsområdet i Mexico er en vigtig brik i det store puslespil, da det bekræfter katastrofens globale omfang.

»Vivi Vajda og mig arbejder med New Zealandske sektioner som ligger ca. 10.000 km væk fra nedslagsområdet på Yucatan halvøen i Mexico. Der har generelt været forsket mere på andre lokaliteter end de fra den sydlige halvkugle, hvilket gør vores forskningsresultater vigtige i denne sammenhæng,« siger Pi Suhr Willumsen.

To teorier konkurrerer

En stor del af jordens arter uddøde for 65,5 millioner år siden - deriblandt dinosaurerne. I dag udgør hændelsen grænsen mellem de to geologiske tidsperioder Krit og Palæogen, også kaldet K-Pg grænsen.

I mange år har forskere forsøgt at besvare gåden om, hvorfor det skete. Der har været mange forslag og blandt de stærkeste er hypotesen om et meteornedslag på Yucatan-halvøen i Mexico samt hypotesen om en usædvanlig høj vulkansk aktivitet i det område, som i dag er Indien. Begge to har med stor sandsynlighed forårsaget massive klimaforandringer.

Modelberegninger viser, at nedslaget på Yucatan-halvøen var en million gange mere energirigt, end den største atombombe, der nogensinde er testet. Og et nedslag af denne kraft har sendt materiale ud i atmosfæren, tsunamier i høj fart rundt om hele kloden, og har givet jordskælv på mere end 11 på Richterskalaen.

Kortet viser hvor stort krateret ville være, hvis Chicxulub-meteoren slog ned midt i København. (Illustration: Malene Hald)

Grænsen hvor den store masseuddøen fandt sted afspejler sig som en skarp forandring i flora, fauna- og sedimentsammensætningen, hvilket afspejler, at udryddelsen er sket meget pludseligt (se billede). Vulkan-hypotesen stemmer ikke overens med de observationer som forligger globalt, og kun Chixculub-meteor hypotesen omfatter en så skarp og dermed øjeblikkelige forandring, konkluderer forskerne. 

Forskere har nemlig ikke fundet nogle tegn på, at hverken de marine eller de landlevende økosystemer har gennemgået de store forandringer 500,000 år før K-Pg-grænsen, den periode hvor den vulkanske aktivitet var høj.

Arter døde umiddelbart efter nedslag 

»Undersøgelserne viser, at der umiddelbart efter nedslaget skete et klart skifte i sammensætningen af marine arter globalt. De arter, der var direkte afhængige af lys, var hårdest ramt,« fortæller Pi Suhr Willumsen.

Pi Willumsen har arbejdet med de miljøændringer, som fandt sted ved K-Pg grænsen. Hun har kigget på hvordan de mikroskopiske marine alger i havene blev påvirket af nedslaget forskellige steder i verden.

Meteoren ramte en havbund, der indeholdt svovlholdige sedimenter. Denne svovl blev frigivet øjeblikkeligt og fyldte atmosfæren med 100-500 milliarder tons svovl. Dette kan have forårsaget en sænkning i jordens temperatur på 10 grader i flere årtier, mener hun.

Samarbejde på tværs over nationer

Gruppen af internationale forskere der står bag artiklen i Science, kommer fra Tyskland, Danmark, Sverige, Spanien, England, USA, Belgien, Østrig, Japan, Mexico, Canada, Italien og Frankrig. De har nået frem til en fælles konklusion: Det er eftervirkningerne af meteornedslaget, der er den afgørende faktor i den masseuddøen kloden oplevde for 65,5 million år siden.

»Det er en fascinerende oplevelse, at være en del af et så tværfagligt og internationalt forskerteam bestående af specialister inden for mange fagområder. Jeg har ikke tal på, hvor mange mails, der er gået kloden rundt i forbindelse med denne artikel til Science. Det har krævet store samarbejdsevner og masser af kompromisser,« afslutter Pi Willumsen. 
 
 

Reference og links
The Chicxulub Asteroid Impact and Mass Extinction at the Cretaceous-Paleogene Boundary. Science doi:10.1126/science.1177265 Pi Willumsens profil Animation med meteorens ødelæggelser Læs også på Videnskab.dk: Dobbeltasteroide tæt på jorden Kødædende dinosaur trak vejret som en fugl Mass extinction events Livets byggesten fundet på komet Syreregn tog livet af skovene på dinosaurernes tid

 

Om meteoren Meteoren, som ramte jorden, var omkring 12 km bred, og det er lige så bredt som Læsø eller Samsø.   Meteoren var omkring 10,000 ganger tungere end den totale vægt af hele jordens befolkning. Med andre ord vejede den cirka 3.000.000.000.000.000 kg.   Meteoren ramte jorden med en fart på 20 km i sekundet, omkring 20 gange så hurtigt som en riffelkugle.   Nedslaget udløste omkring en milliard gange så meget energi som atombomben, der blev kastet over Hiroshima.   Krateret fra nedslaget er omkring 200 km bredt og 30 km dybt.   Nedslag af denne størrelsesorden rammer jorden omkring en gang for hver 100 millioner år.