Det virker på mange måder som at sammenligne Rundetårn med et tordenskrald, når en komite skal finde den forsker, som har været bedst til at kommunikere frem til 2009. Men sådan har det også været de foregående seks år, hvor Videnskabsministeriets forskningskommunikationspris er gået til blandt andre astrofysiker Anja Andersen, læge Bente Klarlund Pedersen og politolog Ove K. Pedersen.
Ud af et felt på 32 indstillede har priskomiteen denne gang arbejdet sig ned på tre nominerede, som beskæftiger sig med henholdsvis debatskabende udstillinger om stamceller, etiske overvejelser om den bedste måde at straffe på og nyopdagede danske musikstykker fra 1500-tallet.
»Vi kigger straight på, hvem der har gjort det bedste. Vi sondrer ikke mellem naturvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab, og det har også været spredt, når man kigger over de foregående år. Alt andet ville være tåbeligt,« konstaterer Flemming Poulfelt, formand for Komiteen for Forskningskommunikationsprisen og til daglig professor i ledelse på Copenhagen Business School ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
Og de nominerede er
De tre nominerede til Forskningskommunikationsprisen 2009 er:
Maja Horst, lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Maja Horst har i årevis forsøgt at bidrage til debatten i samfundet om kontroversielle emner som stamcelleforskning. Hun har bl.a. lavet installationerne ‘Stamcellenetværket‘, en slags mini-udstilling på 30 kvadratmeter, som kan flyttes rundt og blandt andet har været opstillet i indkøbscentret Field’s på Amager. Jesper Ryberg, dr.phil., ph.d. og professor i etik og retsfilosofi ved afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter. Jesper Ryberg er leder af Forskningsgruppen for straf og etik, som han selv var med til at danne i 2005. Gruppen arbejder målrettet på at få deres overvejelser ud til borgerne på den anden side af de akademiske mure om, hvornår og hvordan vi skal straffe forskellige forbrydelser. De bruger blandt andet foredrag, bøger og støtte fra kommunikationsrådgivere, som skal gøre formidlingen så god som mulig. Ole Kongsted, musik- og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Ole Kongsted har besøgt 150 forskningsbiblioteker over det meste af Europa for at grave oplysninger frem om danske komponisters glemte værker fra 1500-tallet, som gik tabt i flammerne, da Christiansborg brændte i 1794. Arbejdet med afhandlingen har afsløret renæssancemusik, som man ikke anede eksisterede, og Ole Kongsted har forsøgt at udbrede kendskabet til den ‘nye’ musik ved ikke bare at fortælle om den eller udgive bøger på sit selvgrundlagte forlag Capella Hafniensis Editions, men også ved at indspille musikken på CD sammen med sit eget ensemble, Capella Hafniensis.
Bliver klogere af at formidle
\ Fakta
VIDSTE DU
Formålet med Forskningskommunikations-prisen er at få forskere til at formidle deres forskning til en bredere offentlighed ved at belønne dygtige forskere.
Prisen skal også skabe større fokus og anerkendelse af forskeres populærvidenskabelige arbejde og andre aktiviteter, der falder uden for det traditionelle arbejde og undervisningen.
Ole Kongsted har i mange år set det som en del af sit arbejde som forsker at få sin viden bredt ud til så mange som muligt.
»Formidling har altid ligget mig meget på sinde. Som musikforsker kan man af og til føle sig lidt isoleret, for så mange fagfolk er der ikke inden for et lille fag som musikvidenskab, som kan forstå de her ting. Derfor har jeg lagt stor vægt på at komme ud med det, og så er det er jo dejligt at blive nomineret, for det betyder, at nogen har lagt mærke til, hvad man laver,« konstaterer Ole Kongsted.
»Jeg bliver selv klogere af at holde foredrag for både fagfolk og for folk uden forudsætninger, og det er vigtigt. Og så er en nominering fin i sig selv, men den kan også bruges i ansøgningssammenhæng, og hvis det endda bliver til 100.000 kroner, er det selvfølgelig herligt,« siger Ole Kongsted.
Ifølge komiteens formand er de tre nominerede udvalgt, fordi de har en god bredde, og fordi de længe har brugt forskellige metoder til at få deres forskning udbredt til offentligheden.
Prisen bliver overrakt til vinderen 23. april i forbindelse med åbningen af Forskningens Døgn.
Maja Horst, 40 år
Lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
Maja Horst er nomineret til Forskningskommunikationsprisen 2009 for sin evne til at nytænke forskningskommunikation gennem dialog og interaktion.
Igennem blandt andet installationsprojekter i indkøbscentre viser Maja Horst, at kontroversiel teknologi som stamcelleforskning kan formidles alle steder og med andet end ord.
Maja Horst står bag en række interaktive projekter, publikationer, foredrag, interviews og kronikker, både nationalt og internationalt. Hun lader publikum deltage aktivt og formår at inddrage brede kredse i debatten om nødvendigheden af nyere forskning, dens nytte, risici og etiske overvejelser.
Jesper Ryberg, 41 år
Dr. phil., ph.d. og professor i etik og retsfilosofi ved afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet.
Jesper Ryberg er nomineret til Forskningskommunikationsprisen 2009 for sin indsats for at bygge bro mellem international videnskabelig forskning og et bredt publikum.
Gennem sin karriere har Jesper Ryberg haft stor betydning for den internationale forskning i etik og staters håndtering af straf og kriminalitet. Med gennemslagskraft og flair for formidling formår han at skabe en nuanceret debat om etik i den danske befolkning.
Som leder af Forskningsgruppen for Straf og Etik optræder Jesper Ryberg i medierne, underviser og skriver bøger, og han er en af Danmarks førende forskere og formidlere af straffeetik. Han har tillige ydet formidling inden for mange andre af den moderne etiks områder, for eksempel medicinsk etik og virksomhedsetik.
Ole Kongsted, 65 år
Musik- og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.
Ole Kongsted er nomineret til Forskningskommunikationsprisen 2009 for sin evne til at skabe bred opmærksomhed om sin forskning gennem formidling, der når ud over scenekanten.
Som en anerkendt forsker inden for dansk og nordeuropæisk musikhistorie har Ole Kongsted i mange år formidlet sin forskning til både et nationalt og et internationalt publikum. Han har gjort nogle af nyere tids vigtigste fund inden for musikhistorien i Østersøområdet.
Ole Kongsted står bag utallige bog- og nodeudgivelser, musikindspilninger og koncerter. Han er sanger, musiker, foredragsholder og ensembleleder, og herigennem videreformidler han sin forskning.