
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Blogs / Leg og robotter / Legen bevæger sig | ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Legen bevæger sigNaN. NaN kl.
LEGEBLOGGEN: Hvordan leger man? Og hvor går grænsen mellem leg og alvor? Legen er et basalt fænomen, der kan opstå hvor som helst og når som helst.
Af Stine Liv Johansen, ph.d., cand.mag.
Leg er som sådan ikke en afgrænset aktivitet - herfra og hertil - men bevæger sig ind og ud af genrer, fortællinger og legemedier. Legemedier skal i denne sammenhæng forstås som alt det, man kan lege med: legetøj, medieprodukter, fortællinger, materialer. Med andre ord; alt det legen kan finde sted igennem. Grænserne mellem leg og fortællinger og mellem leg og læring er flydende. To drenge på syv år går hen ad en strand. De to har kendt hinanden siden de begyndte i skolen og har leget sammen stort set hver dag siden. Det er efterår, så de er ikke på stranden for at bade, men for at gå - for at komme ud og få lidt frisk luft, ville deres mødre nok sige. Mens de går, samler de sten og skaller op og kaster dem ud i vandet. De taler om hvem, der er bedst til at slå smut. Det er en, der hedder John, som den ene dreng kender. Han kan mindst slå 10 smut, fortæller drengen. Leg med historienDe beslutter sig for at de vil 'bygge baser'. Det er en leg, de har haft kørende længe, og som blandt andet er inspireret af et besøg på Historiecenter Dybbøl Banke, som de var på sammen i sommerferien. Her legede og lærte de med slaget mellem danskerne og tyskerne, de så illustrationer og animationer af slagets gang og de blev selv indrulleret i den danske hær, spiste hjemmelavede pandekager og sendte lakforseglede breve hjem. Siden da har de begge på skolebiblioteket lånt bøger om 2. Verdenskrig og de har tidligere bygget baser i sandkassen i SFO'en, hvor de har placeret små plasticsoldater på flankerne. Den åbne labyrintBaserne tager form. De bygges af strandsand, som er anderledes end sandkassesand. Stranden som rum er også anderledes - større - og man kan løbe langt væk og råbe til hinanden. Tørret tang, sten og skaller inddrages i byggeriet og mens de bygger, fortæller drengene hinanden om hvad de bygger, og hvilke funktioner de forskellige materialer og konstruktioner har. Den ene dreng begynder at afgrænse en firkant og bygge en labyrint inde i den. Han bruger tang til at lave fælder, hvor man kan få stød, for enden af labyrintens gange. Den anden dreng bygger en kanon af sten, mens han fortæller om den. Undervejs ændrer han på byggeriet, så det passer til hans fortælling. Leg i bevægelseSåledes tager legen form igennem den viden, både faktuel og om hvordan man leger, som drengene medbringer og igennem det materiale, der byder sig til for dem. De havde ikke på forhånd planlagt at de skulle lege noget bestemt med noget bestemt, men bevæger sig med legen, mens legen bevæger dem. De bevæger sig samtidig igennem forskellige genrer: fortælling, konstruktion, kamp, strategi og rollespil, der tilsammen skaber et hele og en sammenhæng, der er nødvendig at tage med i betragtning, hvis man vil forstå hvad leg er. For nok kan vi aftale at 'vi skal lege' eller at der er forskel på leg og alvor, men vi træder aldrig forudsætningsløse ind i legen, ligesom legen trækker på en lang række af referencer både til leg og til læring. Endelig leger vi med 'noget', som vi manipulerer, men som også gør noget ved os og ved den leg, der kan opstå.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|