Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Raske øjne ni år efter

23. november 2009 kl. 04:00

Laseropererede øjenpatienter er blevet fulgt i ni år efter indgrebet. Undersøgelsen tyder på, at der ikke opstår skader på hornhinden i årene efter en operation.



Hornhinden er det 0,5-0,7 mm tykke glasklare lag yderst på øjet. (Foto: Wikimedia Commons)
Hornhinden er det 0,5-0,7 mm tykke glasklare lag yderst på øjet. (Foto: Wikimedia Commons)
Laseroperationer på øjnene har i de seneste år været det kirurgiske indgreb, som oftest bliver udført på verdensplan.

Eftersom denne type operationer repræsenterer en forholdsvis ny metode til at korrigere synet med, har forskerne relativt begrænsede data til at undersøge og vurdere langtidsvirkninger af dette indgreb.

En ny undersøgelse, som er blevet publiceret i tidsskriftet 'Archives of Ophtalmology' i denne måned, tyder imidlertid på, at operationen ikke giver skader på langt sigt på cellerne på indersiden af hornhinden, de såkaldte endothelceller.

Indikator for at hornhinden er rask

Forskere ved Mayo-klinikken i Rochester uden for Chicago kortlagde antal endothelceller hos 16 laseroperationspatienter før operationen og ni år efter.

Undersøgelsen omfattede både operationer, hvor et låg i det øverste lag af hornhinden fjernes før laseroperationen begynder, og indgreb, hvor selve laserstrålen fjerner cellerne i dette yderste lag (se faktaboks nederst).

Som sammenligningsgrundlag ville forskerne vide, om 21 ikke-opererede mennesker havde flere endothelceller end laserpatienterne.

Det havde de ikke, ifølge undersøgelsen, som viser et gennemsnitligt tab af disse celler på 0,6 procent per år hos begge grupper.

Kvinde som får udført laseroperation af LASIK-typen. (Foto: DavidKevitch)
Kvinde som får udført laseroperation af LASIK-typen. (Foto: DavidKevitch)
Gode nyheder

Det er sandsynligvis gode nyheder for alle, som har gennemgået eller påtænker en laseroperation, mener Alesandar Stojanovic.

Han er specialist i øjensygdomme, overlæge ved Universitetssygehuset Nordnorge og laserkirurg ved klinikken SynsLaser i Norge.

»Disse celler fortæller noget om næringstilførselen til hornhinden, og derfor bruges antallet af endothelceller som en slags parameter for, om hornhinden er rask og sund.«

»Det bruger man for eksempel efter visse operationer, som ved grå stær, som er en hyppigt udført operation. Der vil der forekomme en del tab af endothelceller,« fortæller Stojanovic.

Ser sjældent langtidsskader

Stojanovic siger, at den eftervirkning, man oftest ser - omtrent to procent af tilfældene - er en nedgang i optisk kvalitet på synet, som for eksempel, at man ser kontraster dårligere, og at man ser glorier omkring lys.

»Sådan noget ser man hos mange lige efter operationen, og det er ikke usædvanligt, men hos nogen varer disse problemer også ved,« siger han til forskning.no.

Reference og links

'Corneal Endothelial Cell Loss 9 Years After Excimer Laser Keratorefractive Surgery'; Sanjay V. Patel, MD; William M. Bourne, MD; Arch Ophthalmol. 2009;127(11):1423-1427
 

Læs også på videnskab.dk:

 Hvorfor ikke gule øjne?

 Genterapi giver blinde børn synet tilbage

 Actionspil forbedrer unges syn

 Kan man blive træt af at blinke?

 Dine øjne skal dræbe


© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Laseroperation som synskorrektion

Hovedtyperne af laseroperasjoner er LASIK og PRK.

I en LASIK-operation bliver et låg af det ydre lag på hornhinden (epitelet) vippet til side, og laserstrålen sendt ned i det underliggende hornhindevæv.

