Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Træn mindre og bliv bedre

3. november 2009 kl. 14:17

Danske forskere påviser, at man med fordel kan drosle ned og bruge mindre tid på at motionere, hvis man vil blive en hurtigere løber. Man skal bare huske at sprinte 30 sekunder indimellem.


12 erfarne løbere forbedrede deres tid med i gennemsnit et minut på 10 km-distancen, selvom de trænede 25 procent mindre end de plejede. Tricket var at indføre korte spurter på løbeturen. (Foto: Colourbox)
12 erfarne løbere forbedrede deres tid med i gennemsnit et minut på 10 km-distancen, selvom de trænede 25 procent mindre end de plejede. Tricket var at indføre korte spurter på løbeturen. (Foto: Colourbox) 

Jo mere man træner, jo bedre bliver man - skulle man tro. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, viser ny dansk forskning.

Trænede langdistanceløbere kan blive markant hurtigere ved at bruge mere tid i sofaen og mindre tid i løbeskoene. Det eneste, de skal gøre, er at indlægge korte spurter på løberuten, så behøver de ikke længere at løbe så meget for at komme topform.

Tricket er kendt af seriøse udholdenhedsløbere, og professor Jens Bangsbo og hans forskergruppe fra Københavns Universitet besluttede derfor at undersøge, hvor stor en gavnlig effekt mindre men mere intensiv træning egentlig har for løbere på længere distancer.

'Overraskende stor effekt'

De satte derfor 12 erfarne løbere til at reducere deres træningsmængde med 25 procent og til gengæld sprinte 6-12 gange i 30 sekunder 3-4 dage om ugen. Og resultatet var til at mærke for løberne. Efter blot 6-9 ugers ændret træning forbedrede de i gennemsnit deres løbetid på 10 km med et minut fra 37,3 til 36,3 minutter.

»Vi er overraskede over, at det har så stor en effekt. At man kan forbedre sig med et minut efter kun 6-9 uger af den type træning, og at seks af løberne lige pludselig sætter personlig rekord, det er en overraskende stor effekt,« siger Jens Bangsbo.

Løberne forbedrede også deres præstation på 30-sekunders sprint og en 2-minutters test med henholdsvis 7 procent og 36 procent.

Motionister kan få glæde af sprint

Jens Bangsbo forklarer, at hvis man blot løber ud ad landevejen i et monotont tempo med 12 km/t, så vil kun dele af musklerne være aktive. Sætter man derimod tempoet op til 25 km/t, så bliver den resterende del af muskulaturen også sat i spil, og derfor bidrager de indlagte spurter til en mere effektiv træning.

Forskerne bemærkede desuden, at løberne med den nye træningsform fik flere natrium- og kaliumpumper i musklerne samt langsommere ophobning af kalium under arbejde, hvilket muligvis er en væsentlig årsag til den forbedrede arbejdsevne.

Jens Bangsbo anbefaler derfor, at man indimellem løber 30 sekunder med 95 % af sin maximale fart, hvis man vil forbedre sin tid på de lange ture.

»Mange motionister er meget interesserede i deres egen præstationsevne, så det er et meget godt budskab til dem. Hvis det er vigtigt for dig at løbe hurtigere, så kan du få meget glæde af den her type træning,« siger professoren.
 

Reference og links

Reduced volume and increased training intensity elevate muscle Na+/K+ pump {alpha}2-subunit expression as well as short- and long-term work capacity in humans. J Appl Physiol. 

Jens Bangsbos profil

Læs også på videnskab.dk:

Kvindefodbold er bedre motion end løb

Heavy metal giver god motion

Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Hvorfor bliver man mere sulten af svømning end af løb?

Hvordan måler man, hvor langt en fodboldspiller har løbet?

Engelske forskere vrøvler om skolemotion



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 7 kommentarer!
Er det nyt? 
Af: Peder Kaj Pedersen 4. november 2009 kl. 13:52

Det forekommer mig at være noget, som løbere har vidst i årevis. Det er rigtig længe siden, at Lydiard var den store guru.

