Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Motion giver mænd en ekstra gevinst

18. november 2008 kl. 04:00

Tykke og tynde mænd kan vinke farvel til deres overdødelighed, hvis de dyrker motion, viser ny dansk forskning. Kvinder får tilsyneladende ikke samme ekstra gevinst.



Man skulle tro, at når mænd og kvinder okser rundt på motionscykler eller hopper rundt til tonerne af popmusik, så de får det samme udbytte af anstrengelserne.

Tynde og tykke kvinder kan ikke løbe sig fra deres overdødelighed, ligesom mændene kan, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)
Tynde og tykke kvinder kan ikke løbe sig fra deres overdødelighed, ligesom mændene kan, viser ny forskning. (Foto: Colourbox) 
Det gør de også et stykke hen ad vejen, men nu tyder ny dansk forskning på, at både tynde og tykke mænd får en ekstra gevinst: De får deres overdødelighed til at falde til et niveau, som matcher mænd med en normal kropsbygning.

Overraskende forskel mellem mænd og kvinder
»Det er overraskende for os, at mænd får en ekstra gevinst, som kvinder tilsyneladende går glip af,« siger Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse i København, som har stået i spidsen for undersøgelsen og er professor ved Syddansk Universitet.

Berit Heitmann understreger, at undersøgelsen er den første af sin art, og man skal passe på ikke at overfortolke resultaterne. Som for eksempel, at tynde og tykke kvinder nu lige så godt kan holde sig fra at motionere.

»Det er vigtigt at slå fast, at både mænd og kvinder - uanset statur - kan motionere sig til et længere liv, fordi motionen har en direkte gavnlig effekt på hjertet og dermed øger chancen for at holde hjerte-karsygdomme fra døren. Men når det er sagt, så tyder vores resultater på, at tynde og tykke kvinder - i modsætning til tynde og tykke mænd - ikke kan løbe sig fra den overdødelighed, som de har i forhold til kvinder med en normal kropsbygning,« siger hun.

Usundt både at være for tyk og for tynd
Tidligere undersøgelser har med stor tydelighed vist, at tynde og tykke mennesker -både hos mænd og kvinder - har en større risiko for at dø tidligere, end mennesker med en normal kropsstørrelse.

Overdødeligheden hænger for de tykkes vedkommende sammen med det store overskud af fedt, som de slæber rundt på, mens det hos de tynde hænger sammen med for lidt 'fedt-fri masse'. Med andre ord: De tynde har for lidt muskelmasse og vitale organer som milt, nyrer, lever og hjerte fylder for lidt i kroppen.

Og det er formentlig motionens påvirkning af den fedt-fri masse, der giver de tynde og tykke mænd en ekstra gevinst, vurderer Berit Heitmann.

Mere muskelmasse gavner mænd
De tynde får for eksempel gennem motionen øget deres muskelmasse, så andelen af den fedt-fri masse i kroppen kommer over den kritiske grænse, som ellers giver en overdødelighed. For de tykkes vedkommende gælder det, at fedtet gennem motion bliver erstattet af mere muskelmasse, og det giver dermed de tykke en sundere kropssammensætning.

»Et kilo fedt bruger desuden meget mindre energi, end et kilo muskel gør det. Så motionen vil også forbedre de overvægtiges stofskifte markant,« siger Berit Heitmann.

Det gode fedt beskytter kvinderne
Det naturlige spørgsmål er så, hvorfor tynde og tykke kvinder ikke får den samme ekstra gevinst, når de dyrker motion?

Forklaringen skal ifølge Berit Heitmann nok hentes i, at kvinder og mænd fra naturens hånd har en meget forskellig kropssammensætning. Mænd har f.eks. markant mere muskelmasse, mens kvinder derimod er mere velpolstrede, når det gælder fedt.

Nu er fedt ikke noget, man umiddelbart forbinder med sundhed, men der findes ifølge Berit Heitmann både dårlig og god fedt. Og præcis det, der sidder på kvinders underkrop, altså bagdel og lår, er af den gode slags.

Er du tyk, tynd eller normal? 

