Mine enzymer skal være halal, tak

Hvis du tror, at halal er noget, du kun støder på hos slagteren på Vesterbro eller Nørrebro i København, kan du godt forberede dig på en overraskelse af de helt store.

Halal har især i de seneste syv år vokset sig fra at være forbundet med en religiøs slagtemetode til at være et verdensomspændende kulturfænomen, som de største firmaer i Vesten er nødt til at forholde sig til.

I dag vil muslimer i bl.a. Sydøstasien have garanti for, at stort set alle deres varer er halal; det vil sige slagtet, produceret og/eller behandlet efter traditionelle muslimske retningslinjer, som blandt andet forbyder kontakt med svinekød og alkohol. De krævende forbrugere vil have halal-mad, halal-slik, halal-cola, halal-parfumer, halal-kosmetikprodukter, halal-medicin, halal-vacciner, halal-shampoo.

Stor handel

Allerede i 2006 anslog myndighederne i Canada, at verdenshandlen med halal-varer løb op i en værdi af 150 milliarder dollar, og siden da er handlen bare blevet endnu mere populær. Den påvirker både fødevaregiganter og etablerede virksomheder inden for bioteknologi som for eksempel danske Novozymes, der leverer enzymer til fødevareproducenterne.

Stort set hele deres enzymproduktion er halal-certificeret, det vil sige godkendt af en uafhængig halal-myndighed i udlandet.

»Det er først og fremmest i Sydøstasien, hvor de er virkelig hardcore og har meget strenge krav til produkterne. Skal man sælge varer der, er man nødt til at være certificeret hos en uvildig halal-instans, så vi bruger verdens største i USA,« fortæller Jes Knudsen, global kosher- og halalkoordinator hos Novozymes.

Videnskabelig halal

Den kulturelle bevægelse er blevet fulgt i årevis af den danske samfundsforsker Johan Fischer fra Roskilde Universitetscenter (RUC). I en ny artikel i tidsskriftet EMBO Reports kalder han udviklingen for en ‘halalisering’ af verden, som bliver mere og mere intens.

»Området er begyndt at blive videnskabeliggjort, så man kan være helt sikker på, at en vare ikke indeholder for eksempel alkohol eller gelatine fra grise,« beretter han og fortsætter:

»Noget af det allersidste, der er kommet ind, er, at man er meget fokuseret på, om varen er blevet håndteret på den rigtige måde. En okse kan godt være rituelt slagtet, men hvis den er transporteret i en vogn med alkohol eller er blevet håndteret af en ikke-muslim undervejs, er der nogen, som synes, det er for meget og ikke halal,« forklarer Johan Fischer, lektor, ph.d. på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Fredelig halalisering

Johan Fischer understreger, at halaliseringen foregår fredeligt, og at den er drevet af muslimske forbrugere, som i bund og grund er krævende på samme måde, som vi kender det fra os selv i Danmark inden for økologi. Det betyder, at langt fra alle er halal-freaks, og at der er mange forskellige grader af engagement i halal-bevægelsen.

Fælles for de fleste af dem er, at de er blevet bevidste om deres ret til at stille krav til fødevarerne i takt med, at deres samfund – primært Malaysia, Indonesien og Singapore i Sydøstasien – er blevet rigere, og de selv er blevet en del af en forholdsvis velhavende middelklasse.

»De er blevet bevidste om, at de er forbrugere med rettigheder og forpligtelser til at beskytte deres familie mod forkerte forbrugsvalg, og der er opstået forbrugerorganisationer, som vi også kender det fra Danmark,« fortæller Johan Fischer.

Jødisk ideal

Johan Fischer har erfaringer fra studier i blandt andet Malaysia. Han fortæller, at halaliseringen er inspireret af jødernes komplekse regler for håndtering af fødevarer – kosher. Og at mange muslimer faktisk ser jødernes arbejde som et forbillede for, hvordan de vil indrette deres samfund.

»Mange muslimske grupper betragter de jødiske kosher-krav som et ideal, især med henblik på at skabe institutioner, der kan sætte religiøse standarder og garantere for, at især fødevarerne er halal. Det skal ses i lyset af, at kosher-kravene har været meget velformulerede og veludviklede af jødiske organisationer gennem mange år, mens det først blev det samme for halal i 2001,« forklarer Johan Fischer.