Peder Kaj P. musikforsker og supermotionist

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-2
Hvor er det ny ? 
Af: Rene Tabel 22. november 2009 kl. 14:04

Jeg lærte for 33 år siden.

 at ved at løbe en tre til fire, personer sammen.  Og uden forvarsel skiftes til at spurte, .

bare 25-50 meter.

Øger du kondi, + reaktion.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
Flere detaljer 
Af: Kenneth Andersen 22. november 2009 kl. 14:32

Jo jo, det er da meget muligt, at man kan forøge sin kondition ved større antal pludselige kraftudfoldelser. Men nu er vi jo nogle, som ikke løber for nødvendigvis at forbedre konditionen som det primære, men derimod for at forbrænde fedtdepoter. Og hvordan forholder denne undersøgelse sig dertil? Igen mangler der detaljer i artiklen. Jeg går stærkt ud fra, at der stadig bliver forbrændt mest fra fedtdepoterne ved langvarig middelmådig løb. Naturligvis vil der blive forbrænd mere ved mere krævende langvarigt løb, men det er ikke sådan lige til at overkomme for alle. Derimod er middelmådigt løb for masserne.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-5
SV: Flere detaljer 
Af: Johnny Vejrsø Nielsen 18. maj 2010 kl. 23:10

...men derimod for at forbrænde fedtdepoter. Og hvordan forholder denne undersøgelse sig dertil? Igen mangler der detaljer i artiklen. Jeg går stærkt ud fra, at der stadig bliver forbrændt mest fra fedtdepoterne ved langvarig middelmådig løb.

Min egen personlige erfaring har været, at intervaltræning giver en højere forbrænding.
For mit eget vedkommende virker det som om 1 time på cyklen med 75-80% makspuls, giver en lavere forbrænding over hele døgnet, end 30 min på samme grundpuls, men med 5-7 perioder af ca. 1 min. på maks ydelse. Jeg har simpelthen brug for flere kalorier over hele døgnet i de perioder jeg udfører intervaltræning, end jeg har i de perioder hvor jeg lader være.
Det lyder kontraintuitivt, men lavere træningsmængde med intervaller, betyder for mit vedkommende større kalorieforbrug.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1
SV:SV: Flere detaljer 
Af: Kenneth Andersen 19. maj 2010 kl. 08:41
... Jeg har simpelthen brug for flere kalorier over hele døgnet i de perioder jeg udfører intervaltræning, end jeg har i de perioder hvor jeg lader være.

Det lyder kontraintuitivt, men lavere træningsmængde med intervaller, betyder for mit vedkommende større kalorieforbrug.

Men disse udsagn er der jo ikke meget videnskab i. Jeg mener, en personlige erfaringer opnået sån' lidt la' la', det danner jo ikke ordentligt grundlag for en konklusion.

I samme skuffe kan jeg jo så sige, at mine erfaringer på området er, at lidt fitness med lav vægt på ingen måde giver mig noget. Ikke engang større muskler.

Hvis jeg derimod øger vægten på modstandene, og fortsætter på grænser til det mulige rent vægtmæssigt, så giver det pote muskelmæssigt.

Lignende kan jeg sige, at hvis jeg blot laver den styrketræning, så tager jeg typisk på i vægt - specielt hvis jeg indtager fed mad. Hvis jeg derimod tilføjer 10 minutters løb af en 9-10 km/t efter 1 times styrketræning, så holder jeg fedt-depoterne på et minimum.

Mine erfaringer går jo stik imod mange af de mainstream fortællinger om, hvordan man skal gebærte sig i et træningslokale. For der får man typisk at vide, at man behøver ikke have så meget modstandsvægt på, for det giver store resultatter. Ligeledes behøver man ikke svede for at tabe sig eller holde vægten.

Ifølge min erfaring (og simpel logik, efter min mening, da alle ellers ville have let ved at holde vægten og/eller være meget muskuløse) så SKAL der sved og udmattende arbejde til, før man kan se resultatter.

