Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Dine Facebook-billeder kan ende som porno i Ekstra Bladet

6. februar 2009 kl. 11:15

En pige lagde et foto af sig selv på nettet. Det blev brugt af Ekstra Bladet til en artikel om sexhandel, og det var helt i orden, mente retten. Men dommen kan have store konsekvenser, advarer mediejurist.



Du skal tænke dig rigtig godt om, før du lægger private oplysninger ud på internettet.

Når først du har lagt dit profilbillede på nettet kan det helt lagalt ende i landsdækkende aviser, ifølge kontroversiel afgørelse i dansk retssag. (Modelfoto: Colourbox) 
I øjeblikket overvejer Facebook, der fylder fem år i dag, at sælge dine oplysninger videre til private firmaer, og dermed stiger risikoen for, at dine persondata og dine billeder fra festen i lørdags kommer langt bredere ud og bliver brugt i en helt anden sammenhæng, end du havde forestillet dig.

Når først du har lagt billeder på hjemmesider som Facebook og MySpace, kan de på helt legal vis ende i landsdækkende aviser, som har ret til at bruge dine fest-, familie- eller ferieminder i artikler om for eksempel prostitution eller porno.

Det viser en afgørelse i en dansk retssag, som ifølge landets førende mediejurist Oluf Jørgensen er i direkte i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK).

I sagen blev Ekstra Bladet frikendt for at have brugt et billede af en nedringet pige til en artikel om, at »purunge danske piger sælger sig til sex på nettet«. Pigen havde lagt sit billede på nettet for at deltage i en skønhedskonkurrence på sitet Hotchart. Herfra blev billedet kopieret over til det erotiske site Babezone, hvor Ekstra Bladet fandt det og brugte det i avisen - uden at man ifølge landsretten kunne kalde det krænkende for pigen.

LÆS OGSÅ

Don Ø og Line Baun burde have tabt retssager

»Her er en pige, som havde lagt et billede på nettet, uden at noget indikerer, at hun ville sælge sig til sex. Alligevel er det den sammenhæng, Ekstra Bladet bruger det genkendelige billede i. Efter min vurdering er det en grov krænkelse,« lyder det fra Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Uskyldige billeder havner i artikler om sex

»Jeg er meget overrasket over frifindelsen og håber, at det er et enligt fejlskud i retten, og at der i tilsvarende sager vil ske domsfældelse,« tilføjer han.

VIDSTE DU 

Du kan ikke slette din profil på Facebook. Så du skal tænke dig godt om, før du skriver personlige oplysninger.

Kilde: TÆNK 

Oluf Jørgensen har gennemgået en lang række danske og internationale domme i fagbladet Ugeskrift for Retsvæsen for at finde grænsen mellem hensynet til pressefriheden på den ende side og privatlivet på den anden.

Han vurderer, at dommen er i strid med EMK's artikel 8 om respekt for privatlivet.

Ifølge Oluf Jørgensen betyder dommen, »måske sat lidt på spidsen«, at et billede af et lille barn fra en familiehjemmeside kan blive stjålet til en pædofili-hjemmeside og siden brugt i en landsdækkende avis, hvor barnet kommer til at fremstå som offer for sexmisbrug.

Facebook-misbrug oplagt

Og man kan tænke sig til tusindvis af andre eksempler, hvor billeder fra f.eks. Facebook eller MySpace kan blive misbrugt.

»Relevansen af den her sag er måske endnu større i dag, end da den kørte for 3-4 år siden. I dag lægger rigtigt mange unge mennesker stof på nettet uden at tænke sig særligt meget om, og der er sikkert tusindvis af piger, der kunne finde på at lægge billeder på nettet af dem selv i nedringet bluse,« pointerer Oluf Jørgensen.
 

