
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Kultur / Høje spillere har dommeren imod sig | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Høje spillere har dommeren imod sig9. marts 2010 kl. 14:16
Hvis du er stor, vil du højst sandsynligt få dømt flere frispark imod dig på fodboldbanen end lave spillere. Det viser en ny undersøgelse af mere end 100.000 forseelser.
Hollandske forskere mener, at når en dommer dømmer i tvivlstilfælde, bliver spillerens højde en faktor, som påvirker, hvad han dømmer. Forskerne fra Erasmus University kiggede nærmere på en enorm mængde forseelser gennem syv sæsoner af tysk Bundesliga (85.262), Champions League (32.142), og tre VM-slutspil (6.440). Samme træk gik igen: Spillerne, som blev udpeget som synderne i tætte tacklinger, hovedstødsdueller, etc., var i gennemsnit højere end dem, som fik dommerafgørelsen til deres fordel. Det skete også i tilfælde, hvor dommeren fløjtede, selvom der ikke var begået nogen forseelse overhovedet. Tv-seere dømmer også uretfærdigtForskerne gennemførte også to eksperimenter, som støtter resultaterne fra datamaterialet. I det ene eksperiment skulle 120 frivillige (de fleste uden dommererfaring) se en duel mellem to spillere, hvor det var vanskeligt at afgøre frisparket.
Hårdt i højdenI det andet eksperiment mente forsøgspersonerne for det meste, at når en lavere spiller falder efter en tackling eller duel, så skyldes det, at den højere spiller har begået en forseelse, som kvalificerer til et frispark. Modsat stiger sandsynligheden for, at de ikke vil forbinde det med noget forkert, når en høj spiller bliver fældet, viser undersøgelsen. I stedet vil man for eksempel tro, at spilleren prøver at filme, eller at vedkommende selv er skyld i, at han er nede og bide i græsstråene.
Snakker vi derimod om en klokkeklar fældning bagfra, spiller det ingen rolle om spilleren, som gør det, er 1,50 eller 2,10 centimeter. Så vanker der (minimum) frispark uanset højde.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|