
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Kultur / Politikere er som aber | ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Politikere er som aber28. oktober 2009 kl. 10:04
Der er ikke den store forskel på de magtkampe, der udspiller sig i abeburet i Zoo og på landets rådhuse. Dansk adfærdsforsker udpeger en ægte alfa-han blandt de danske politikere.
Da den amerikanske præsident Richard Nixon i 1974, som beskrevet i boksen til højre, i desperation over at miste præsidentembedet i USA rasende slog sin knytnæve i gulvet og klagede højtlydt, mindede han mest af alt om en rasende chimpanse-han. Tilsvarende scener vil sandsynligvis udspille sig rundt om på landets rådhuse efter kommunalvalget den 17. november, når borgmesterkæderne skal videre til nye hoveder. I Odense står den konservative borgmester Jan Boye ifølge meningsmålingerne til at miste embedet, og i kommuner som Greve, Hjørring, Holbæk, Hillerød og Roskilde er der stor usikkerhed om, hvem der vinder pladsen i borgmesterstolen. Abeadfærden er nemlig ikke en tilfældig handling hos Nixon. Det er et træk, der kendetegner mange magtmennesker og kan spores tilbage til vores fælles fortid med aberne. Det mener den hollandske adfærdsforsker Frans de Waal, som ser en lige linje fra den adfærd, man ser hos vores nærmeste slægtninge, chimpanserne, til den måde vi mennesker opfører os på, både som individer og i grupper.
Nixons raserianfald var nærmest en tro kopi af den adfærd, de Waal så hos en detroniseret leder-han i den chimpanse-koloni, han studerede på samme tidspunkt. Foketinget minder om abeburFrans de Waal tilbragte i slutningen af 70erne tusindvis af timer i den hollandske Arnhem Zoo med at følge en flok chimpanser. Og jo mere han kom til at lære flokken og de enkelte aber at kende, desto mere blev han overbevist om, at den blodige magtkamp, som aberne udkæmpede for øjnene af ham, gav en god forklaring på mange af de forhold, der udspiller sig i det modernes menneskes ypperste magtspil: politik. Historien om aberne i Arnhem Zoo har de Waal fortalt i bogen 'Politik blandt chimpanser', som er genudgivet flere gange siden den første udgave i 1982 og stadig kan findes på reolerne hos boghandlerne. Siden da har forskerne flittigt diskuteret, hvor meget man egentlig kan overføre fra abe-studier til os mennesker, og ikke mindst, om studier i zoologiske haver giver et reelt billede af abernes naturlige adfærd. En af skeptikerne er den danske primatolog og evolutionspsykolog Jill Byrnit, som selv har studeret abeadfærd, både i zoologiske haver og i naturen:
»Mange aber viser en forståelse for om de selv og de andre individer i flokken bliver behandlet rimeligt, og måske er det en forløber for menneskets moral.« På et punkt er vi mennesker dog helt unikke, understreger Jill Byrnit:
Alfa-hannen AndersAlligevel kan Byrnit godt genkende en dansk politiker med ægte alfa-han-udstråling: »Anders Fogh Rasmussen ville være en god chimpanse-leder. Han udstråler ro, kontrol og magt, men samtidig giver han mig også en fornemmelse af, at være retfærdig i sin magtudøvelse.« Fornemmelsen for retfærdighed er nemlig afgørende hos både aber og mennesker. Således vil en tyrannisk abe-leder, som stødes fra magten miste al respekt i flokken i det øjeblik, han mister tronen, mens en mere retfærdig leder stadig vil have status og indflydelse, selvom han ikke længere er alfa-han. Ud over fornemmelsen for retfærdig fordeling af goderne, har en alfa-han andre gode 'ledelsesværktøjer' til at bevare magten i abeflokken som f.eks. skræmmeadfærd, forsoning og gruppepres.
Så selvom vi mennesker nok har udviklet et sprog og en kulturel overbygning, der gør vores politiske adfærd lidt mere kompliceret i detaljen, må man med næsen mod ruden i Zoo konstatere, at vi ligner vores biologiske fætre og kusiner ikke så lidt, når det gælder om det politiske spil om magten.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|