I en PRK-operation er det laserstrålen selv, som fjerner epitelcellerne, således at man ikke behøver at foretage noget snit. Sårfladen heler op af sig selv.

Kilder: Øyeklinikken SynsLaser og Aleksandar Stojanovic

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
Et par præciseringer 
Af: Morten Hansen 23. november 2009 kl. 13:39

LASIK: Man skaber et låg, der består af BÅDE epithel _og_ (nok så vigtigt!) hornhinde. Man laserbehandler under låget og lægger låget på igen.

LASEK: Man fjerner epithelet på en måde så det kan "genbruges". Typisk v.h.a. alkohol. Man laserbehandler derefter hornhinden direkte på overfladen og lægger epithelet på igen, så der er celler at starte på når epithellaget skal genopbygges. Modsat LASIK skæres der ikke hornhinden, men den "slibes" direkte af laseren.

PRK: Ligesom LASEK overfladebehandler man hornhinden, men smider epithellaget helt væk, enten fjerner man det med alkohol som LASEK eller man lader laseren brænde det væk. Forskellen mellem PRK og LASEK er altså lille og mere teoretisk end praktisk. Epithellaget gendannes helt naturligt af sig selv efter de to indgreb. På relativt kort tid dækkes hele hornhinden igen af epithelceller, omend de skal have noget mere tid for igen at blive et pænt glat lag, som man ser tydeligt igennem.

Fordelen ved LASIK fremfor de andre to er, at man meget hurtigt kommer til at se klart igen, da epithellaget er så godt som ubeskadiget og lægges på igen.
Ulempen ved LASIK er derimod, at man for altid har en svagere hornhinde (også svagere end den tykkelse laseren har fjernet giver anledning til). Flappen der laves vil for altid være der, da hornhinden er noget af det i den menneskelige krop, der heles langsomt (nogen mener i praksis så godt som ikke). Flappen vil under normale omstændigheder ikke være et problem, da den holdes lukket af at epithelcellerne vokser sammen i kanten og det osmotiske tryk gør at den "suges fast" på den underliggende hornhinde.

Som jeg skrev "under normale omstændigheder". Dvs. får man en finger uheldigt i øjet (evt hjulpet af en negl lige i kanten), så kan man risikere at denne flap løsnes - og så er det af sted til øjenlæge, da flappen skal lægges præcist på igen samt man skal sikre sig, at der ikke kommer epithelceller under flappen. Folk med naturlige øjne eller LASEK/PRK behandlede vil derimod sandsynligvis kunne slippe med en lille ridse i epithellaget og et rødt øje - begge dele noget, der heles ganske naturligt.

Dermed ikke sagt at folk ikke skal melde sig til en sådan operation. Jeg har selv gennemgået en for nogle år siden og har stor glæde af den. Jeg valgte dog LASEK, da jeg personligt hellere vil gå med halvsløret syn en måneds tid (samt endnu nogle måneder hvor de sidste rester falder på plads) end risiko for at et uheld, der ikke ville ske det store ved normale øjne risikerer at kunne løfte en LASIK flap. Til gengæld er Bowmans lag jo så brændt væk, men sådan er der så meget (desuden ikke alle dyr, der har et sådant, kaniner har f.eks. ikke).
Jeg tror på det er en meget bedre løsning. Men jeg synes alle fortjener fuld information om hvad det er, de går ind til - kun derved kan folk træffe dét valg, der passer dem bedst.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+7
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

10 myter om fødsler

10 myter om fødsler

Videnskab.dk har fået de videnskabelige eksperter til at kommentere på vores frygt, fordomme og fejlopfattelser af den lykkelige begivenhed.

Læs: Ti myter om fødsler

Vidste du: Insekter

Vidste du: Insekter

En hornet gødningsbille kan trække 1.141 gange sin egen vægt. Det svarer til, at en almindelig mand kan hive af sted med seks dobbeltdækker-busser.

Læs: Verdens stærkeste insekt er fundet