En 1850 millioner år gammel bjergkæde

HJ Rink tirsdag d. 28 juli

Dagen er sat af til jagt på alkaline-gange i området. Fra landområdet i Syd- og Vestgrønland ved vi, at der forud for åbningen af Labrador Havet og Davis Strædet for ca. 150 til 130 millioner år siden (Jura- til Kridt-tidsperioderne) var en periode med dannelse af sprækker, som blev fyldt med magma med en speciel sammensætning - de såkaldte alkaline-gange, som er rige på bl.a. kalium, natrium (deraf navnet) og alkalibasalter.

Ved åbningen af Labrador Havet og Davis Strædet åbnedes en havarm, hvor der bl.a. blev aflejret organisk materiale og sandsten, således at forudsætningerne for oliedannelse har været til stede. Og der er da også i Labrador Havet gjort fund af olie, ligesom der i Disko Bugten er fundet olie, som formodes at være dannet i Kridttiden.

Der er ikke fundet olie i Baffin Bugten endnu, og det er selvfølgelig af betydning, hvis vi på land kan finde nogle af de samme tegn på, at der er sket opbrydning svarende til, hvad man har set længere sydpå.

Det blæste lidt op fra sydøst, og vi fik noget af en gyngetur hjem i gummibåden, men passerede nogle smukke isbjerge bl.a. dette, hvor man kunne se bjerget Anoritoq, som Anders skal samle prøver fra onsdag.

Spillede "shepshead" med Roger og Gitte. Et spil, som han kender fra sin hjemegn i Wisconsin. Da vi spillede det ved en tidligere lejlighed, genkendte vores tyske kollega Dirk Frei spillet som det nordtyske "Schwartzkopf", og han sagde, at bortset fra navnet var spillene identiske og har overlevet intakt blandt indvandrerne i USA.

HJ Rink onsdag d. 29. juli

Sejler fra morgenstunden til Ryder Isfjord og ankrer, hvor Anders skal påbegynde sin tur op ad det 1106 m høje fjeld Anoritsoq. Vi andre deler os i to hold i hver sin gummibåd og gennemsejler området i søgning efter alkaline-gange.

Anders skal tage en prøve for ca. hver 200 højdemeter til studie af landskabets hævningshistorie. Den metode, vi bruger, er Apatite Fission Track Analysis (AFTA), som går ud på, at man tæller spor efter partikler, der har ødelagt krystalgitteret.

Partiklerne stammer fra urankerner, der er spaltet, og antallet af spor afhænger af den tid, der er gået. Ved temperaturer over 80 grader heler krystalgitteret af sig selv, men det gør det ikke længere, når temperaturen i bjergarten kommer under 80 grader.

Det vil sige, at der sættes et stopur i gang, når temperaturen falder, hvilket sker, når et fjeld hæves. Så ved at gennemføre denne analyse, finder vi ud af, hvornår det sted i fjeldet, vi tager prøven, er kølet under 80 grader.

Jo højere oppe i fjeldet, jo tidligere i jordens historie er den del kommet under 80 grader - så den høje del fortæller den ældste historie - hvilket er grunden til, at Anders klatrer de 1106 meter op.

Hvor skibet ligger for anker, kan man se en såkaldt "liggende fold". På billedet ses en grå gnejs omgivet af et mørkt bånd, der danner et liggende V, som peger mod venstre.

Udenom dette er der en lidt lysere gnejs, der igen er pakket ind i en brun gnejs. De grå gnejser er ca. 2800 millioner år gamle, mens den brune er dannet ud fra de ca. 1900 millioner år gamle sandsten fra Nukavsaq Formationen.

Det hele er så foldet i en stor bjergkædefoldning for ca. 1850 millioner år siden. Denne kan ses hele vejen fra Søndre Strømfjord i syd og op til Melville Bugten - ca. 1000 kilometer, hvilket giver denne bjergkædedannelse (Nagssugtoqiderne) samme størrelsesorden som Himalaya.

Da Anders er tilbage sejler vi nordover.

HJ Rink 30. juli

Besætningen purrer mig kl. 05, fordi der er for megen is, der hvor vi havde planlagt at kaste anker. Vi bliver enige om en ny ankerplads, og jeg får et par timers søvn mere, inden dagens program starter. Det starter først kl. 11, fordi det er regnvejr og dårligt sigt om morgenen.

Men det klarer op, og vi kommer igen af sted på udkig efter alkaline-gange og prøver til upliftstudier/AFTA.

Vi ankommer til Kuvdlorssuaq kl 18. Da vi kommer i land i bygden, trækker vi et mindre opløb af børn, der synes, at vi er ret festligt klædt.

Roger, Kent og Gitte tager af sted for at samle en moræneprøve og spejde efter alkaline-gange øst for byen ind mod indlandsisen.

Vi har altid overlevelsesdragt på, når vi sejler i gummibåd, og på disse breddegrader er det ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men om ikke at fryse. Temperaturen ligger på 2 til 8 grader, og da vi sejler 20 knob (36 km/timen), blæser det på en i båden, selv når vejret er stille.

Vi inviterer os selv op til den lokale sygeplejerske om aftenen, og hun viser os sundhedsklinikken, der er velindrettet. Der bor 570 mennesker i bygden, som dermed er den største af den perlerække af bygder, som ligger nord for Upernavik.

Og den sidste mod nord. Vores møde med den store børneflok på kajen var ikke noget tilfælde, fortæller hun. Der er mange børn her, og bygden er i vækst. Det bliver der taget hånd om, bl.a. ved at der bygges en sprit ny skole i bygden, som skal tages i brug d. 15 august.

Vi lægger vejen forbi den nye skole på vej hjemad. Og bliver imponerede - den er utrolig flot. Den bliver både børn, lærere og byen glade for og giver et (tiltrængt) løft til denne fjerne bygd.

HJ Rink 31. juli

Formiddagen bruges på at proviantere og få suppleret vores lager af benzin til gummibådene. Der bliver også lejlighed til at spørge Martin Olsen (fanger), som lige er kommet hjem nordfra, om isforholdene. Han kan berette, at vinterisen er gået, men at der er mange isbjerge udfor Stenstrup Gletcher, der er meget produktiv, men at det lysner nord herfor.

Han mener, at gletcherne er mere produktive for tiden. Isikias (skipper) kæder dette sammen med de klimaændringer, der ellers kan observeres her i Grønland. Fra bygden er der udsigt til en gletcher, der har trukket sig en del tilbage, jf. en af de ældre fangere i bygden.

Gletcher bag Rink for anker ved Kullorssuaq.

Vi sejler kl. 13. Vi deler os i tre hold, to på dyke-jagt, indsamling af moræneprøver og prøver til upliftstudier, og Gitte der bliver ombord for at samle muslinger fra havbunden sammen med Peter, Nathan og Isikias.

Vi mødes med Rink, som ankrer ved Amdrup Ø for natten.