 

Men igen: det er jo blot vores individuelle erfaringer. Det ville være rigtig interessant, hvis man kunne få nogle forskere på banen, som kunne udtrykke sig MEGET klart, og UDEN mulighed for misfortolkninger, hvilket var årsagen til, at jeg udtalte mig om denne artikkel. For forfatteren besvarer IKKE alle interessante førlgespørgsmål - f.eks. typen af træning kontra vægttab/muskelopbygning.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
Flere detaljer 
Af: Johnny Vejrsø Nielsen 19. maj 2010 kl. 11:33

At mine personlige erfaringer er uvidenskabelige, kan vi ikke blive uenige om. Ej heller at kroppen skal udfordres, hvis man er interesseret i muskelopbygning og dermed højere forbrænding. Udfordring af kroppen er lig sved og udmattelse. For mig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at mit personlige kalorieregnskab og min egen fornemmelse i kroppen viste, at hård men kortvarig intervaltræning, gav bedre resultater på min kaloriebalance, bedre kondition og større muskelfibre, end langvarig træning gjorde. Hvilket iøvrigt passede mig fremragende, idet jeg ikke nødvendigvis synes selve træningen er en sjov foreteelse. Desværre resulterer intervaltræning også i, at jeg tilsyneladende nemt får overtrænet, så den bedste måde for mig at træne på, er at skifte mellem intervaltræning og den, for mig kedelige, distancetræning.
Med vægttræningen giver det mig heldigvis det bedste resultat at træne med stor belastning hele tiden, og dermed er den side af sagen hurtigt overstået. Jeg prøvede uden belastning med rigtig mange repetitioner. Det resulterede bare i at jeg blev træt i hovedet, ikke i kroppen :)

Jeg er sikker på at der må være utallige undersøgelser af, hvordan træningen tilrettelægges bedst muligt. Jeg tvivler på at elitesportsudøvere bare arbejder på gefühl.

Jeg prøvede at goggle ordene "kalorieforbrug træning forskning" og fandt en interessant hjemmeside: http://www.motion-online.dk/ - Jeg har bare lige skimmet den kort, men der lader til at være nogle gode artikler derpå. Ejeren af siden, Morten Zacho, ser ud til at have nogen imponerende referencer.
Der er vist rigeligt med bagrundsstof. God fornøjelse.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
SV:Flere detaljer 
Af: Kenneth Andersen 20. maj 2010 kl. 14:30

At mine personlige erfaringer er uvidenskabelige, kan vi ikke blive uenige om. Ej heller at kroppen skal udfordres, hvis man er interesseret i muskelopbygning og dermed højere forbrænding. Udfordring af kroppen er lig sved og udmattelse. For mig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at mit personlige kalorieregnskab og min egen fornemmelse i kroppen viste, at hård men kortvarig intervaltræning, gav bedre resultater på min kaloriebalance, bedre kondition og større muskelfibre, end langvarig træning gjorde. Hvilket iøvrigt passede mig fremragende, idet jeg ikke nødvendigvis synes selve træningen er en sjov foreteelse. Desværre resulterer intervaltræning også i, at jeg tilsyneladende nemt får overtrænet, så den bedste måde for mig at træne på, er at skifte mellem intervaltræning og den, for mig kedelige, distancetræning.
Med vægttræningen giver det mig heldigvis det bedste resultat at træne med stor belastning hele tiden, og dermed er den side af sagen hurtigt overstået. Jeg prøvede uden belastning med rigtig mange repetitioner. Det resulterede bare i at jeg blev træt i hovedet, ikke i kroppen :)

Jeg er sikker på at der må være utallige undersøgelser af, hvordan træningen tilrettelægges bedst muligt. Jeg tvivler på at elitesportsudøvere bare arbejder på gefühl.

Jeg prøvede at goggle ordene "kalorieforbrug træning forskning" og fandt en interessant hjemmeside: http://www.motion-online.dk/ - Jeg har bare lige skimmet den kort, men der lader til at være nogle gode artikler derpå. Ejeren af siden, Morten Zacho, ser ud til at have nogen imponerende referencer.
Der er vist rigeligt med bagrundsstof. God fornøjelse.