Body Mass Index (BMI) er et mål for, om man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Her er formlen for at beregne dit BMI:

BMI = vægt (målt i kg) / højde x højde (målt i m)

Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig.

BMI 18,5-24,9:
Passende vægt

BMI 25-29,9:
Overvægtig

BMI 30 eller mere:
Meget overvægtig

»Det gode fedt frigiver blandt andet nogle stoffer, som er med til at bevare kvindernes sundhed, og det er måske det, der gør kvinderne i stand til at kompensere for de negative konsekvenser, der kan være med for lidt muskelmasse. Måske er det derfor, at de tynde og tykke kvinder, der dyrker motion, ikke får den samme ekstra gevinst, som mændene får,« siger Berit Heitmann og tilføjer:

»Man skal jo huske på, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinder måske er født med en heldigere kropssammensætning, når det drejer sig om livslængde. Men nu tyder det jo på, at tykke og tynde mænd kan gøre noget ved den forskel, hvis de kommer op af sofaen og får dyrket lidt motion.«

Fire timer om ugen er nok
Forskerne har gennem knap 14 år fulgt 2.819 danskere i alderen fra 35-65 år, som to gange undervejs har været igennem en helbredsundersøgelse, der blandt andet omfattede mål af kropssammensætning og mål af hofte og taljeomkreds. Samtidig er de blandt andet blevet interviewet om deres motionsvaner.

»Vores resultater viser, at det ikke er de store anstrengelser, man skal gøre sig, hvis man vil forbedre sundheden. I undersøgelsen var fire timers aktivitet om ugen - for eksempel gennem gang eller cykling - er nok,« siger Berit Heitmann.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Obesity Research' under titlen 'Obesity, leanness and mortality. Effect modification by physical activity in men and women'.
 

Links

Resumé af den videnskabelige artikel "Obesity, leanness and mortality. Effect modification by physical activity in men and women"

Professor Berit Heitmanns profil

Læs også på videnskab.dk:

Fysisk træning styrker ældres hukommelse

Så meget koster dit fedt

Fedme: Drop BMI - brug et målebånd

Kvinder husker samtaler bedre end mænd

Mænd er røde, kvinder er grønne



Det dør vi af 

De otte store dødsårsager i Danmark i 2006 (antal dødsfald).

  1. Kræft: 15.626
     
  2. Hjerte- karsygdomme: 10.592
     
  3. Andre kredsløbssygdomme: 6.379
     
  4. Sygdomme i åndedrætsorganerne: 5.253
     
  5. Sygdomme i fordøjelsesorganerne: 2.925
     
  6. Psykiske lidelser: 2.719
     
  7. Ernæringsbetingede sygdomme: 1.922
     
  8. Ulykker: 1.818

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om dødsårsagerne i Dødsårsagsregisteret 2002-2006 (pdf)

 

 

 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

Vidste du: Jediisme

Vidste du: Jediisme

Religioner kan sagtens baseres på film og anden fiktion. Star Wars-fans har eksempelvis fundet sammen og skabt deres egen religion, 'jediisme'.

Læs: Star Wars-fans tror på 'Kraften'.

Supervulkaner

Supervulkaner

En ny opdagelse afslører, hvordan supervulkaner opfører sig under udbrud. Dette kan bruges til at afhjælpe fremtidige katastrofer.

Læs: Supervulkaners hemmeligheder afsløres af nyt fund

Seneste debat

Køler det at drikke varme...
Fysik og biologi (2 timer siden )
Af: Andreas Rasmussen
Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (2 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Prygl til konspirationste...
SV:Neil Armstrong ved pyramiden  (3 timer siden )
Af: Carsten Brinch
Til debatforsiden

Vidste du: Insekter

Vidste du: Insekter

En hornet gødningsbille kan trække 1.141 gange sin egen vægt. Det svarer til, at en almindelig mand kan hive af sted med seks dobbeltdækker-busser.

Læs: Verdens stærkeste insekt er fundet

Lagring af CO2

Lagring af CO2

Hvorfor fanger vi egentlig ikke bare CO2'en, og putter den tilbage ned i jorden?

Læs: CO2 kan fanges og lagres i gamle oliefelter