Links

Syv kritiske punkter ved Facebook (TÆNK)

Forbrugerrådets artikler om Facebook

Læs også på videnskab.dk:

Don Ø og Line Baun burde have tabt retssager



 
Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
 
Af: Mikael Boldt 6. februar 2009 kl. 11:31
MySpace ja, menFacebook er nok ikke den rigtige at nævne i denne sammenhæng. På facebook er der oprettet en gruppe hvor ammende mødre protesterer imod at facebook fjerner deres billeder.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-3
Fanden tage facebook og domstolene 
Af: Bent Hansen 24. januar 2010 kl. 20:39

Ja det er egentligt "perverst" af facebook at ikke at vise ammende mødre og samtideg "sælger" folks billeder som det passer dem....  Endnu mere frækt er det at vores såkaldte domstole/retssystem accepterer ekstrabladet i at bruge billederne som det passer dem.

Er domstolene i lommen på ekstrabladet eller hva'

Der er kun problemer med den avis.

Derfor sæt kun de ting på facebook og lign. man kan leve med.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
-2
Hvorfor den forskel 
Af: Bent Hansen 21. marts 2010 kl. 00:20

"Når først du har lagt dit profilbillede på nettet kan det helt lagalt ende i landsdækkende aviser, ifølge kontroversiel afgørelse i dansk retssag."

Hvor er copy retten henne her.

Det er altså Jura-set helt lovlig at bruge eks. mit billed. Men kopiere jeg nu en film eller et spil falder hammeren.

Hvorfor den forskel ??

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
-1
Facebook og rettigheder 
Af: Ole Laursen 11. juni 2010 kl. 16:44

Du har naturligvis copyright på det du laver, hvis det har værkshøjde altså, men lige hvad angår Facebook så er problemet at når du opretter dig på Facebook, så accepterer du samtidig at de må bruge det materiale du uploader til lige hvad de vil. Sådan plejede det i hvert fald at være.

Det er formodentlig nogle klausuler de har på så de ikke risikerer at blive sagsøgt hvis de finder på et eller andet nyt at lave på Facebook, men det kan (i hvert fald teoretisk) vel også misbruges, selvom der nok ikke skal så meget til før de laver et PR-mæssigt selvmål.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
SV:Facebook og rettigheder 
Af: Bent Hansen 11. juni 2010 kl. 17:07

Du har naturligvis copyright på det du laver, hvis det har værkshøjde altså, men lige hvad angår Facebook så er problemet at når du opretter dig på Facebook, så accepterer du samtidig at de må bruge det materiale du uploader til lige hvad de vil. Sådan plejede det i hvert fald at være.

Det er formodentlig nogle klausuler de har på så de ikke risikerer at blive sagsøgt hvis de finder på et eller andet nyt at lave på Facebook, men det kan (i hvert fald teoretisk) vel også misbruges, selvom der nok ikke skal så meget til før de laver et PR-mæssigt selvmål.

Ja det er korrekt. Men når jeg nu låner en CD/DVD har jeg også nogle specielle regler der tillader mig at kopi'er dem..

Jeg ved udmærker godt klaveret ikke spille sådan, men i princippet gør det.

Der er lavet snørklet regler at jeg ikke må, men det undre mig at den ikke fungerer den anden vej. Og dog, og dog....

Forskellen er at når eks. jeg kopi'er en DVD står, en fanden masse advokater parat til at forsvarer copy,right.

Omvendt er jeg alene, sammen med 200 mio andre facebook brugere.

******************************************************************

Men igen... Lad for din egen skyld: Lad være med at lægge noget på Facebook,Twitter og lign man ikke tør høre/se igen.

Tyveriet er lovligt den ene vej, IKKE den anden.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET



Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

DNA kortlagt

DNA kortlagt

En 4.000 år gammel grønlænder kan nu rekonstrueres i detaljer og åbner for helt nye indsigter i fortidens kulturer.

Læs: Danskere kortlægger første genom fra fortidsmenneske

Vidste du: Religion

Vidste du: Religion

Religiøse lever længere, sundere og lykkeligere end andre mennesker.

Læs: Religiøse mennesker lever længere