Fed mad hjælper epileptikere

Et nyt studie viser, at en diæt, som er rig på fedtstoffer, men som er fattig på protein og kulhydrater, hjælper mange børn med svær epilepsi, hvor ingen anden behandling har givet de ønskede resultater.

Kroppen tror den sulter
Børnene blev sat på en såkaldt ketogen diæt, der består af store mængder fedt og meget lidt protein og kulhydrater. For de flestes vedkommende betyder det, at maden skal bestå af tre eller fire dele fedt og en del protein og kulhydrat.

Diæten virker ved, at kroppen tror, der er tale om en sulttilstand. Normalt forbrænder hjernen sukkerstoffer, men når kroppen tror den sulter, omstiller hjernen sig fra at få energi fra sukkerforbrænding til at få energi fra fedtsyreforbrænding. Når fedtsyrer nedbrydes i kroppen, kan der udskilles ketoner - og det har en hæmmende virkning på epilepsien.

Man ved ikke helt, hvorfor ketoner hæmmer de epileptiske anfald, men nu er der dokumentation for, at diæten har en gavnlig virkning på patienter med svært behandlelig epilepsi.

Første store undersøgelse
Undersøgelsen bliver offentliggjort i juninummeret af det ansete medicinske tidsskrift The Lancet.

Professor J. Helen Cross stod i spidsen for forsøget på Great Ormond Street Hospital for Children i London. Her deltog 145 børn i alderen to til 16 år. Børnene havde epilepsi med daglige anfald eller mindst syv anfald om ugen. Og hvor både medicin og operation ikke havde haft tilfredsstillende virkning på de unge patienter. Det er første gang, man har lavet en undersøgelse med så mange deltagere.

Streng diæt
Børnene i det engelske forsøg fik udarbejdet er helt personlig diæt i samarbejde med lægerne og diætister. Alt der blev indtaget skulle kontrolleres. Mængden af mad og drikke var nøje afmålt ned til enkelte gram.

»En enkelt vitaminpille eller medicin med sukker i kan ødelægge balancen mellem fedt, proteiner og kulhydrater. Og derved ødelægge diætens virkning,« forklarer overlæge og specialist i epilepsi, Troels W. Kjær fra Klinisk Neurofysiologiske klinik på Rigshospitalet.

For mange er det svært at lægge brød, ris og pasta på hylden. Men det vanskeligste er næsten at indtage de store mængder fedt. Flere af forsøgspersonerne som deltog i det engelske forsøg oplevede flere bivirkninger af diæten. Mange følte sig konstant sultne, de kastede op, havde diarré eller det modsatte, de fik forstoppelse, og sidst men ikke mindst så følte de sig afkræftede og manglede energi.

En diæt for specialister
Efter en forsøgsperioden kunne 62 procent af de børn, som havde fulgt den ketogene diæt berette om en halvering eller mere af antallet af epilepsianfald.

»Den ketogene diæt har været kendt længe,« siger afdelingslæge Troels W. Kjær, og fortsætter: »Men det er første gang at man har lavet forsøg med diæten i så stor skala. Det er imponerende. Det er jo ikke en rar diæt, men hvis den virker for nogle, så er den værd at tage med i behandlingen af epilepsi. Det er også vigtigt at understrege, at man ikke selv kan kaste sig ud i en ketogen diæt. Det kræver specialister.«
 

Links
Danske børn, som har prøvet den ketogene diæt Epilepsinet.dk: Hvad er ketogen diæt?  Odense Universitetshospital: Behandling af epilepsi med ketogen diæt

 

Om epilepsi og den ketogene diæt Epilepsi er en abnorm cortikal hypersynkronisering. Det betyder, at normalt sender de mange milliarder hjerneceller, vi har, signaler på kryds og tværs med forskellig interferens. Men under et epileptisk anfald svinger store dele af hjernen så at sige i takt. Systemet, altså hjernen, bryder midlertidigt ned indtil hjernecellerne igen sender asynkrone signaler. Forestil dig en menneskemængde står på en stadiumtribune og hopper op og ned. Det kan tribune godt holde til, så længe de ikke hopper i takt. Men hvis de alle hopper til den samme rytme, så bryder tribunen ned. Man har haft held med at behandle epilepsi med den ketogene diæt siden 1920'erne. Men den er gået i glemmebogen, samtidig med der kom skub i udviklingen af medicin mod epilepsi. Der har dog været en lille gruppe epileptikere, hvor medicinen ikke har den tilfredsstillende virkning, og hvor operation heller ikke er løsningen, og her tyder det på, at der er hjælp at hente ved at lade kroppen tro, at den sulter.