Skandale i Sydøstasien

I 2001 blev Sydøstasien ramt af en fødevareskandale, som var langt større end den skandale, vi oplevede herhjemme sidste år, hvor gammelt kød er blevet solgt til uvidende kunder. Det blev afsløret, at en krydderiproducent i Indonesien havde brugt et enzym fra svin og en aminosyre fra heste- og menneskehår til at lave Det Tredje Krydderi. Det var et direkte brud på halal. Otte ansatte blev smidt i fængsel.

Skandalen rystede Indonesien, der er verdens største muslimske land med næsten 250 millioner indbyggere, og den affødte et krav i befolkningen om bedre kontrol med fødevarerne, som har spredt sig til den øvrige del af Sydøstasien.

Tendensen bredte sig med lynets hast efter angrebet på USA 11. september 2001. George Bush udråbte andre muslimske lande til at være en del af ‘Ondskabens akse’, og det så nogle lande i Sydøstasien som en mulighed for at kæmpe sig ind på det globale marked med unikke varer – halal-produkter.

Jes Knudsen fra Novozymes kan tydeligt huske mødet med halal-bevægelsen.

»I 2001 gik det pludselig stærkt. Den store opstandelse i Indonesien bredte sig som en steppebrand, også til vores kunder, som ville have, at vi skulle certificere, at vores produkter også var halal. Og i dag spørger flere og flere af vores kunder om det, først og fremmest når slutproduktet skal sælges i Malaysia, Indonesien og Singapore,« fortæller Jes Knudsen.

Godkendt halal

I dag bliver halal enten garanteret af staten i nogle asiatiske lande eller af store islamiske organisationer i blandt andet USA, som er specialiseret i at tage rundt til virksomheder i hele verden for at godkende deres produktion som halal, så de kan afsætte varer på det kæmpestore marked i Sydøstasien.

Alle seriøse spillere må igennem proceduren, om det så er Novozymes i Danmark eller Coca-Cola i Indonesien, som nu også er blevet ‘halal’. Og det er ikke længere kun forbrugsvarer, som kan blive halaliseret mod betaling. Havnen i Rotterdam er som den første i Europa blevet halal-certificeret af World Islamic Economic Forum i Malaysia.

Det er med andre ord lykkedes asiaterne at skabe en pengemaskine, hvor et firma må blive halal, enten fordi konkurrenten er blevet det, eller fordi det giver en ekstra indtjening.

»Det er blevet en forretning i sig selv at sikre, at kunderne får et produkt, der lever op til de høje standarder om transport og håndtering. På den måde ender halal også med at blive et kvalitetsstempel, som forbrugerne måler en vare efter. Det kan godt være, man som forbruger er i tvivl, om halal er det rigtige, men man køber det måske alligevel for en sikkerheds skyld,« siger Johan Fischer.

Understreger identitet

Tendensen har spredt sig til USA og England, som har et stort muslimsk mindretal i blandt andet hovedstaden London, hvor Johan Fischer også har lavet studier.

»Det er interessant, at når nogle muslimske migrantgrupper er væk fra deres oprindelige land i kortere eller længere tid, kan kravene til halal godt blive forstærkede. Som migrant kan halal være med til at understrege en kulturel, national og religiøs identitet,« fortæller Johan Fischer og tilføjer:

»Andre har det omvendt sådan, at det er dejligt at slippe for presset med at tage stilling til halal og ikke at blive mindet om halal som hverdagsforbrug, man hele tiden skal forholde sig til. De to forskellige eksempler viser, hvor komplekst det her trods alt er, og hvor meget fænomenet er hængt op på individuel identitet,« mener Johan Fischer.

I London er halal-varer så småt ved at blive obligatorisk indhold i de to største supermarkedskæder, Tesco og ASDA, som blandt andet sælger halal-chokoladebarer. Samtidig bliver flere og flere fødevarer halal hos internationale kæder som McDonald’s og Kentucky Fried Chicken. Verdens største fødevarekoncern Nestlé – der producerer en lang række emballerede fødevarer fra babymad til bag-selv-boller – sælger allerede halal-varer i over 50 lande.

Derfor er det ifølge Johan Fischer oplagt at regne med, at halal-bølgen enten nu eller på et tidspunkt skyller ind over Danmark.

»En pæn del af varerne i danske supermarkeder er formentlig allerede halal fra Nestlé. Og i vores globale tidsalder vil jeg tro, at flere og flere varer vil finde vej til det danske marked,« funderer Johan Fischer.