Hvordan forsvinder revner i jorden efter et jordskælv?

Revner der opstår efter jordskælv er ikke uendligt dybe (Illustration: CharlesC og Mette Friis-Mikkelsen)

Den seneste tid er vi flere gange blevet chokeret af både store og små jordskælv verden over. Også her i vores eget, ellers så rolige område, har vi oplevet en del mærkbare skælv de seneste år.

Og det har fået en af vores læsere, Lis Lysgaard-Larsen, til at fundere over, hvordan i alverden de meget brede og uendeligt dybe revner, der må skabes i jorden efter et sådant skælv, gendannes bagefter?

For at få svar på det, har vi fået hjælp af Trine Dahl-Jensen, geofysiker fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), og vi spørger hende, om der kan opstå dybe revner der fortætter ind i jordens indre?

Det enkle svar er nej!

»Revner i jorden efter jordskælv er ikke uendeligt dybe. Der er tryk på jordlagene, så revnerne kan ikke forsætte ret langt ind i jorden. Et par eksempler er dybder på nogle meter til 13-15 m. Det er nogle af de største tal jeg har set,« siger Trine Dahl-Jensen.

Jordens opbygning

Jorden er opdelt i fire lag. Det yderste lag er selve jordskorpen, som faktisk er relativ tynd. Den varierer mellem 7-10 kilometer under havene, og mellem 25-70 kilometer under kontinenternes overflade.

Derunder følger jordens kappe som er næsten 3.000 kilometer tyk, og sidst kommer jordens kerne, som bestå r ud af to dele, den indre og den ydre kerne (se illustration nederst).

VIDSTE DU

Gletcher-is har også en sprød-plastisk overgangszone, derligger i 60 meters dydbe.

Da både temperatur og tryk bliver højere længere inde i jorden, har geologer fundet ud af, at lithosfæren opfører sig
sprødt, det vil sige kan 'gå i stykker' eller knække, mens jorden derunder opfører sig mere plastisk, det vil sige mere som kagedej.

Jordskælv, der opstår efter et brud i jordskorpen, sker derfor i den sprøde del af jorden - i lithosfæren.

Jordens indre har ingen revner

Men i forhold til revner efter jordskælv skal vi altså slet ikke så langt ned.

»Langt nede i jorden er der ikke store åbne revner. Det omgivende tryk holder dem lukkede,« siger Trine Dahl-Jensen.

VIDSTE DU

At man af og til kan se gamle sprækker, som er sandfyldte og derfor en kontrast til de omgivende lag. Det er en geologisk jordskælvsindikator for at se, geologisk set, meget gamle jordskælv.

»Revnerne kan derimod være meget lange. De kan blive helt op til ti kilometer lange langs med et jordskælvs forkastningszone,« fortsætter hun.

Men efter at revnen er opstået, sker det faktisk ikke så meget. Der er sket en forandring i jordens udseende, og for de revner, der ikke aktivt vil blive udfyldt, vil tidens tand nu tage over.

Sagte, men sikkert, bliver revnen fyldt ud med vand og vindbåret sediment - revnen vil simpelthen fyge til.

Vi takker for svaret, og kan konstatere at vi kan være ganske rolige: der opstår ikke revner eller gabende hul i jordens indre, der bare venter på at brage sammen.

Og som tak for spørgsmålet sender vi en rød videnskab.dk-t-shirt til Lis Lysgaard-Larsen.

Hvis du har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk.
 

Links
Billede af en jordskælvsrevne der opstod efter et jordskælv den 18 april 1906 sydøst om Chittenden, USA. GEUS - hvor der findes en hel del information omkring jordskælv Læs også på Videnskab.dk: Jordskælv kan varsles Jordskælv kommer fra klodens dynamiske overflade Kælvende gletsjere udløser jordskælv Jordskælv gjorde døgnet kortere Er der kommet flere jordskælv?

 

Fakta om jorden

Jordens radius er 6.371 kilometer.   Jordens ydre kerne består af flydende jern.   Jordens indre kerne består ud af fast jern.   I Jordens indre kerne er temperaturen 4.300º C.   Lithosfæren er jordskorpen plus den øverste del af kappen, og strækker sig ned til omkring 100-150 kilometers dybde. Den har en høj viskositet og er ikke flydende.   Astenosphæren er den del af kappen der forsætter fra 150 kilometers dybde, den er forholdsvis blød, med en lavere viskositet end lithosfæren og er flydende.   Moho er grænsen mellem jordskorpen og kappen.