Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Kinesiske leverandører skal holdes i hånden

26. oktober 2009 kl. 14:18

Den forventede succes bliver ikke altid til virkelighed, når danske virksomheder outsourcer produktionen til Kina. Kulturforskelle og forskellige forventninger til samarbejdet kan sætte en kæp i hjulet, viser ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.


Den kinesiske drage skal holdes i stram snor, hvis danske virksomheder skal have succes med outsourcing til Kina. (Foto: Colourbox) 


Dansk outsourcing til lavtlønslande såsom Kina vil ganske givet få vind i sejlene igen i takt med, at verdensøkonomien retter sig, men danske virksomheder skal tænke sig om en ekstra gang, før de beslutter at sende produktionen til Kina.

For selvom timelønnen er væsentligt lavere i Kina end i Danmark, kan der nemt opstå andre og uforudsete komplikationer i samarbejdet, som medfører en masse ekstra omkostninger for den danske køber. Det er afgørende at sætte sig ind i den kinesiske virksomhedskultur og afstemme forventningerne til samarbejdet, påpeger forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Forskningen er baseret på løbende studier af og interviews med danske små og mellemstore virksomheder, som outsourcer i Kina, samt interviews med kinesiske leverandører.

Ifølge professor i international markedsføring og leder af forskningscenteret Design of Global Enterprise (DoGE), Poul Houman Andersen, spiller tillid nemlig en stor rolle ved udfaldet af outsourcing-eventyret. Danske virksomheder er generelt kendetegnet ved at have en særlig stor grad af tillid til aktører både inden for og uden for virksomheden, og ansvaret uddelegeres derfor ofte i den tro, at den kinesiske leverandør selv kan justere detaljerne for at finde den bedste løsning, når varen skal produceres. Men lige præcis her kan danskere og kinesere nemt gå fejl af hinanden:

OM UNDERSØGELSEN 

Undersøgelsen er baseret på interviews med managers fra ni danske små og mellemstore virksomheder, som alle har outsourcet produktionen til Kina.

Ligeledes er der foretaget interviews med kinesiske leverandører. Undersøgelsen foregik i perioden 2003-2006.

»I Danmark skal alting ikke nødvendigvis udspecificeres ned til mindste detalje, og det forventer danske firmaer heller ikke er tilfældet i Kina. Men de kinesiske leverandører skal ofte i langt højere grad end forventet holdes i hånden og guides helt præcist igennem produktionen. Ellers risikerer du at stå med et slutprodukt, som ikke matcher det, du bestilte,« siger Poul Houman Andersen.

Manglende kinesisk fleksibilitet

En af forklaringerne på de dansk-kinesiske forskelle er ifølge Poul Houman Andersen, at de danske virksomheder typisk ønsker at producere specialiserede varer i mindre mængder, hvilket kræver en vis fleksibilitet hos den kinesiske leverandør. Dette støder imidlertid hårdt sammen med de kinesiske virksomheders fokus, nemlig at sikre en stor og standardiseret produktion uden spild eller forsinkelse:

»Små og mellemstore virksomheder i Kina har generelt sværere ved at låne penge, hvilket gør, at de altid søger efter produktioner, hvor omkostningerne kan holdes nede og hvor indtjeningen i høj grad kan forudses. Derfor ser de storproduktion af standardiserede varer som den bedste løsning, og det skal danske købere være opmærksomme på,« forklarer Poul Houman Andersen.

Mange kinesiske virksomheder er ejet af familier uden speciel teknisk indsigt, hvilket også forklarer deres søgning efter store og standardiserede produktioner. De danske virksomheder kan derfor være nødt til at udstationere en eller flere folk i Kina for at overvåge produktionen tæt og korrigere detaljer - en udgift som mange ikke medregner fra start:

»I Kina ser man bl.a. tidsfrister, produktspecifikationer og prisaftaler mere som en hensigtserklæring end en bindende aftaler, så hvis den danske køber ikke hele tiden følger op på kravene, kan disse blive nedprioriteret i forhold til mere krævende kunder. En kontrakt har ikke samme juridiske betydning for kineserne som for danskerne,« siger Poul Houman Andersen.

Forventninger må justeres

Alt dette betyder imidlertid ikke, at det ikke kan betale sig at outsource produktionen til Kina, men ifølge forskerne bag undersøgelsen er det afgørende for succesen, at de danske virksomheder rådfører sig grundigt og ikke mindst bruger andres erfaringer, før de kaster sig ud i det. Uden kendskab til kinesisk virksomhedskultur og arbejdsmentalitet, risikerer man nemlig, at den forventede omkostningsbesparelse ved outsourcing ikke bliver realiseret:

»Det er især de små og mellemstore virksomheder, som skal være opmærksomme og forberede sig grundigt, da de måske ikke lige kan afsætte en mand til fast at overvåge produktionsforløbet i Kina. Der stilles større krav til samarbejdet, og kommunikationen skal være meget konstant og utrolig præcis,« forklarer Poul Houman Andersen.
 

Reference og links

Diverging expectations in buyer-seller relationships: Institutional contexts and relationship norms. Poul Houman Andersen, Poul Rind Christensen og Torben Damgaard. Volume 38, Issue 7, October 2009, Pages 814-824 Industrial Marketing Management. doi:10.1016/j.indmarman.2008.04.016    

Profil for Poul Houman Andersen

Læs også på videnskab.dk:

Kina ved et vendepunkt

Ny forskning styrker danske virksomheders eksportevne

Færre døde under Depressionen

Udenlandske opkøb forbedrer virksomheders overlevelse

Skuffende effekt af EU's indre marked på eksporten


Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Bøgen

Vidste du: Bøgen

Bøgen er sprunget ud, når flere end ét træ har grønne blade på flere end én gren. Bladene skal være udfoldet mindst 25 mm. Det svarer til, at de hver især kan dække en to-krone.

Læs: Klimaforandringer får bøgen til at springe tidligere ud

Hvaler fødte på land

Hvaler fødte på land

Forskere har for nylig studeret 47,5 millioner år gamle hvalskeletter. Hvalskeletterne aflører, at hvaler engang fødte deres unger på landjorden.

Læs: De første hvaler fødte på land

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25

En rigtig slikmund

En rigtig slikmund

De store ara-papegøjer i Costa Ricas nationalpark Corcovado er så trygge ved mennesker, at de lader sig fodre med slik.

Læs: Helt tæt på en truet slikmund