De forbudte bøger

Her forsiden af en illegal bestseller: John Steinbecks 'Månen er gået ned' med passende dramatisk forside. (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

I den seneste tid har medierne flydt over med historien om jægersoldaten Thomas Rathsack.

I hans bog 'Jæger - i krig med eliten' kom han tilsyneladende til at fortælle lige lovligt meget om jægerkorpsets fremgangsmåde i Afghanistan. Men Rathsacks historie fra fronten er ikke blevet undertrykt og kan nu med god samvittighed købes hos boghandlerne.

Det er naturligvis langt fra første gang, en bog har skabt debat. Kigger man på besættelsestiden, er der ganske mange interessante fortilfælde, når emnet er hemmelige og - i bogstavelig forstand - sprængfarlige bøger. Her kommer historien om et par af dem.

Friere medier i Danmark

Som i de andre besatte lande, var de illegale blade en af de første organiserede modstandsformer, der voksede frem. De illegale blade i Danmark var på indholdssiden anderledes end for eksempel illegale blade i Polen eller Norge. I de fleste andre besatte lande var nyhedsmedierne nemlig betydeligt mere styret af besættelsesmagten end tilfældet var i Danmark.

Vi kunne frit høre svensk eller engelsk radio - selvom de fleste troede, det var forbudt - og via disse medier kunne man få en nogenlunde fri nyhedsdækning. De illegale blade i Danmark var derfor ikke præget af nyheder, men i stedet helliget argumenterne for modstand. Den slags var ikke nær så nødvendigt i Polen eller Frankrig.

Hvad man også gjorde var at trykke illegale bøger. John Steinbecks roman om et besat land 'Månen er skjult' udkom således illegalt med titlen 'Månen er gået ned' og overskuddet gik til udgifterne til modstandskampen. En illegal sællert. Under besættelsen læste danskerne som aldrig før - udlån på bibliotekerne sted fra 12 millioner bind i 1939 til 16 millioner i 1945 - og noget af det, man læste, var altså de illegale bøger.

'Kogebogen'

Hvor illegale blade og bøger hørte til den 'lette' del af modstandsarbejdet, var sabotagen i den tunge ende. En af besættelsens bedst kendte bøger er således den såkaldte 'kogebog', som indeholdt opskrifter og anvisninger på alt fra jernbanesabotage til produktion af stinkbomber.

Oplysningerne var samlet af BOPA-manden Eigil Larsen, og kilderne var alt lige fra erfaringer fra tidligere Spaniensfrivillige til almindelige håndbøger om fysik og kemi. 'Kogebogen' blev først lavet i en lille udgave på 16 sider og kopieret i 5-7 eksemplarer i sommeren 1942, senere kom en større version i fem eksemplarer.

'Kogebogen' indeholdt i sin endelige form hundredvis af opskrifter på sprængstoffer og anvendelse af dem. Mildt sagt en sprængfarlig, illegal bog.

'Bovrup-kartoteket'

Endelig er der en bog fra den tidlige efterkrigstid, som ligeledes var både illegal og stærkt kontroversiel, nemlig 'Bovrup-kartoteket' der udkom i 1946. Bogen indeholdt navnene på 28.000 tidligere medlemmer af det danske nazistparti, og var opkaldt efter Bovrup, hvor bevægelsen havde hovedkvarter.

Partiets medlemskartotek var blevet beslaglagt af modstandsbevægelsen ved befrielsen og indeholdt mange oplysninger. Navnelisterne informerede for eksempel om bopæl og tidspunkt for indmeldelse (men ikke udmeldelse) og udleverede med andre ord de danske nazister. Med bogen i hånden kunne man så se hvem i byen, der havde været på den forkerte side, hvis man altså ikke allerede vidste det.

Bag udgivelsen stod tidligere - anonyme - modstandsfolk, og det er svært ikke at tolke udgivelsen som et ønske om, at også de mindste fisk skulle straffes; ikke ved landets domstole, men ved gadens parlament.

Hos landssvigerne findes der dog også en række eksempler på, hvor svært det var at finde tilbage til en normal tilværelse efter krige og f.eks. drive forretning, når rygtet om ens politiske fortid hele tiden rejste med og fik kunderne til at fordufte.

Bøger gør en forskel

De illegale bøger 'Kogebogen' og 'Bovrup-kartoteket' er eksempler på kontroversielle bøger fra krigens tid, bøger som hver i sær skabte forandringer i samfundet på meget håndgribelig vis og på godt og ondt, hvad enten det betød penge til modstandskampen, effektivisering af sabotagen eller afdækning af, hvem der havde været nazister.

Så bøger kan bestemt forandre verden. Spørgsmålet er nok i denne sammenhæng, om Thomas Rathsacks bog - trods alt - har samme potentiale, som de her nævnte.