Når man lige har fået våde bukser efter en hæsblæsende tur i Tivolis Det gyldne Tårn, kan det være noget af en udfordring at samle tankerne. Og hvis skoletiden ligger mange år tilbage, er det ikke helt nemt at grave lærdommen fra fysiktimerne frem igen.
Det fandt undervisningsminister Bertel Haarder ud af, da han i forgårs besøgte Tivoli sammen med en flok skoleelever. I disse dage – frem til 11. september – har Tivoli nemlig klima- og energidage, hvor elever fra skolernes ældste klasser kan komme billigt i Tivoli og lære om energiforbrug, bæredygtighed og tyngdekraft.
Eleverne skal foretage eksperimenter og løse opgaver med udgangspunkt i Tivolis attraktioner. F.eks. skal de blive klogere på det frie fald ved at tage et krus vand med op i Det gyldne Tårn og observere, hvad der sker med vandet, når de bliver hevet de 55 meter ned igen med en acceleration på 1,5 g.
Både undervisningsministeren og eleverne fandt ud af, at vandet ikke kunne følge med på den hurtige tur nedad. Og spørgsmålet er så, hvorfor det er tilfældet.
Ministerielt sludder
»Når man sidder med en kop vand, og derefter kommer i frit fald, så falder vandet langsommere end manden,« forklarer ministeren til Berlingske web-tv.
»Det tunge falder altså hurtigere end det lette,« konkluderer han, og fortsætter med at fortælle, at det var det, som Galilei ville vise fra det skæve tårn i Pisa.
Men det er noget sludder, hvilket Bertel Haarder da også efterfølgende har erkendt over for Politiken.dk. Sandheden er, at alle ting falder lige hurtigt i et frit fald, når man ser bort fra luftmodstand og andre kræfter, der kan påvirke objekterne. Vandet i krusene kan ikke følge med, og ender med at give ministre og skoleelever våde bukser, men det skyldes, at accelerationen nedad i Det gyldne Tårn er større end tyngdeaccelerationen – man falder altså hurtigere end vandet, der er i frit fald.
Galilei banede vejen
\ Fakta
I 1638 publicerede den italienske renæssancemand Galileo Galilei værket “Discorsi e dimostrazioni matematiche intorno a due nuove scienze attenenti alla meccanica” (Afhandlinger og beviser vedrørende to nye videnskaber), hvori han præsenterer resultaterne af en lang række eksperimenter.
Han havde blandt andet målt, hvor hurtigt kugler af forskellige størrelser falder, og han konkluderede, at alle faldende genstande har samme konstante acceleration i et lufttomt rum. Ting falder altså lige hurtigt, uanset hvor meget de vejer.
Galileo banede vejen for den geniale engelske fysiker og matematiker Isaac Newton, der i 1687 formulerede de berømte bevægelseslove i værket “Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica” (naturfilosofiens matematiske principper). Her samlede Newton datidens viden om bevægelse og tyngdekraft og udledte på genial vis de universelle love, der stadig er fast pensum i skolerne.
Læs mere om Newtons love her på videnskab.dk: De naturvidenskabelige erkendelser: Newtons love