Mange tak for det link - jeg har selv søgt i årevis efter noget lignende :-)

 

Indholdet af det føromtalte site passer ganske godt overens, med mange af mine holdninger til emnet. Og ligeledes argumenterer skribenten til sitet da også for, at mange af de typiske opførsels-mønstre i fitnesscentre er direkte spild af tid / overflødige / ikke optimale.

Jeg har generelt kun positive udtalelser omkring sitet. Dog skal det nævnes, at det vist trænger til en opdatering og/eller en uddybning af bestemte elementer. F.eks. læste jeg en artikkel på sitet om, at der skal en bestemt mængde protein til, for at muskelmassen kan vedligeholdes. Jeg undrede mig en del over disse udsagn, da de ikke passer med mine iagtagelser. Da jeg så læste artiklen efter i detaljen, så fremgik det, at det gjaldt for personer over 75 år. Og så er vi pludselig enige igen. Her mener jeg dog at forfatteren godt kunne understrege bestemte pointer. I denne artikkel at det KUN omhandlede personer, som har passeret pensions-alderen. Den læsende hob har det jo med at overse sådane åbentlyse detaljer, og hvis de så går videre ud i verden med det indtryk, at personer GENERELT skal indtage tilskud af protein for at dyrke fitness, så er det jo direkte forkert (hvilket er min erfaring, at netop det store flertal i befolkningen lever efter - altså den forkerte konklusion).

Jeg fik også en anden interessant tanke, da jeg læste artiklerne. For selvom forfatteren laver nogle udførlige regnestykker om, hvor meget protein m.m. man skal indtage, så kan man godt komme i tvivl, om man nu også kan stole på vedkommendes udregninger, når han samtidig har reklame-bannere kørende øverst på siden. Under normale omstændigheder ville dette gøre en person inhabil i en relateret sag. I denne sag har jeg dog opbygget stor nok tiltro til skribenten, så jeg tager hans udregninger for gode varer.

Men også i denne sammenhæng skal der laves understregninger i artiklen (hvilket der ikke blev gjort). For artiklen omhandler det optimale protein-forbrug ifm. træning. Altså at hvis man afvejer alt i mindste detalje, så kan det være gavnligt at indtage tilskud af protein. Men det fremgår ikke, om det også er tilrådeligt at indtage ekstra protein-tilskud, hvis man blot er almindelig hverdags-motionist, som ikke dyrker fitness for at kunne stille op til konkurencer a la "Mr Universe". Igen en stor mangel, som hoben typisk misfortolker!

 

Af interessante artikler (som passer perfekt på mine holdninger til emnet, men som sætter den typiske fitness-gænger "på plads") kan nævnes:

http://www.motiononline.
dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/udstraekning_oeger_praestationsevnen/

 

http://www.motiononline.
dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/styrketraening_foer_konditionstraening_oeger_
fedtforbraendingen/


http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-
_artikler/oedelaegger_konditionstraening_din_styrketraening?/


http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-_oevelser/hele_kroppen_-_5_oevelser_-
_maskiner/


http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-
_artikler/du_forbraender_flere_kalorier_ved_at_loebe_end_ved_at_gaa/


http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-
_artikler/brug_tiden_effektivt_i_fitnesscenteret/

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Fladlus

Vidste du: Fladlus

Fladlus lever typisk i kønsbehåring. De overfører ikke sygdomme, men deres bid giver små røde pletter.

Læs: Intimbarbering udrydder fladlus

Seneste debat

Køler det at drikke varme...
Fysik og biologi (50 minutter siden )
Af: Andreas Rasmussen
Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (1 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Prygl til konspirationste...
SV:Neil Armstrong ved pyramiden  (2 timer siden )
Af: Carsten Brinch
Til debatforsiden

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

Tema om læring

Tema om læring

Hvordan lærer vi mest? Hvordan underviser vi bedst? Videnskab.dk sætter fokus på alt det, der foregår i klasseværelset.

Læs: Tema om læring