Astmatikere kan snart vejre morgenluft. Et internationalt team af forskere – med de to danskere Klaus Bønnelykke og Hans Bisgaard i en central rolle – har identificeret et nyt gen, der er involveret i udviklingen af astma hos børn. Opdagelsen er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.
»Det en af de største genundersøgelser til dato af astma, og kun det andet gen, man med sikkerhed kan knytte direkte til udviklingen af lidelsen,« fortæller Hans Bisgaard, der er professor ved Dansk BørneAstma Center.
De danske forskere har som en del af et større internationalt forskersamarbejde med blandt andet Center for Applied Genomics på The Children’s Hospital of Philadelphia kunnet udnytte, at den genetiske forskning har gennemgået et dramatisk teknologisk udvikling de senere år.
Mange tusinde forsøgspersoner
I den nye undersøgelse benyttede forskerne sig af den relativt nye teknologi Genome-wide association study (GWAS). Det er en metode til at skanne af variationen på tværs af et helt genom. Med denne teknologi har forskere det seneste år blandt andet fundet gener, der er ansvarlige for udvikling af autisme og sukkersyge.
»Med den nye teknologi kan vi folde hele menneskets genom ud, og ved hjælp af særlige markører kan vi med meget stor sikkerhed sammenligne enkelte gener hos forskellige mennesker. Og ved at sammenholde de genetiske forandringer med lidelser som f.eks. astma, kan man knytte enkeltgener til enkeltsygdomme,« forklarer Hans Bisgaard.
For at være sikre i deres sag, skannede forskerne 2.400 forsøgspersoner med europæisk baggrund og 3.700 med afrikansk baggrund. Dertil kom to år gamle skanninger fra næsten 1.000 hvide amerikanere. Ved at kombinere resultaterne fra disse mange studier fandt forskergruppen frem til et hidtil ukendt astma-gen ved navn DENN1B på kromosom 1.
»Vi kan sige med sikkerhed, at genet har betydning for udvikling af astma hos børn af både europæisk og afrikansk afstamning. Astma er dog en kompleks sygdom, hvor et stort antal gener er involveret,« forklarer Hans Bisgaard, der udover sin tilknytning til Dansk BørneAstma Center også er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Arv men især miljø
Tidligere havde forskerne kun med sikkerhed kunnet forbinde ét andet gen til sygdommen. Genet ORMDL3 på kromosom 17 blev opdaget i 2007 af den britiske forsker William Cookson. Og netop Cookson var også en del af det store internationale samarbejde, som ledes af de danske forskere.
»Vores resultater bekræfter dog endnu engang, at sygdommen ikke kun kan kobles til et eller få gener, og at genændringerne ikke alene udløser sygdommen. Arv spiller en afgørende rolle, men miljø synes også at bidrage væsentligt,« uddyber Hans Bisgaard.
Endnu ved forskerne ikke, præcis hvilken betydning det nye gen har for udviklingen af sygdommen, men fordi genet påvirker celler og signalmolekyler, mener forskerne, at det medvirker til overreaktion i immunsystemet. Opdagelsen kan derfor på sigt vise sig at være et vigtigt mål for nye behandlinger.
»Den præcise rolle er dog endnu ukendt. Den skal undersøges i fremtidige studier. Lige nu er det vigtigste udbytte af opdagelsen en bedre forståelse af årsagerne til astma, og det er forhåbningen at det vil medføre forbedret diagnostik, forebyggelse og behandling af astma hos børn,« forklarer Hans Bisgaard.
Bedre odds mod astma
Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn, og en sygdom, der på verdensplan årligt plager 300 millioner mennesker. Desværre ved man, trods mange års forskning, stadigvæk meget lidt om årsagerne til sygdommen. Derfor er mulighederne for at forebygge og behandle i dag meget begrænsede. Med det nye fund er oddsene langt bedre.
»Kendskabet til de gener, der øger risikoen for astma, vil gøre det muligt at identificere de børn, der er i risikogruppen. Gennem vejledning og forebyggelse kan vi på den måde skåne flere børn fra i det daglige at blive udsat for de faktorer, der udløser astma,« forklarer Hans Bisgaard.
Som eksempel nævner Hans Bisgaard, at Dansk BørneAstma Center for få år siden fandt en genændring, der gik igen hos alle patienter med en bestemt type eksem. Sidenhen fandt forskerne ud af, at netop dette gen kodede for et protein, der sørgede for at opretholde fugtbalancen i huden.
»En fejl i netop dette gen, gør at mennesker er disponerede for denne eksem. Med den viden kunne vi pludselig se, at en bestemt miljøfaktor havde en altoverskyggende virkning på om disse mennesker blev ramt af eksem. Nemlig katte. Så holdt man sig fra katte, slap man også for denne eksem,« siger Hans Bisgaard og uddyber:
»For mennesker med den normale form af genet kan der ikke påvises øget risiko for eksem ved katteeksponering, så dette er et eksempel på, at man i fremtiden vil kunne målrette forebyggelse og behandling af sygdomme langt mere effektivt til det enkelte individ.«
Tobaksrøg og virus er de største syndere
På samme måde håber forskerne, at den nye viden, kan skærpe deres viden om, hvilke miljøfaktorer, der er afgørende for om børn bliver ramt af astma eller ej. Her lader tobaksrøg og visse virus til at være de største syndere. I løbet af de sidste 20 år er hyppigheden tiltaget næsten 3 gange, så op mod 8 procent af alle danske børn har astma.
Forekomsten af astma har også været stigende hos voksne, hvor sygdommen nu ses med en hyppighed på ca. 5 procent. Derfor er forskerne på jagt efter hvilke faktorer, der gør, at mennesker i stigende omfang rammes af astma og allergiske lidelser.
»Den nye viden om generne gør det muligt at måle miljøeffekterne direkte for at se, hvilke der har den største betydning. Den viden kan igen give os mulighed for at oplyse bedre om sygdommen for på den måde at kunne redde børn fra at blive ramt af astma,« slutter Hans Bisgaard.
Omkring 200.000 danskere er ramt astma. De fleste i en mild form, der let kan behandles. Alligevel er sygdommen skyld i 10.000 hospitalsindlæggelser hvert år og 50 dødsfald om året.
