Uglemor stikker af fra ungerne

Uglemor er ravnemor. Syv ud af ti perleuglehunner forsvinder, før ungerne er færdigopfostret og blevet store nok til at klare sig på egen hånd, viser ny norsk undersøgelse fra Universitetet for miljø- og biovidenskab (UMB) i Ås.

Hannen bliver trofast tilbage som en hjemmets klippe og skaffer afkommet mad, indtil de kan klare sig selv. Flere kuld på en sæsonAt damerne forsvinder i ugleverdenen betyder ikke, at hannerne altid må nøjes med én partner. Før hunnen når at tage af sted, kan en god del nemlig have nået at skaffe sig kone nummer to.

»Men det vil være mindre sandsynligt, at han bliver bigamist, hvis hunnen rejser, før han får mødt en til.« »Ugler kan få flere kuld på en sæson. Skal hunnen have flere, er chancen større for at nå dette ved at forlade ungerne, før afkommet i det første kuld er selvstændige.« »Det tager omtrent fire måneder fra æggene lægges, til ungerne er selvstændige, så hun må rejse fra manden,« siger postdoktor Katrine Eldegard fra UMB.

Hun har udført undersøgelsen, som er publiceret i ‘Proceedings of the Royal Society B’, sammen med professor og UMB-kollega Geir A. Sonerud.

Hunnernes strategi Utroskab har begge køn altså til fælles, men forskellen ligger i, at det er hunnerne, som forlader mand og børn.

Familiebåndene i ugleverdenen er altså ganske flygtige. I under fem procent af tilfældene bygger en han og en hun rede sammen flere gange.

»Hunnens strategi for at få så mange unger som muligt i løbet af livet er altså at forlade reden og finde en ny partner. Flere unger øger chancerne for, at netop nogle af hendes unger vokser op og får egne unger i fremtiden,« siger Eldegard.

Perleuglehunner rejser meget hurtigt, når først de har bestemt sig. Det er dem, som er nomadiske og kan tilbagelægge lange strækninger, mens hannerne som regel er stationære og territorielle. Er der stor fødemangel, vil herrerne dog også flytte rundt.

Perleuglen har en længde på omkring 25 centimeter og er en udbredt ugle i store dele af Norge og Sverige, men er meget sjælden i Danmark. Den er knyttet til nåleskove i Nordeuropa, Rusland og Nordamerika. Vingespændet er på optil 60 centimeter.

Mus er hovedretten, i området for denne undersøgelse nærmere bestemt rødmus og markmus. Skovlemming fortæres også uden problemer. Når det er meget føde i terrænet, behøver uglerne ikke arbejde så hårdt for at skaffe mad, og faren bliver mere velnæret.

»Det virker, som om hunnerne er i stand til at vurdere hannernes tilstand. Når der er god adgang til føde, kan han levere meget til afkommet. Musene, de har i reden, kan desuden ligge nogle dage.«

Fem års observationEldegard og Soneruds undersøgelse er todelt. De observerede en naturlig population af perleugler (Aegolius funereus) i Hedmark gennem fem år og gennemførte desuden en eksperimentel undersøgelse over et år, hvor de gav uglerne ekstra god adgang til føde.

Så steg andelen af hunner, som forlod mand og børn lidt mere.

Både forældre og afkom blev udstyret med radiosendere, således at strategierne hos hannerne og hunnerne kunne afdækkes, og ugleungekuldet kunne holdes under opsyn i tiden efter at de forlod reden.

Selv om hannen ikke tager let på opgaven som aleneforsørger, kan han ikke helt klare at kompensere for, at konen ikke er der, oplyser Eldegard.

Dødeligheden blandt ungerne var større i de kuld, som blev forladt af moren, end i dem som ikke blev forladt.

Stor gevinst »Eftersom det har sin pris at forlade reden, må der også være en stor gevinst for hunnen ved at handle på denne måde. Det faktum, at hannen kan klare at holde liv i afkommet, åbner muligheden for, at hunnen kan tage et andet sted hen og nå at få et nyt kuld med en anden mand i samme sæson,« siger Eldegard.

Det er imidlertid ikke lykkedes forskerne at dokumentere, at alle hunnerne virkelig fandt sig nye partnere efter de rejste.

»De forsvandt så hurtigt, at vi ganske enkelt ikke kunne følge med i alle tilfældene. Deres radiosendere var små og rækkevidden begrænset.« »Men det er yderst sandsynligt, at jagten på en ny partner og flere afkom driver mange af dem, eftersom de var velnærede og tog af sted tidligt i yngleperioden,« siger Eldegard.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov