
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Teknologi / 3D-tv er på vej til din stue | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3D-tv er på vej til din stue15. januar 2010 kl. 11:12
Velkommen til den fagre nye tv-verden i tre dimensioner. Nu begynder de første 3D-fjernsyn med tilhørende 3D-briller at rulle af samlebåndet.
Det er ikke mindst blockbusteren Avatar, der har givet tv-producenterne dollartegn i øjnene. Trods den forudsigelige historie er Avatar en enorm succes, og det skyldes ikke mindst de flotte 3D-effekter. Og det har vist sig, at folk gerne ville betale ekstra for 3D-oplevelsen i biografen. Så selvfølgelig skal vi alle sammen kunne se tv og film i 3D hjemme i sofaen. Og i løbet af året kommer der et væld af 3D-fjernsyn på markedet. 3D kræver brillerPå den netop overståede messe for forbrugerelektronik CES (Consumer Electronics Show) blev der slået voldsomt på tromme for de nye tv-apparater, der leveres med briller. For 3D-effekten opstår først, når du har de rette 3D-briller på. Illusionen om den tredje dimension - dybdevirkningen - skyldes nemlig, at det højre og det venstre øje præsenteres for hvert sit billede, hvor motivet præsenteres fra lidt forskellig vinkel. Og teknikken kræver briller, der tillader to lidt forskellige billeder fra tv-apparatet at nå frem til øjnene.
Godt nok har firmaer som Philips og Mitsubishi eksperimenteret med 3D-skærme, der ikke kræver briller - såkaldte autostereoskopiske skærme - men uden det store held. En ordentlig 3D-oplevelse, hvor man kan flytte sig rundt i stuen, og hvor flere kan sidde og se på skærmen samtidig, kræver briller. Flydende krystaller åbner og lukker for lysetMen her snakker vi altså ikke de gode gamle 3D-briller med et grønt og et rødt glas (anaglyfisk stereoskopi). Den teknologi er for længst gået til de evige jagtmarker, i hvert fald når det gælder forbrugerelektronik.I stedet satser producenter som Sony, Panasonic, Samsung og Toshiba på briller, hvor flydende krystaller skiftevis lukker og åbner for udsynet. Når man kan se igennem det højre glas, kan man ikke se gennem det venstre - og omvendt. 3D-fjernsynet sender så skiftevis et billede til det højre øje og det venstre øje. Der skiftes billede 100-120 gange i sekundet, og brillerne modtager et infrarødt signal fra fjernsynet, så de kan være i takt. Brillerne er således forsynet med to LCD-skærme, en infrarød modtager og et batteri til at drive det hele. Det gør dem ikke nødvendigvis store og kluntede, men forholdsvis dyre - man skal nok regne med cirka 400 kr. pr. par. Og der følger typisk kun et enkelt par med, når man køber fjernsynet. Polariseret lys kan også bruges
Et billede i fuld HD-kvalitet består af 1.080 linjer. Et 3D-tv kan konstrueres ved at sætte et filter foran fjernsynets LCD- eller plasma-panel, så lyset fra hver anden linje drejes den ene vej, og lyset fra de andre linjer drejes den anden vej. Tv-seerne skal så sidde med briller, som kun lader det venstredrejede lys slippe ind til det venstre øje og omvendt. Her koster brillerne kun nogle få kroner, for der ikke er noget elektronik i dem - blot et par billige polarisationsfiltre af plastik. Det er sådanne lette briller, man kender fra de fleste 3D-biografer. Strømforbruget stiger
Der er fordele og ulemper forbundet med begge teknologier. Med de dyre 'aktive shutter'-briller kan begge øjne se alle 1920x1080 billedpunkter, som de bedste HD-signaler består af, mens man må nøjes med at se 1920x640 billedpunkter med hvert øje med de 'passive' polariserede briller. Omvendt vil nogle (få) mennesker blive generet af, at billedet flimrer, når man benytter de dyre briller, fordi der hele tiden åbnes og lukkes for billedet til hvert øje. Det er værd at bemærke, at begge teknologier kræver, at der bliver skruet godt op på lysstyrken på fjernsynet, når man ser 3D-udsendelser. For det er jo kun cirka halvdelen af lyset fra skærmen, der når frem til hvert øje. Højere lysstyrke betyder højere strømforbrug, så der er ikke just tale om en miljøvenlig teknologi. Vi skal have noget at se påNu er det store spørgsmål så, om forbrugerne - altså os derhjemme i stuerne - gider have briller på, når vi ser fjernsyn. Og det gider vi i hvert fald ikke, før der er noget ordentligt at se på. For 3D-fjernsyn er jo ikke meget værd, hvis der ikke er nogle gode 3D-udsendelser og film, man kan opleve. Indholdet skal være på plads, før teknologien giver mening.
Specifikationerne for Blu-ray 3D er på plads. Der vil simpelthen være to film på en Blu-ray 3D - en til det ene øje, og en til det andet. Begge i fuld HD-opløsning. Så snart vil man kunne se Avatar, Alice i Eventyrland og en masse andre film i 3D hjemme i sin egen stue. Blu-ray-film skal ses i 3DMen hov - Blu-ray-film i 3D kræver selvfølgelig en ny Blu-ray-afspiller! Her kan producenterne heldigvis også levere varen. Panasonic, Samsung, Sony og Toshiba har allerede annonceret Blu-ray-afspillere, der kan bruges til de nye 3D-film, og flere er på vej. Hvis man allerede har investeret i en PlayStation 3, behøver man dog ikke at købe en ny Blu-ray-afspiller. Med en firmware-opdatering vil den nemlig også understøtte 3D-film.
Og så kommer tv-kanalerne...Men vi vil selvfølgelig også se tv-kanaler, der viser udsendelserne i 3D. Og de er da også på vej. I USA vil sportskanalen ESPN 3D sende VM-fodbold i 3D fra den 11. juni, og Discovery er lige i hælene med en 3D-kanal. Sky 3D starter op i Storbritannien i løbet af året, og det er kun den spæde begyndelse på 3D-eventyret på tv-fronten. I Danmark afhænger udbuddet af 3D-kanaler af, om tv-leverandører som Canal Digital, Viasat og YouSee (TDC) vil bringe 3D-kanalerne via satellit eller kabel. Og det vil de nok først, når der er efterspørgsel. Hvilket der først vil være, når mange danskere har anskaffet sig et 3D-fjernsyn. Hvilket man først gør, når der er 3D-indhold at se. Så det er historien om hønen og ægget.
Men før eller siden skal vi nok få 3D-tv herhjemme også. Som altid vil det først være de nørdede teknologi-freaks og tv-entusiaster, der kaster sig over muligheden, men vi andre skal nok komme med på vognen og punge ud i løbet af nogle år.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|