Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Astronauter får fantastisk udsigt

8. februar 2010 kl. 14:17

Rumfærgen Endeavour er på vej til rumstationen ISS med europæiske panoramavinduer, som giver astronauterne udsigt til rummet - eller til Jorden.



Sådan skal Cupola sidde på rumstationen ISS. (Illustration: NASA)

Sådan skal Cupola sidde på rumstationen ISS. (Illustration: NASA) 

 
Rumfærgen Endeavour er kommet godt af sted på sin 13 dage lange mission til den internationale rumstation ISS. Lasten er to europæiske moduler til rumstationen, nemlig Node 3 med kælenavnet Tranquility og det lille observatorium Cupola.

Cupola er en kuppel med hele syv vinduer, så astronauterne får en himmelsk udsigt.

Kuplen vil fungere som observatorium, når astronauterne skal observere Jorden eller himmellegemer, men den vil også være nyttig i forbindelse med vedligeholdelse af rumstationen. Astronauterne vil nemlig bedre kunne se, hvordan rumstationens robotarme bevæger sig.

Tranquility er en cylinder, der er godt syv meter lang og har en diameter på 4,5 meter. Så modulet vil give astronauterne en del mere plads at boltre sig på.

Endeavour medbringer også et ton forsyninger og udstyr, blandt andet udstyr til at fjerne kuldioxid fra luften, omdanne urin til vand og filtrere vandet bedre.

ISS er snart færdig

Når Endeavour har afleveret sin last, vil ISS være 90 procent færdigbygget. Og alt tyder på, at rumstationen kommer til at fungere i mange år endnu. Nyeste melding fra amerikanerne lyder nemlig på, at der vil være NASA-penge til ISS frem til 2020 - mindst.

Endeavour røg til vejrs kl. 10.14 i formiddags, og rumfærgen er nu i omløb om Jorden. (Foto: NASA)

Endeavour røg til vejrs kl. 10.14 i formiddags, og rumfærgen er nu i omløb om Jorden. (Foto: NASA)

 

Tidligere var den officielle NASA-udmelding, at ISS allerede skulle skrottes i 2016, hvilket frembragte en del hovedrysten blandt rumentusiaster. Det virkede nemlig ret tåbeligt at kassere en avanceret rumstation, få år efter den var færdigbygget.

Men nu er NASA - eller rettere den amerikanske regering med Barack Obama i spidsen - tilsyneladende kommet til fornuft.

Rumfærger på pension

Til gengæld er planerne om at sende amerikanere tilbage til Månen senest år 2020 skrinlagt. Det ambitiøse Constellation-program, der blev sat i gang af George W. Bush, bliver ikke til noget i en overskuelig fremtid.

I stedet skal NASA pumpe penge i private rumeventyr. Rumfærgerne skal pensioneres i år - sidste tur er planlagt til 16. september. Derefter skal firmaer som SpaceX og Orbital sørge for at levere forsyninger til ISS - i hvert fald dem, som USA skal stå for.

LÆS OGSÅ

USA får ikke en mand på Mars foreløbigt 

Kineserne på vej til Månen 

Det betyder også, at den næste mand på Månen sandsynligvis bliver en kineser. Kina har allerede sendt astronauter i omløb om Jorden to gange, og i løbet af det næste års tid vil kineserne sandsynligvis opsende deres egen rumstation.

Kina har også haft en satellit i omløb om Månen, og endnu en af slagsen skal sendes op sidst på året.

På længere sigt tales der om en bemandet mission til Månen og etableringen af en kinesisk månebase - men det ligger dog mange år ude i fremtiden.


Reference og links

NASA's rumfærger

ESA's website om ISS

Læs også på Videnskab.dk:

Sådan kommer vi tilbage til Månen

USA får ikke en mand på Mars foreløbigt 

Her ser du vandet på Månen

Astronomerne jubler: Der er is på Mars og vand på Månen





Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Vidste du: Kvanteteorien

Vidste du: Kvanteteorien

Ifølge kvantemekanikken spiller Gud faktisk terninger. Teorien, der var med til at revolutionere fysikken i starten af 1900-tallet, siger, at vi aldrig kan forudsige en partikels position. Fysik på atomniveau er et spørgsmål om sandsynlighed.

Læs: Gud spiller alligevel terninger

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Giraffen og det tårnhøje ...
Blodtryk og vældige dyr (2 minutter siden )
Af: Bjarne Nielsen
Dansk venturehistorie er ...
Vinkelhage (21 minutter siden )
Af: H. Eismark
Pakistan har brug for en ...
SV:De milliarder.. (34 minutter siden )
Af: H. Eismark
Til debatforsiden

Bilos skader fostre

Bilos skader fostre

Børn får skader på deres dna, allerede mens de ligger i moderens mave.

Læs: Bilos skader dna i fostre