Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Flere går i kirke juleaften

2. december 2009 kl. 04:00

Vi tror mindre, men alligevel går vi mere i kirke til jul, viser ny undersøgelse. Kirken er et frirum fra den meget kommercialiserede jul, lyder et bud på en forklaring.



Selvom danskerne bliver stadigt mindre troende, kommer der flere i kirke juleaften, viser ny undersøgelse fra SDU. (Foto: Colourbox) 
Køerne foran de danske kirker juleaften bliver længere i takt med, at danskerne bliver mindre troende.

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at 31 procent af danskerne svarer, at de kun kommer i kirken ved særlige højtider, og det vil først og fremmest sige julen.

Ved en lignende undersøgelse fra for 10 år siden svarede kun 21 procent ja til det samme spørgsmål, og hele stigningen på 10 procentpoint kommer fra gruppen, som tidligere svarede, at de stort set aldrig satte sig på kirkebænken.

Vi vil møde dem, vi kender

På den baggrund konkluderer Peter Lüchau, forsker ved SDU's Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, som står bag undersøgelsen, at andelen af danskere, der går i kirke juleaften, er stigende.

Peter Lüchau ser dog ikke sine egne tal som udtryk for, at folkekirken er ved at få en renæssance:

»Normalt er der en sammenhæng mellem det at tro og gå i kirke, men juleaften er noget specielt. Her går man i kirke, fordi det er en tradition og for at møde dem, man kender, og ikke for at møde det kristne fællesskab, som man gør en søndag formiddag,« siger han.

Religion dyrkes uden for kirken 
Lektor Annika Hvithamar, som arbejder samme sted som Peter Lüchau, er enig. Hun er overbevist om, at kirkegangen juleaften er et udtryk for noget andet end en øget religiøsitet hos danskerne:

»Julen er den eneste højtid, som folkekirken har tilbage, hvor folk går regelmæssigt i kirke, men det er ikke udtryk for, at de traditionelle religiøse følelser blomstrer. Hvis det var det, burde det også give sig udslag i, at folk gik mere i kirke på andre tidspunkter, og det ser vi ikke,« konstaterer hun og uddyber:

»Den traditionelle religiøsitet har været nedadgående gennem de seneste 100 år, og i dag ser vi, at religion i stigende grad er noget, der bliver dyrket individuelt og ikke i kirken.«

En undersøgelse, som et analyseinstitut foretog for Kristeligt Dagblad i december 2007, viste, at 24 procent af danskerne havde været i kirke i julen året forinden.

Religion fylder mere i medierne

Hvis man ser på højtiderne med kristne briller, burde det være påsken, der var fokus på. At det i stedet er julen, der fylder kirkerne, tror Annika Hvithamar skyldes, at den er en forbrugsfest, som vi møder overalt.

Peter Lüchau peger på, at religion samtidig er begyndt at fylde langt mere i medierne end tidligere, og at det måske kan bidrage til at få flere til at frekventere kirken i julen. En optælling af avisnyheder i 1995 og igen i 2005 viste, at andelen af artikler om emnet var blevet firedoblet.

Reaktion på kommercialisering

En anden mulig forklaring på, at kirken trækker flere til 24. december, kan være en stigende kommercialisering af julen.

Annika Hvithamar nævner, at det måske for nogle er en form for aflad, fordi de ved at gå i kirke signalerer, at de også er opmærksomme på julens oprindelige indhold.

Peter Lüchau er inde på det samme:

»Vi brænder flere og flere penge af på julen hvert år, så jeg tror ikke, at det er en modreaktion mod kommercialiseringen af julen. Men jeg tror, at kirkegangen juleaften for nogen kan være en måde at slippe væk fra det på, fordi kirken er akommerciel, et vakuum, som ikke har noget med det øvrige samfund at gøre, så man skaber sig et frirum midt i en måned, der står i kommercialiseringens tegn,« siger han. 

Reference og links

Peter Lüchaus profil 

Annika Hvithamars profil 

Læs også på videnskab.dk:

Ikke farligt at afsløre julemanden

Samfundsklasse bestemmer din religion

Konfirmandundervisning kvæler troen

Hvad så de tre vise mænd glimte over Betlehem? 

Religion sidder flere steder i hjernen  



Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, SDU

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
FLERE GÅR I KIRKE ÅRET RUNDT 
Af: Bent Kim Jepsen 2. december 2009 kl. 09:02

SOM SOGNEPRÆST er det min erfaring at flere og flere går i kirke året rundt her hjemme. Hvorvidt flere danskere er blevet troende, ved jeg ikke; men to forhold synes at have indflydelse på folks interesse for kirken. For det første fylder religion som nævnt mere i det offentlige rum og medierne end tidligere. Det vækker til eftertanke. For det næste er folkekirken blevet bedre til at give folk en anledning til at komme i kirke. Ganske rigtigt er den sædvanlige søndagsgudstjeneste ikke anledning nok for de fleste, der bruger kirken i dag. Der skal være andet og mere og på andre tidspunkter, så kommer folk gerne i kirken, så har de fået en anledning til at komme der. Som sognepræst i et forstandssogn til Århus kan jeg konstatere, at folk gerne bruger kirken når kirken giver en særlig anledning til det.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Mineralnavne

Vidste du: Mineralnavne

Nye mineraler skal leve op til følgende krav for at kunne få tildelt deres eget navn:
- forekommer i naturen
- har en fast krystalstruktur
- har en veldefineret kemisk sammensætning
- har ikke tidligere har været beskrevet

Læs artiklen: Mineral opkaldt efter Nielsen

MEST LÆSTE

14. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25
18. marts 2010 kl. 09:45
15. marts 2010 kl. 14:07
15. marts 2010 kl. 04:00
14. marts 2010 kl. 13:03

Seneste debat

Hvordan finder brevduer v...
Visuel hukommelse (7 minutter siden )
Af: Thorbjørn Heller Johansen
Hvad er en art?...
hej tommy (4 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Vaccine-kritikere finder ...
Vaksineskandaler (5 timer siden )
Af: Monica Waade
Til debatforsiden

Gådefuldt gaberi

Gådefuldt gaberi

Ingen har endnu regnet gaberiets gåde ud. Heller ikke videnskab.dk's ekspertkilder, som her forsøger at besvare spørgsmålet:

Hvorfor gaber vi?